Hørsholm
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 20. august, Byudviklingsudvalget, Hørsholm

Stiforbindelse ved Nebbegård

Ejer af Nebbegård har henvendt sig til administrationen med et ønske om at ændre i stiforbindelserne i området. Med denne sag orienteres udvalget om ejers ønsker til ændringer og de regler, der gælder for de pågældende stiforbindelser.

Kort fortalt

Hvem
Byudviklingsudvalget, Hørsholm Kommune
Hvornår
Torsdag 20. august 2026
Status
Besluttet. BYUDVIKLINGSUDVALGET DEN 20-08-2026 Behandlingen af punktet udsættes til et kommende møde, når nye oplysninger er modtaget fra udvikler.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Baggrund

Ejer af Nebbegård har henvendt sig til administrationen med et ønske om at ændre i
stiforbindelserne i området. Med denne sag orienteres udvalget om ejers ønsker til ændringer
og de regler, der gælder for de pågældende stiforbindelser. Endvidere skal udvalget tage
stilling til, om det ønsker at fastholde det eksisterende stisystem eller imødekomme ejers
ønsker til ændringer.

Forslag
Administrationen indstiller, at Byudviklingsudvalget:
1) Tager orienteringen til efterretning.
2) Godkender at fastholde det eksisterende stisystem.

Sagsfremstilling

I arbejdet med en ny lokalplan for Nebbegård har det hidtil været en forudsætning, at
offentlighed skulle sikres fortsat adgang til at færdes gennem området på eksisterende stier.
Ejer af Nebbegård har henvendt sig til administrationen med et ønske om at ændre i
stiforbindelserne i området. Sideløbende med dette har ejer ansøgt Fredningsnævnet for
Nordsjælland om en dispensation fra Sjælsø-fredningen til disse ændringer. Ejers forslag til
ændring af stiforbindelserne fremgår af bilag 1.
Fredningen af Sjælsø Østende
Nebbegård er delvist beliggende inden for fredningen af Sjælsø Østende. Denne fredning har
til formål at sikre og bevare landskabet rundt om Sjælsø samt at sikre offentlighedens
adgangsmuligheder gennem et stisystem til området. I fredningsbestemmelserne fremgår det
ydermere at ændringer og lukning af stier kræver fredningsnævnet godkendelse.
Naturbeskyttelseslovens §26
Nebbegård ligger i det åbne land tæt på Sjælsø med skove og naturområder rundt om. Stierne
og veje inden for Nebbegårds område er derfor karakteriseret som veje og stier i det åbne land.
Derfor gælder Naturbeskyttelseslovens §26 (NBL §26) for disse stier.
NBL §26 har til formål at sikre, at offentligheden mulighed for at færdes af veje og stier i det
åbne land ikke bliver indskrænket gennem skilte eller barriere. Ydermere forskriver §26, at en
eventuel lukning af veje og stier kun kan ske, hvis det er til gene for den erhvervsmæssige
udnyttelse af ejendommen, hvis den i særlig grad generer privatlivets fred, eller hvis der er
behov for beskyttelse af plante- og dyreliv.

