Besluttet 22. juni, Kommunalbestyrelsen, Hørsholm
Handleplan og tilbagebetalingsplan for det samlede kommunale plejehjem, herunder Sophielund
På baggrund af Kommunalbestyrelsens behandling af regnskab og overførsler 2025, er administrationen blevet bedt om en handleplan for håndteringen af merforbruget på de kommunale plejehjem i regnskab 2025. Administrationen beskriver her håndteringen og fremlægger en tilbagebetalingsplan.
Kort fortalt
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Hørsholm Kommune
- Hvornår
- Mandag 22. juni 2026
- Status
- Besluttet. 1. Drøftet. 2. Ændringsforslag fra borgmesteren: ”ØU anbefaler KB, at Louiselund får nedskrevet sin gæld til 500.000 kr. Sophielund får nedskrevet sin gæld til 750.000 kr. Margrethelund får nedskrevet sin gæld til 250.000 kr. Breelteparken får ned skrevet sin gæld til 250.000 kr. Alle fire plejehjem skal formulere handleplaner, som sikrer, at restgælden er afviklet med udgangen af 2027.” Tiltrådt. Administrationens forslag er hermed bortfaldet. 3. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Baggrund
På baggrund af Kommunalbestyrelsens behandling af regnskab og overførsler 2025, er
administrationen blevet bedt om en handleplan for håndteringen af merforbruget på de
kommunale plejehjem i regnskab 2025. Administrationen beskriver her håndteringen og
fremlægger en tilbagebetalingsplan.
Forslag
Administrationen foreslår at Sundheds-, Ældre- og Socialudvalget
1) Drøfter handleplanen
2) Anbefaler Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at eftergive al gæld bortset fra
750.000 kr. som Sophielund afvikler senest med udgangen af 2027
3) Tager til efterretning, at driftsopfølgningerne fremadrettet fremlægges med større
detaljeringsgrad ned på enheds-/virksomhedsniveau
Sagsfremstilling
Politisk behandling
Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med behandlingen af overførselssagen den 23.
marts følgende for så vidt angår plejehjemmene:
Kommunalbestyrelsen tilkendegiver, at der er politisk vilje til at eftergive en nødvendig del af
det overførte underskud på Sophielund Plejehjem, idet en fuld overførsel vil have
uforholdsmæssige store konsekvenser for den fremtidige drift og for beboerne.
Administrationen anmodes om at forelægge en sag for Sundheds-, Ældre- og Socialudvalget
med henblik på:
1. dialog med ledelsen på Sophielund Plejehjem om handleplaner, der sikrer økonomisk
balance og bæredygtig drift, samtidig med at serviceniveauet for beboerne opretholdes
2. en faglig drøftelse af handleplanerne samt en vurdering af, i hvilket omfang det overførte
underskud delvis bør eftergives.
3. en styrket og mere detaljeret driftsopfølgning i udvalget, herunder med oversigt over
økonomien på de enkelte plejehjem
Sagen forelægges herefter Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen med henblik på endelig
beslutning.
Kort om merforbruget på det samlede kommunale plejehjem
Sundheds-, Ældre- og Socialområdet viste i overførselssagen en samlet negativ overførsel på
11,5 mio. kr., hvor kommunens tre kommunale plejehjem, der i dag drives som et plejehjem
med 3 lokationer og 6 afdelinger stod for størstedelen.
Merforbruget skyldes, at der har været særligt store ledelses- og driftsmæssige udfordringer på
Sophielund, der har resulteret i en nødvendig og omfattende genopretning, der har genereret
et merforbrug særligt hen over sommeren 2025.
Som følge af genopretningen og de akkumulerede udfordringer er økonomien på kommunens
plejehjem også under pres i 2026.
Administrationen vurderede i forbindelse med driftsopfølgning 2 for 2026, at der kunne
forventes et merforbrug på det samlede plejehjem på 750.000 kr. (herunder 250.000 kr. på
Sophielund) og har iværksat tiltag for at sikre at plejehjemmene samlet set overholder
budgettet for 2026 (eksklusive den overførte gæld).
Handleplan vedr. økonomisk balance på Sophielund
Administrationen fremlægger på baggrund af Kommunalbestyrelsens beslutning en
handleplan, der fremadrettet kan sikre økonomisk balance i plejeboligerne Sophielund.
Handleplanen er vedhæftet sagen.
Administrationen og plejehjemslederne har siden årsskiftet arbejdet intenst på at skabe
økonomisk balance på det samlede kommunale plejehjem, og handleplanen beskriver
fokusområder og indsatser på det samlede kommunale plejehjem, herunder på Sophielund.
