Besluttet 31. august, Kommunalbestyrelsen, Hørsholm
Kommunalbestyrelsesmedlemmernes adgang til abonnementer, konferencer m.v
På møde i økonomiudvalget d. 19. juni 2023 blev det eksisterende serviceniveau for kommunalbestyrelsens adgang til abonnementer, konferencer m.v. vedtaget. D. 15. april 2026 blev en sag med forslag til serviceniveau for den nye kommunalbestyrelse forelagt økonomiudvalget.
Kort fortalt
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Hørsholm Kommune
- Hvornår
- Mandag 31. august 2026
- Status
- Besluttet. Ændringsforslag fra B: Kommunalbestyrelsesmedlemmer skal selv betale transport og overnatning til ikke obligatoriske konferencer. Ikke tiltrådt. 1 - 8 tiltrådt med bemærkning fra Økonomiudvalget om, at forplejning vil blive behandlet på et gruppeformandsmøde til senere beslutning.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Baggrund
På møde i økonomiudvalget d. 19. juni 2023 blev det eksisterende serviceniveau for
kommunalbestyrelsens adgang til abonnementer, konferencer m.v. vedtaget.
D. 15. april 2026 blev en sag med forslag til serviceniveau for den nye kommunalbestyrelse
forelagt økonomiudvalget. Denne sag blev sendt tilbage til administrationen.
Administrationen forelægger nu en ny sag med forslag til en ramme for
kommunalbestyrelsesmedlemmernes adgang til konferencer, abonnementer, mødeforplejning,
osv.
Forslag
Administrationen indstiller til økonomiudvalget at det godkendes, at:
1. Alle medlemmer af kommunalbestyrelsen får adgang til følgende abonnementer:
- Amtsavisen på web
- SN.dk på web
- Retriever på web (tidligere infomedia på web)
- NB-Kommune
- NB-Økonomi på web
- Altinget på web
- kommunen.dk på web
- dk.nyt på web.
2. Udvidelse af eksisterende serviceniveau: Alle kommunalbestyrelsesmedlemmer får
adgang til monitorpakkens 12 nichemedier.
3. Udvidelse af eksisterende serviceniveau: Alle kommunalbestyrelsesmedlemmer får
adgang til NB inden for det fagudvalg, man sidder i (fx NB-social,-ældre -sundhed, beskæftigelse, -forsyning & klima, -data).
4. Alle kommunalbestyrelsesmedlemmer kan deltage på KL’s topmøde.
5. Udvidelse af eksisterende serviceniveau: Foruden økonomiudvalgsmedlemmer kan alle
gruppeformænd deltage på KØF
6. Medlem af et fagudvalg kan deltage på KL’s faglige konference med relation til det
pågældende faglige udvalg.
7. Der serveres øl, sodavand og håndmadder efter Kommunalbestyrelsesmøderne. Dog
med undtagelse af to gange årligt til sommerafslutning og juleafslutning, hvor der
serveres varm mad med dessert, vin og vand.
8. Udvidelse af eksisterende serviceniveau: Der stilles printere og printerpatroner til
rådighed for de af kommunalbestyrelsens medlemmer, som måtte ønske en printer i
hjemmet.
Sagsfremstilling
Da budget 2023 blev vedtaget, besluttede kommunalbestyrelsen at skære 500.000 kr. af
budgettet til kommunalbestyrelsen. Besparelsen blev lagt på den del af budgettet, som dækker
udgifter til bl.a. konferencer, abonnementer på netmedier/tidsskrifter, mødeforplejning, it-udstyr
osv. for kommunalbestyrelsens medlemmer. Det serviceniveau, der i 2023 blev vedtaget,
afspejler udmøntningen af flere forudgående administrative besparelser.
I budgetaftalen fra 2025 blev der tilført 80.000 årligt til aktiviteter mhp. styrkelse af samarbejdet
i kommunalbestyrelsen, herunder aktiviteter der kan understøtte vidensdeling og netværk
eksempelvis deltagelse i KL’s topmøde for alle kommunalbestyrelsesmedlemmer.
Deltagelse på KL’s topmøde for alle kommunalbestyrelsesmedlemmer samt mulighed for at
deltage på KØF for alle gruppeformænd er medtaget i forslaget, for at tilgodese ønsket om
styrkelse af samarbejde og tværgående viden i kommunalbestyrelsen.
Der er siden fremkommet yderligere forslag til udvidelse af serviceniveauet fra
kommunalbestyrelsesmedlemmer, som er søgt indarbejdet i dette forslag til en ny ramme.
Forslag til ramme for kommunalbestyrelsens adgang til abonnementer, konferencer m.v.
er som følger:
Abonnementer:
Alle medlemmer af kommunalbestyrelsen tilbydes følgende abonnementer:
- Amtsavisen på web
- SN.dk på web
- Retriever på web (tidligere infomedia på web)
- NB-Kommune
- NB-Økonomi på web
- Altinget på web
- kommunen.dk på web
- dk.nyt på web.