Det er administrationens vurdering, at offentlighedens færden på eksisterende stier og veje ved
Nebbegård ikke eller vil være til væsentlig gene for privatlivets fred – heller ikke efter en
eventuel udvikling af området. Dette er vurderet ud fra Styrelsens for Grøn Arealomlægning og
Vandmiljøers vejledning om offentlighedens adgang af veje og stier i det åbne land, hvor af det
fremgår, at undtagelsesreglen skal tolkes snævert, og derved er det ikke tilstrækkelig grund, at
lukke en sti pga. helt sædvanlige forhold, hvor en vej passerer tæt forbi beboelsesbygninger.
I vurderingen af om der foreligger ”helt særlige forhold”, der kan begrunde lukning af en vej,
skal det vurderes, om vejen forløber meget tæt op ad beboelsesbygningen (uden mulighed for
evt. opsætning af hegn, afskærmende beplantning mv.), gennemskærer en gårdsplads eller
passerer over andre arealer, som beboerne med rimelighed kan forlange afskærmet fra
offentligheden.
Det er administrationens vurdering, at ingen af disse forhold gør sig gældende for hverken
stierne, vejen eller brugen af området ved Nebbegård. Denne vurdering gør sig også gældende
ved bedømmelsen af eventuelle ”færdselsrelaterede” gener ved den erhvervsmæssige
udnyttelse af en ejendom. Det er administrationens vurdering, at der heller ikke i denne relation
vil kunne påberåbes særlige omstændigheder, som eventuelt kunne begrunde lukning af stien.
Naturbeskyttelseslovens §24 og §26a
Derudover leder Nebbegårds Allé ind til en offentlig skov, som Naturstyrelsen ejer og derved
gælder Naturbeskyttelseslovens § 26a og §24, stk. 10 også. Af NBL §26a, stk. 3 fremgår det,
at Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at veje og stier ikke må nedlægges, såfremt
at vejen eller stien har væsentlig rekreativ betydning, og såfremt at der ikke findes eller
etableres tilfredsstillende alternative adgangsmuligheder.
Det er administrationens vurdering, at den af ejer forslåede sti ikke er tilfredsstillende alternativ
til den eksisterende sti, da den eksisterende sti tilbyder flere rekreative oplevelser både af
Nebbegård, som et kulturhistorisk sted, men også af landskabet rundt om Sjælsø, med kig ud
over søen og det dramatiske landskab med stor terræn forskel.
Fingerplan 2019
Nebbegårds Allé er udpeget i Fingerplan 2019 som planlagt rekreativ sti. Dette vil sige, at
kommunen er forpligtet til at indarbejde stien i kommuneplanen, samt fastlægge en konkret
linjeføring når der lokalplanlægges for området. Det vil sige, at kommunen er forpligtet til at
realisere den stiføring som er udpeget i Fingerplanen med lokalplanen for Nebbegård.
Kommunen må gerne fortage mindre justeringer af linjeføringen. Udpegningen skal sikre, at
borgerne har adgang til rekreative området i de grønne kiler. Den planlagte rekreative sti
fremgår af bilag 2.
Inden for de grønne kiler er der i Fingerplanen et generelt forbud mod at planlægge for
bymæssigbebyggelse. Fingerplanen åbner dog for, at man kan omdanne og ændre
anvendelsen af eksisterende bygninger i grøn kile, dette forudsætter dog, at man laver ny
planlægning for bygningerne og området og at den ændrer anvendelse, ikke er til gene for det
resterende område, samt at offentlighedens adgang til området ikke forringes, jf. §18, stk. 9 nr.
6 i Fingerplan 2019.

Det er administrationen vurdering, at ændringen af stisystemet ikke er foreneligt med
fingerplanens udpegning af planlagt rekreativ sti, da linjeføring på ejers forslag er væsentlig
anderledes end den der er vist i fingerplanen og i Kommuneplanen.
Ydermere er det administrationens vurdering, at grundlaget for at muliggøre den ændre
anvendelse af de eksisterende bygninger er, at offentligheden forsat har mulighed for at færdes
i området, selv om bygninger omdannes til boliger.
Administrations samlede vurdering
Det er administrationens samlede vurdering, at de af ejer forslåede ændringer ikke er
forenelige med Naturbeskyttelsesloven, Fingerplan 2019 samt de af Kommunalbestyrelsens
besluttede formål, som en ny lokalplan skal varetage. Det er derfor administrationens
anbefaling ikke at godkende de af ejer forslåede ændringer i stisystemet rundt om Nebbegård.

Beslutning

BYUDVIKLINGSUDVALGET DEN 20-08-2026
Behandlingen af punktet udsættes til et kommende møde, når nye oplysninger er
modtaget fra udvikler.

Kilde: Hørsholm Kommune, Byudviklingsudvalget, referat fra mødet torsdag 20. august 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.