Handleplanen er en kombination af et skærpet fokus på økonomistyringen, økonomiopfølgning
kombineret med et fokus på en helhedsorienteret drift, hvor fagligheden og arbejdsmiljø
prioriteres. Handleplanen er bygget op omkring følgende fokusområder:
Tæt økonomisk opfølgning
Organisering med fokus på samarbejde på tværs
Faglighed og bæredygtig drift
Medarbejdertrivsel
Handleplanen er udarbejdet ud fra en forudsætning om, at kvaliteten for de ældre skal være i
orden. Administrationen har udarbejdet handleplanen sammen med ledergruppen på
Sophielund samt ledelsen af det samlede kommunale plejehjem, som ligeledes er ansvarlige
for at følge op på handleplanen løbende.
Tilbagebetalingsplan
Administrationen forholder sig i dette dagsordenspunkt ligeledes til punkt 2 i
Kommunalbestyrelsens beslutning og fremlægger et forslag til en tilbagebetalingsplan for en
andel af overforbruget.
Den faglige vurdering er, at en for hurtig eller stor afvikling af det overførte merforbrug vil
indebære væsentlige risici for kvaliteten af plejen, borgernes trivsel samt medarbejdernes
arbejdsmiljø.
Plejehjemsområdet er kendetegnet ved høj kompleksitet og afhængighed af stabile
medarbejderrelationer, hvilket gør det nødvendigt at arbejde med en mere langsigtet og
balanceret tilgang. Administrationen og ledergruppen foreslår på den baggrund en to-årig
afviklingsmodel, der tager højde for dels den fortsatte faglige drift, dels det opstartede arbejde
med at skabe økonomisk balance.
I 2026 har handleplanen fokus på at afvikle det samlede forventede merforbrug (eksklusive
overført gæld) jævnfør Driftsopfølgning 2 på i alt 750.000 kr., heraf 250.000 kr. på Sophielund.
I 2027, hvor Sophielund er færdig med genopretningen og de akkumulerede udfordringer fra
ledelses- og driftsproblemerne fra 2025, afvikles i alt 750.000 kr.
2026 - Sophielund
2027 - Sophielund
Samlet tilbagebetaling
Tilbagebetalingen for 2026 skal, som sagt, ses i sammenhæng med resultatet af
driftsopfølgning 2 med et estimeret merforbrug på 750.000 kr., hvilket betyder en samlet
reduktion for det samlede plejehjem på 1 mio. kr.
Det er administrationens vurdering, at den økonomiske balance altid skal ses i
helhedsperspektiv, hvor den faglig kvalitet, trivsel og tilknytning samt tiltrækning er vigtige
parametre i forhold til at skabe en langsigtet holdbar plan.
Administrationen skal samtidig gøre opmærksom på, at der er fremsendt et forslag om en
rammebesparelse på 1,4 mio. kr. i Center for Sundhed og Omsorg i 2026, som led i
Økonomiudvalgets beslutning om at udarbejde en handleplan for budget 2026. Med dette in
mente, kan en ekstra rammebesparelse på plejehjemmene vanskeliggøre en balance og en
overholdelse af den økonomiske ramme i 2026.
Styrket og mere detaljeret driftsopfølgning
Administrationen har implementeret Kommunalbestyrelsens ønske om en styrket og mere
detaljeret driftsopfølgning i udvalget med virkning fra Driftsopfølgning 2, hvilket udvalget bedes
tage til efterretning.
Behandling i Sundheds-, Ældre- og Socialudvalget 18. maj 2026
1) Handleplanen blev drøftet.
2) Et flertal bestående af Ann Lindhardt (V), Thorkild Gruelund (Q), Fie Smith (V) og
Maria Dahl (LA) anbefalede indstillingen.
Et mindretal bestående af Maj A. Thorup (C) undlod at stemme.
Behandling i Økonomiudvalget 4. juni 2026
1. Drøftet
2. Ændringsforslag fra borgmesteren:
”ØU anbefaler KB, at Louiselund får nedskrevet sin gæld til 500.000 kr. Sophielund
får nedskrevet sin gæld til 750.000 kr. Margrethelund får nedskrevet sin gæld til
250.000 kr. Breelteparken får ned skrevet sin gæld til 250.000 kr. Alle fire
plejehjem skal formulere handleplaner, som sikrer, at restgælden er afviklet med
udgangen af 2027.”
Ændringsforslaget blev godkendt enstemmigt.
3. Taget til efterretning
Stine Pagh deltog ikke under punktet.
Beslutning
1. Drøftet.
2. Ændringsforslag fra borgmesteren:
”ØU anbefaler KB, at Louiselund får nedskrevet sin gæld til 500.000 kr. Sophielund
får nedskrevet sin gæld til 750.000 kr. Margrethelund får nedskrevet sin gæld til
250.000 kr. Breelteparken får ned skrevet sin gæld til 250.000 kr. Alle fire
plejehjem skal formulere handleplaner, som sikrer, at restgælden er afviklet med
udgangen af 2027.”
Imod:
Tiltrådt. Administrationens forslag er hermed bortfaldet.
3. Taget til efterretning.
Kilde: Hørsholm Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet mandag 22. juni 2026, punkt 13. Læs den originale sag hos kommunen.