På dagsordenen 21. oktober, Byrådet, Høje-Taastrup
5. A - Fornyet behandling af sag om gener fra parkering langs Sengeløsevej ved ejendommen Snubbekorsvej 2 - TU
At Teknisk Udvalg godkender, 1. at skråningen langs Sengeløsevej ikke sælges eller mageskiftes 2. at grundejeren ikke gives tilladelse til at rejse et plankeværk på toppen af skråningen
Kort fortalt
- Forslaget
- Skråningen langs Sengeløsevej ikke sælges eller mageskiftes 2. at grundejeren ikke gives tilladelse til at rejse et plankeværk på toppen af
- Hvem
- Byrådet, Høje-Taastrup Kommune
- Hvornår
- Onsdag 21. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Sid med til mødet
- Byrådets møder er offentlige, så du kan selv sidde med, når sagen behandles onsdag 21. oktober 2026.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
At Teknisk Udvalg godkender,
1. at skråningen langs Sengeløsevej ikke sælges eller mageskiftes 2. at grundejeren ikke gives tilladelse til at rejse et plankeværk på toppen af
skråningen
Sagsfremstilling
Mellem rabatten og ejendommen er der en skråning, som er en del af vejmatriklen. Det er helt sædvanligt, da vejens bæreevne afhænger af et vist skråningsanlæg. Skråningen er beplantet med ca. 10 meter høje træer, og er om sommeren forholdsvis tæt på grund af underskov. Da Vejen på det meste af strækningen ligger noget højere end ejendommen vil et plankeværk med en almindelig højde ved Skråningsfoden ikke have nogen videre afskærmningseffekt. Grundejeren ønsker derfor at rejse et plankeværk på toppen af skråningen, og
Økonomiudvalget ønsker belyst mulighederne herfor. Den tidligere mødesag fra 22-04-2026 er vedhæftet som bilag.
Et plankeværk på toppen af skråningen vil vanskeliggøre kommunens drift og vedligeholdelse af beplantningen, da gartnerne ikke vil kunne komme ind til beplantningsbæltet fra vejen. Det er derfor oplagt, at hvis, der rejses et plankeværk, skal drift og vedligeholdelse fremover udføres af grundejeren, som kan komme ind til plantebæltet fra ejendommen.
Der er mulighed for, at kommunen sælger den del af vejmatriklen, hvor skråningen ligger, som vist i princip på vedlagte luftfoto med pink. Når grundejeren ejer skråningen, kan der rejses et plankeværk på egen grund. Hvis grundejeren køber arealet, følger drift og vedligeholdelsesopgaven af beplantningsbæltet automatisk med. Administrationen har undersøgt den offentlige ejendomsvurdering for en række ejendomme i nærområdet og udregnet en gennemsnitlig grundpris til 290 kr. pr. m2, der kan bruges som salgspris af arealet. Der er tale om et areal på ca. 800 m2, svarende til en salgspris på 232.000 kr.
I stedet for et salg er der mulighed for at indgå en aftale med grundejeren, som tinglyses på grundejerens ejendom, hvor grundejeren pålægges drift og vedligeholdelse af beplantningsbæltet og plankeværket. Aftalen bør kunne hæves af kommunen med et vist varsel.
En tredje mulighed er at mageskifte arealer, så grundejeren modtager den ønskede del af beplantningsbæltet. Kommunen modtager som modydelse et lidt mindre areal langs Snubbekorsvej, hvor kommunen har truffet principbeslutning om at anlægge en sti. Arealet er vist med blå på luftfotoet. Rent praktisk vil der sandsynligvis gå nogle år, før stien besluttes anlagt, og i denne periode kan det erhvervede areal henligge, som det er nu.
Det er fortsat administrationens vurdering, at der ikke bør rejses et plankeværk på toppen af skråningen. Plankeværket vil uanset ejerforholdene besværliggøre vedligeholdelsen af beplantningsbæltet. Hvis beplantningen bliver privat, og vedligeholdelsesopgaven ikke længere skal varetages af kommunen, vil kvaliteten være udenfor kommunens kontrol. Samtidigt er det administrationens vurdering, at plankeværket vil forekomme unaturligt placeret det konkrete sted – det vil se underligt ud. Administrationen anbefaler derfor, at beplantningsbæltet forbliver kommunalt, og at der ikke gives tilladelse til rejsning af et plankeværk.
Administrationen anbefaler sekundært, at der indgås en aftale med grundejeren, som tinglyses på grundejerens ejendom, hvor grundejeren pålægges drift og vedligeholdelse af beplantningsbæltet og plankeværket. Det anbefales, at aftalen indeholder vilkår om, at aftalen er uopsigelig de første 10 år, og at kommunen herefter kan forlange plankeværket nedtaget med et års varsel. Grundejeren kan til enhver tid opsige aftalen ved at nedtage plankeværket. Omkostningerne til tinglysning af aftalen skal afholdes af grundejeren.
Kilde: Høje-Taastrup Kommune, Byrådet, dagsorden fra mødet onsdag 21. oktober 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.