Besluttet 26. januar, Kommunalbestyrelsen, Hørsholm
Initiativretsforslag: Ny metode til beregning af normeringer i daginstitutioner i Hørsholm
SF og RV har stillet forslag om ny metode til beregning af normeringer i daginstitutioner i Hørsholm. Sagen forelægges Kommunalbestyrelsen i henhold til styrelseslovens § 11 og forretningsordenens § 3 om kommunalbestyrelsesmedlemmernes initiativret.
Kort fortalt
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Hørsholm Kommune
- Hvornår
- Mandag 26. januar 2026
- Status
- Besluttet. Initiativretsforslaget blev fremsendt af B og F. Initiativretsforslaget blev nedstemt, idet 4 stemte for, 12 stemte imod og 1 undlod at stemme.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Forkastet 4 for, 4 imod (partier)
- For 4
- Imod 4
- Undlod 1
For
Imod
Undlod
Tallene viser antal partier, ikke stemmer.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Baggrund
SF og RV har stillet forslag om ny metode til beregning af normeringer i daginstitutioner i
Hørsholm.
Sagen forelægges Kommunalbestyrelsen i henhold til styrelseslovens § 11 og
forretningsordenens § 3 om kommunalbestyrelsesmedlemmernes initiativret.
Forslag
Administrationen foreslår, at Kommunalbestyrelsen
Enten
1) sender forslaget til behandling i Børne- og Skoleudvalget
Eller
2) afviser forslaget
VIVE og EVA
Metode til at opgøre praksisnomering - vive.dk
Opgørelse af praksisnormering | EVA
Ny national kvalitetsundersøgelse: Markant forskel på kvaliteten i danske børnehaver - vive.dk
Ny national kvalitetsundersøgelse: Markant forskel på kvaliteten i danske børnehaver | EVA
National undersøgelse viser utilstrækkelig kvalitet i flere børnehaver | Børne- og
Undervisningsministeriet
Børns Vilkår: Dårlig kvalitet i dagtilbud i kræver akut handling – ikke langsigtede løsninger Altinget
BUPL
Langt de fleste kommuner vil hemmeligholde normeringer | BUPL
Kommune vil indføre minimumsnormeringer på institutionsniveau | BUPL
Bedre normeringer: Godt børneliv | BUPL
Opråb fra pædagoger: Så langt er vi fra reelle minimumsnormeringer | BUPL
Hvor ofte er normeringen på dit barns stue god nok? Det afhænger i høj grad af, hvilken
kommune du bor i | BUPL
'Vi kan komme helt ned i legehullet.' 5 pædagoger viser, hvad en god normering betyder |
BUPL
Andre kilder
https://www.information.dk/indland/2025/05/ny-undersoegelse-minimumsnormeringer-holderhverdagen-landets-daginstitutioner
Verdens største studie af tolærerordninger: Det er underordnet, om den ekstra voksne er
læreruddannet
Børns Vilkår: Dårlig kvalitet i dagtilbud i kræver akut handling – ikke langsigtede løsninger Altinget
Sagsfremstilling
Efter kommunestyrelseslovens § 11 og forretningsordenens § 3 – den såkaldte initiativret – kan
ethvert medlem af Kommunalbestyrelsen indbringe ethvert spørgsmål om kommunens
anliggender for Kommunalbestyrelsen samt fremsætte forslag til beslutninger herom.
SF og RV har stillet forslag til kommunalbestyrelsesbeslutning med følgende indhold:
Indledning
Dette initiativforslag fremsættes med henblik på at forbedre opgørelsen af normeringer i
Hørsholm Kommunes daginstitutioner. Forslaget anbefaler anvendelse af metoden "Opgørelse
af praksisnormeringer", udviklet af det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd,
VIVE, i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Metoden skal anvendes til at
beregne praksisnormeringer på institutionsniveau for børnehaver og vuggestuer i Hørsholm,
hvilket vil give et mere virkelighedsnært billede af den daglige bemanding og samværstid
mellem pædagogisk personale og børn. Den viden kan danne et bedre grundlag for politiske
prioriteringer og beslutninger på dagtilbudsområdet. Det kan understøtte muligheden for at
træffe oplyste beslutninger, der kan sikre mere omsorg, tryghed og relationsopbygning for
vores børn.
