Besluttet 26. januar, Kommunalbestyrelsen, Hørsholm
Rottehandlingsplan 2026-2028
Hørsholm Kommune skal hvert tredje år udarbejde en handlingsplan om bekæmpelse og forebyggelse af rotter i kommunen. Det vedlagte udkast til handlingsplan gælder for 2026 til 2028 og beskriver mål, delmål samt serviceniveauet for rottebekæmpelsen i planperioden.
Kort fortalt
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Hørsholm Kommune
- Hvornår
- Mandag 26. januar 2026
- Status
- Besluttet. Punktet blev godkendt med 15 stemmer for og 2 imod.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
- For
- A SocialdemokratietC Det Konservative FolkepartiF SFI Liberal AllianceQ TV Venstre
- Imod
- E EB Radikale Venstre
Vedtaget 15–2
- For 15
- Imod 2
For
- Q T
Imod
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Baggrund
Hørsholm Kommune skal hvert tredje år udarbejde en handlingsplan om bekæmpelse og
forebyggelse af rotter i kommunen. Det vedlagte udkast til handlingsplan gælder for 2026 til
2028 og beskriver mål, delmål samt serviceniveauet for rottebekæmpelsen i planperioden. Der
skal med dettes dagsordenspunkt tages stilling til, om handlingsplanen kan godkendes.
Forslag
Administrationen indstiller til Klima- og Miljøudvalget at anbefale til Økonomiudvalget og
Kommunalbestyrelsen at godkende Rottehandlingsplan 2026-2028.
Sagsfremstilling
Rotter er generelt et voksende problem i byområder. Den lovpligtige handlingsplan skal
medvirke til at indsatsen mod rotteudbredelsen foretages hensigtsmæssigt. Handlingsplanen er
et forpligtende værktøj, som skal være med til at sikre en effektiv forebyggelse og bekæmpelse
af rotter i hele Hørsholm Kommune.
Rottehandlingsplan 2026-2028 (se bilag 1) giver en generel beskrivelse af den kommunale
rottebekæmpelse og beskriver fem delmål, som kommunen vil arbejde med i planperioden, for
at lykkes med den overordnede målsætning om, at sikre en effektiv forebyggelse og
bekæmpelse af rotter i hele kommunen.
Fem delmål
De fem delmål der kobler sig til målsætningen er:
Kommunen og rottebekæmperne sikrer i fællesskab kvalitet og effektivitet i den
kommunale rottebekæmpelse.
Kommunen vil informere borgerne i Hørsholm Kommune om forebyggende tiltag, så de
enkelte grundejere er bevidst om egne forpligtelser i forhold til at rottesikre deres
ejendom – herunder også vedligehold af private kloakker.
Kommunen vil fortsat gå forrest i forebyggelsen af rotter ved at rottesikre egne
ejendomme og ledninger samt private og statslige institutioner.
Kommunen vil sikre, at den private bekæmpelse og private sikringsaftaler sker i
overensstemmelse med gældende lovgivning.
Novafos vedligeholder den offentlige kloak med henblik på, at rotterne bliver i den.
De konkrete tiltag til de fem delmål er beskrevet i planen og omhandler blandt andet flere
målrettede informationskampagner til borgerne om forebyggende tiltag, sikring af
funktionsdygtige rottespærrer på kommunale, private, regionale og statslige institutioner, tilsyn
med den private og den kommunale rottebekæmpelse samt fortsat sikring af et højt
serviceniveau.
Serviceniveau
Rotter i beboelse, på institutioner eller fødevarevirksomheder bekæmpes samme dag, som
anmeldelsen er indkommet eller senest næste formiddag. Dette gælder både på hverdage og i
weekender. For øvrige anmeldelser vil bekæmpelsen foretages senest 3 hverdage efter
anmeldelsen er modtaget.
Miljø- og Planlægningsudvalget besluttede den 13. december 2018, at privat rottebekæmpelse
skal være tilladt i Hørsholm Kommune. Rottehandlingsplanen indeholder uddybende vejledning
om krav til autorisation for private skadedyrsbekæmpere, der via en sikringsordning varetager
rottebekæmpelse (R1-autorisation), samt for private der rottebekæmper på egen
erhvervsgrund (R2-autorisation).
Den 26. juni 2025 besluttede Kommunalbestyrelsen at hjemtage rottebekæmpelsen, og
rottebekæmpelsen er hjemtaget fra den 1. september 2026 efter kontraktudløb med Kiltin A/S.
Status på Rottehandlingsplanen 2022-2024
I den gældende rottehandlingsplan 2022-2024 var der fokus på:
At Hørsholm Kommunes servicemål blev overholdt
At giftforbruget blev mindsket
At etablere rottesikring af kommunale-, private-, statslige- og regionale institutioner
At bringe information til borgerne
Kommunikation med Novafos
Overordnet blev succeskriterier for delmålene hovedsageligt opfyldt og nogle få delvis opfyldt.