- Alle kommunalbestyrelsesmedlemmer får adgang til monitorpakkens 12 nichemedier. g
- Alle kommunalbestyrelsesmedlemmer får adgang til NB inden for det fagudvalg, man
sidder i (fx NB-social, -ældre -sundhed, -beskæftigelse, -forsyning & klima, -data).
De to sidstnævnte er en udvidelse af det eksisterende serviceniveau efter ønske fra
medlemmer af kommunalbestyrelsen.
Kommunalbestyrelsesmedlemmerne tilbydes desuden Danske kommuner som trykt blad.
Borgmesteren har derudover mulighed for at få ét landsdækkende dagblad.
Desuden ligger der trykte lokalaviser til fri afbenyttelse i printerrummet, tæt på politikerrummet,
på rådhuset.
For at sikre lige vilkår for medlemmer af kommunalbestyrelsen opsiges alle eventuelle
abonnementer, der ligger ud over det ovenfor beskrevne.
Konferencer:
Forslaget indebærer mulighed for deltagelse på følgende konferencer:
1. Deltagelse i KL’s topmøde for alle kommunalbestyrelsesmedlemmer (der er mulighed for
gratis deltagelse online)
2. Deltagelse af alle gruppeformænd på KØF
3. Deltagelse i KL’s faglige konferencer med respektive fagudvalg.
Deltagelse af alle gruppeformænd på KØF er fremkommet som et politiske ønske og er en
udvidelse ift. tidligere, hvor udelukkende medlemmer af Økonomiudvalget havde
deltagelsesmulighed.
Forplejning efter kommunalbestyrelsesmøder:
Der bliver i udgangspunktet serveret håndmadder, øl og sodavand efter
kommunalbestyrelsesmøderne.
To gange årligt ifm. sommerafslutning og til jul vil der dog blive serveret varm mad med
dessert, vin og sodavand.
Printere:
Der stilles printere samt printerpatroner til rådighed for at de af kommunalbestyrelsens
medlemmer, der måtte ønske en printer i hjemmet.
Der er også fortsat mulighed for at printe på rådhuset.
Muligheden for at have printere i eget hjem er fremkommet som et politisk ønske og er en
udvidelse ift. tidligere.
Økonomi/personale
Udgifterne forsøges afholdt inden for det eksisterende budget.
Budgettet der knytter sig til kommunalbestyrelsens område (politiske organisation og drift)
dækker udgifter til eksempelvis vederlag, kørsel, konferencer, abonnementer, mødeudgifter
m.m. Der har over de senere år (2023-2025) samlet set været et mindreforbrug ift. vedtaget og
korrigeret budget, som fremgår nedenfor:
År
Bevægelser (forbrug)
Korrigeret budget
Vedtaget budget
Selvom der hidtil har været et mindreforbrug kan det ikke forudsættes af fortsætte fremover,
idet kommunen har over 25.000 indbyggere, og udgifter til vederlag til
kommunalbestyrelsesmedlemmerne som følge heraf er steget.
Udvidelse af abonnementer med Monitorpakkens 12 nichemedier vil eksempelvis være en
betydelig ekstra driftsudgift på 40.000 kr. for Monitormedier det første år, hvorefter prisen
genforhandles.
For NB-abonnementerne varierer prisen afhængigt af abonnementsform og antal abonnenter.
For et kommuneabonnement vil prisen samlet være ca. 130.000 kr. pr. år (kan svare sig ved
over 10 abonnenter) og ellers er prisen 7300,- pr. grundabonnement og derefter 1650,- pr.
yderligere abonnent.
De samlede øgede udgiften vil søges afholdt inden for det eksisterende budget, men såfremt
det viser sig, at udvidelsen af serviceniveauet fører til en budgetoverskridelse (dette afhænger
også af, hvor mange der melder sig til de valgte konferencer), skal der findes finansiering via
kassetræk. Det vil i så tilfælde blive forelagt en sag for økonomiudvalget.
Sagens tidligere behandling
Der var d. 15. april 2026 en sag om serviceniveau ift. abonnementer m.v. på økonomiudvalget.
Sagen blev tilbagesendt til forvaltningen.
Behandling i Økonomiudvalget 13. august 2026
Ændringsforslag fra B:
Kommunalbestyrelsesmedlemmer skal selv betale transport og overnatning til ikke
obligatoriske konferencer.
For: 1 (B)
Imod: 6 (A, C, E, I, V)
Ikke tiltrådt.
1-8 tiltrådt.
Idet forplejning vil blive behandlet på et gruppeformandsmøde til senere beslutning.
Beslutning
Ændringsforslag fra B:
Kommunalbestyrelsesmedlemmer skal selv betale transport og overnatning til ikke
obligatoriske konferencer.
For: 1 (B)
Imod: 16 (A, C, E, F, I, Q, T, V)
Ikke tiltrådt.
1 - 8 tiltrådt med bemærkning fra Økonomiudvalget om, at forplejning vil blive behandlet
på et gruppeformandsmøde til senere beslutning.
Kilde: Hørsholm Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet mandag 31. august 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.