Forslag
Det foreslås, at Hørsholm Kommunes administration:
Indfører VIVE's metode "Opgørelse af praksisnormeringer" til beregning af normeringer
på institutionsniveau for alle børnehaver og vuggestuer.
Undersøger muligheder for samarbejde med nabokommuner som Furesø, Rudersdal og
Fredensborg for at dele ressourcer, erfaringer og potentielt udvikle en fælles
implementeringsmodel.
Denne indførelse vil sikre et mere retvisende billede af den pædagogiske virkelighed og
bidrage til bedre ressourcefordeling.
Formål
Formålet med forslaget er at indføre en praksisbaseret opgørelsesmetode, der fokuserer på
den reelle tid, som det pædagogiske personale tilbringer direkte sammen med børnene. Ved at
benyttet ”praksisberegneren” kan Hørsholm Kommune opgøre de reelle normeringer på
institutionsniveau – det vil sige medarbejdernes tid direkte sammen med børnene.
BUPL har spurgt pædagogerne i Hørsholm: Mere end halvdelen oplyser, at de i løbet af en
tilfældig dag i 2025 har været alene én voksen med 9 vuggestuebørn eller én voksen til 18
børnehavebørn. Mere end halvdelen oplever sjældent eller aldrig minimumsnormeringer.
Derfor er der behov for større gennemsigtighed og en beregningsmetode, der kommer tættere
på virkeligheden i institutionerne. En mere reel og gennemsigtig opgørelse vil bidrage til at
forebygge mistrivsel, som kan skyldes de nuværende vilkår i daginstitutionerne, hvor
bemanding og pædagogandel ikke understøtter børnenes behov for omsorg, ro og tryg
tilknytning. Den nuværende nationale opgørelse fra Danmarks Statistik, der danner grundlag
for loven om minimumsnormeringer, giver et misvisende billede af hverdagen i institutionerne
fra børnenes perspektiv bl.a. ved at beregne et gennemsnit på tværs af kommunens
institutioner og ved fx at medregne langtidssygemeldte medarbejdere.
Ved at anvende VIVE's metode kan kommunen opnå en mere præcis måling af normeringerne,
der tager højde for faktorer som fravær, møder og administrative opgaver. En sådan opgørelse
kan øge gennemsigtigheden i normeringerne og bidrage til bedre politiske prioriteringer på
dagtilbudsområdet, der prioriterer børnenes trivsel og relationsopbygning og dermed styrker
daginstitutionernes kvalitet på lang sigt. Med en beregning af de reelle normeringer kan der
skabes gennemsigtighed omkring normeringerne.
Økonomiske Konsekvenser
Omkostningerne ved at indføre metoden vil afhænge af implementeringsomfanget, herunder
integration i kommunens IT-systemer og eventuel ekstern rådgivning. Hvis metoden baseres
på eksisterende data, kan omkostningerne holdes lave. Samarbejde med andre kommuner kan
yderligere reducere udgifterne gennem delt finansiering til udvikling af en fælles model.
Langsigtet vil forslaget potentielt kunne spare ressourcer ved at mindske sygefravær og
mindske mistrivsel hos børn.
Beslutning
Initiativretsforslaget blev fremsendt af B og F.
Initiativretsforslaget blev nedstemt, idet 4 stemte for, 12 stemte imod og 1 undlod at
stemme.
For stemte: B, F, Q, T
Imod stemte: A, I, C, V
Undlod at stemme: E
Kilde: Hørsholm Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet mandag 26. januar 2026, punkt 27. Læs den originale sag hos kommunen.