Oversigten over status på Rottehandlingsplan 2022-2024 er vedlagt (se bilag 2).
Derudover havde Hørsholm Kommune nogle særlige indsatsområder pga. gentagende
anmeldelser om rotter på områder, der er offentligt tilgængelige. Det drejede sig om
Hovedgaden og den tilstødende parkeringsplads mod Usserød Kongevej samt de to
stationsområder Kokkedal St. og Rungsted Kyst St.
De to steder er rotteproblemerne aftaget. Der er blevet udbedret flere private kloakker på
parkeringspladsen bag Hovedgaden og steder, der har været undermineret af rotter, er blevet
udbedret.
På stationsområderne har det især været fuglefodring, der har været problemet.
Rottebekæmperne har observeret borgere fodre fugle på stationsområderne med store poser
frø og ophænge fuglekugler i træerne. Derfor har der i perioder været opsat skilte om, at der
bekæmpes rotter, og at der derfor ikke må fodres fugle.
Sammenhæng mellem handlingsplan og hjemtagning af rottebekæmpelsen
Nærværende sag er tidligere behandlet på KMUs møde i november 2025. KMU hjemviste
sagen mhp. at få uddybet sammenhængen mellem handlingsplanen og den politisk vedtagne
hjemtagning af rottebekæmpelsen.
I 2026 skal der betales til Kiltin for den nuværende kontrakt til og med august. Samtidig skal
der udbetales lønninger til rottebekæmpere, som Materielgården ansætter, og dækkes
etableringsudgifter til udstyr mv. Samlet set forventes der på den baggrund merudgifter i 2026
på ca. 384.000 kr. i nutidskroner.
I 2027 vil Hørsholm Kommune have sit første kontraktfrie år, og udgifterne hertil vil
udelukkende bestå af lønninger til rottebekæmperne og afløsere, øvrige driftsudgifter til udstyr,
udgifter til administration og udgifter til servicering af rottespærrerne. På den baggrund
forventes en årlig besparelse på ca. 316.000 kr.
Hjemtagningen forventes ved det nuværende rottebelastningsniveau ikke at føre til forringelser
i kvaliteten og effektiviteten af rottebekæmpelsen.
Lovgivning
Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter (Bek. nr. 991 af 21/08/2024).
Økonomi/personale
Området er gebyrfinansieret, så alle tiltag bliver medregnet i taksterne for de respektive år i
planperioden.
Kommunikation
Planen offentliggøres på kommunens hjemmeside.
Behandling i Klima- og Miljøudvalget 11. november 2025
Klima- og Miljøudvalget udsatte behandlingen af sagen med en bemærkning om, at
administrationen skal udarbejde et bilag til sagen om sammenhængen mellem
handlingsplanen og hjemtagning af rottebekæmpelse.
Behandling i Klima- og Miljøudvalget 9. december 2025
Klima- og Miljøudvalget tiltrådte administrationens indstilling og anbefalede
Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at godkende handlingsplanen. Dette skete
med en bemærkning om, at serviceniveauet i rottebekæmpelsen forudsættes uændret
efter hjemtagningen af rottebekæmpelsen.
Behandling i Økonomiudvalget 14. januar 2026
For stemte: A, C, I og V (6)
Imod stemte: B, E (2)
Godkendt.
Udtalelse fra B og E:
Radikale Venstre og Listen Anne Ehrenreich kan ikke bakke op om rottehandlingsplanen,
idet der er forventning om, at serviceniveauet ikke kan fastholdes, når Hørsholm
kommune overtager opgaven med rottebekæmpelse fra den private virksomhed, der står
for opgaven. Vi kan ikke bakke op om, at Hørsholm kommune hjemtager en service fra
en privat virksomhed, der leverer en god service til en fornuftig pris.
Dorte Holst, V, deltog ikke under punktet.
Beslutning
Punktet blev godkendt med 15 stemmer for og 2 imod.
For stemte: A, C, F, I, Q T, V
Imod stemte: E, B
Mindretalsudtalelse fra B og E:
”Radikale Venstre og Listen Anne Ehrenreich kan ikke bakke op om
rottehandlingsplanen, idet der er forventning om, at serviceniveauet ikke kan fastholdes,
når Hørsholm kommune overtager opgaven med rottebekæmpelse fra den private
virksomhed, der står for opgaven. Vi kan ikke bakke op om, at Hørsholm kommune
hjemtager en service fra en privat virksomhed, der leverer en god service til en fornuftig
pris.”
Kilde: Hørsholm Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet mandag 26. januar 2026, punkt 22. Læs den originale sag hos kommunen.