Høje-Taastrup
Nyt fra byråd og udvalg

På dagsordenen 21. oktober, Byrådet, Høje-Taastrup

3. I - Valg af selskabsform for det kommunale IT-fællesskab IT29 - ØU

at Økonomiudvalget og Byrådet godkender, at IT29 etableres som et aktieselskab (A/S)

Kort fortalt

Hvem
Byrådet, Høje-Taastrup Kommune
Hvornår
Onsdag 21. oktober 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Sid med til mødet
Byrådets møder er offentlige, så du kan selv sidde med, når sagen behandles onsdag 21. oktober 2026.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

at Økonomiudvalget og Byrådet godkender, at IT29 etableres som et aktieselskab (A/S)

Sagsfremstilling

Byrådet godkendte på mødet 17-06-2026, at Høje-Taastrup Kommune er en del af ITfællesskabet IT29. Et næste skridt mod etablering af et IT-fællesskab er valg af selskabsform som enten et aktieselskab (A/S) eller et interessentselskab (I/S, §60). En enig kommunaldirektørkreds for de 29 kommuner anbefaler, at IT29 etableres som et aktieselskab (A/S).
Både et aktieselskab (A/S) og et kommunalt fællesskab efter kommunestyrelseslovens § 60

(I/S) kan levere de opgaver, der ligger i kommunernes basale it-drift, og på et senere tidspunkt den almindelige IT-service. På baggrund af en juridisk gennemgang baseret på input fra rådgivervirksomheden PwC, Kammeradvokaten og KL vurderer administrationen, at A/Smodellen giver de bedste rammer for etablering og udvikling af IT29.
Vurderingen bygger blandt andet på hensyn til fleksibilitet ved udvidelse af opgaveporteføljen, mulighederne for en fleksibel indfasning af kommunerne, den administrative drift samt økonomiske forhold vedrørende selskabsskat, moms og energiafgifter. Der lægges særligt vægt på tre forhold:
Et A/S giver større fleksibilitet i forhold til nye opgaver, hvilket er intentionen fra regeringen og i økonomiaftalerne. Hvis kommunerne på et senere tidspunkt skal udvide IT29's opgaveportefølje, kan dette som udgangspunkt ske inden for selskabets eksisterende rammer. I et I/S vil ændringer oftere kræve vedtægtsændringer og efterfølgende godkendelse fra Ankestyrelsen.
Et A/S giver bedre mulighed for en fleksibel indfasning af opgaverne fra de 29 kommuner. Kommunerne har forskellige udgangspunkter for opgaveoverdragelsen, hvilket har praktisk betydning for etableringsfasen. A/S-modellen giver mulighed for at tilrettelægge indfasningen aftalebaseret og justere den løbende.
A/S-modellen vurderes samlet set at give enklere rammer for den daglige drift af organisationen og personaleadministrationen. Selvom et A/S skal håndtere selskabsskat og moms, indebærer modellen færre bindinger i forhold til den fremtidige opgaveudvikling og giver det bedste grundlag for selskabets drift.
Fordelene ved et I/S er blandt andet, at selskabet ikke betaler selskabsskat, og at ydelser til ejerkommunerne kan leveres uden moms. Omvendt giver et I/S mindre fleksibilitet ved ændringer i opgaveporteføljen, ejerforhold og indfasning af opgaverne fra kommunerne.
De fire øvrige IT-serviceorganisationer på tværs af Danmark har på nuværende tidspunkt valgt selskabsform. Det midtjyske IT-fællesskab, som minder mest om IT29 i størrelse, har valgt A/S. Det har kommunerne i Region Sjælland også, mens kommunerne i henholdsvis Nordjylland og Syddanmark har valgt I/S.
På baggrund af en samlet vurdering vurderer administrationen, på linje med administrationerne i de øvrige 28 kommuner, at fordelene ved A/S-modellen vejer tungest. En mere detaljeret oversigt over fordele og ulemper ved A/S og I/S er vedlagt som bilag.
Indflydelse og styringsmæssige forhold Valget mellem A/S og I/S i denne sag tager alene stilling til den juridiske selskabsform. Valget mellem A/S og I/S har ikke betydning for kommunernes indflydelse på selskabet

gennem repræsentation på generalforsamlingen (øverste myndighed i et aktieselskab) og sammensætningen af bestyrelsen (den øverste ledelse af selskabet). Spørgsmål om bestyrelsessammensætning, stemmeandele og ejerandele m.v. vil blive forelagt Byrådet i en særskilt sag forventeligt i november. Byrådet tager med denne sag således alene stilling til valg af selskabsform.

Kilde: Høje-Taastrup Kommune, Byrådet, dagsorden fra mødet onsdag 21. oktober 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.