Høje-Taastrup
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 30. september, Ældre- og Sundhedsudvalget, Høje-Taastrup

6. I - Ældreloven - samarbejde med civilsamfund - ÆSU

At Ældre- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkender at etablere en fælles pulje på tværs af Ældrelovens § 7 og Servicelovens § 79, inden for den eksisterende budgetramme til Servicelovens § 79 og at målgruppen for puljen er målgruppen for Ældreloven.

Ældre og sundhedBudget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Ældre- og Sundhedsudvalget, Høje-Taastrup Kommune
Hvornår
Onsdag 30. september 2026
Status
Besluttet. ÆLDRE- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN 30-09-2026 Anbefalet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

At Ældre- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkender at etablere en fælles pulje på tværs af Ældrelovens § 7 og Servicelovens § 79, inden for den eksisterende budgetramme til Servicelovens § 79 og at målgruppen for puljen er målgruppen for Ældreloven.

Sagsfremstilling

Med Ældreloven er kommunen forpligtet til både at samarbejde med og yde støtte til frivillige foreninger på ældreområdet, hvilket er i overensstemmelse med Ældrelovens værdi om et tæt samspil med lokale fællesskaber og civilsamfund.
Af Ældreloven fremgår det, at kommunen årligt skal fastsætte et beløb til støtte af frivilligt arbejde på ældreområdet.
Høje-Taastrup Kommune har i forvejen et samarbejde med frivillige foreninger på ældreområdet, f.eks. i Sundhedscenteret og på plejehjem. Derudover yder kommunen også støtte til frivilligt arbejde på ældre- og handicapområdet via Servicelovens § 79 i form af en årlig pulje. Det er primært foreninger på ældreområdet, der søger denne pulje. I 2025 og i 2026 har alle ansøgninger til puljen for § 79 omhandlet Ældrelovens målgruppe.
Administrationen anbefaler, at arbejdet med § 7 i Ældreloven sammenkobles og administreres med servicelovens § 79. I tillæg hertil anbefaler administrationen, at målgruppen for puljen afgrænses til Ældrelovens målgruppe, som primært er folkepensionister. I dag er målgruppen for servicelovens § 79 foreninger på ældre- og handicapområdet.
Hvis de to paragraffer sammenkobles, vil foreninger, som laver aktiviteter for ældre med

handicap, fortsat kunne søge puljen. Foreninger som laver aktiviteter for yngre borgere med fysisk og psykisk handicap, vil kunne søge kommunen om støtte i form af servicelovens § 18 midler.
Ældre- og Sundhedsudvalget beslutter årligt kriterierne for udmøntning af § 79 midlerne i det kommende år. I december vil Ældre- og Sundhedsudvalget skulle tage stilling til de konkrete kriterier for udmøntningen af puljen i 2027.

Økonomi

Der er i Ældreloven ingen krav til puljens størrelse og sagen har ingen økonomiske konsekvenser, hvis indstillingen om at etablere en fælles pulje godkendes. Administrationen gør opmærksom på, at en reduktion af Servicelovens §79 pulje indgår som prioriteringsforslag i budgetprocessen 2027-30.

Beslutning

ÆLDRE- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN 30-09-2026 Anbefalet.

Kilde: Høje-Taastrup Kommune, Ældre- og Sundhedsudvalget, referat fra mødet onsdag 30. september 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.