Hørsholm
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLyngby-TaarbækOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 8. september, Klima- og Miljøudvalget, Hørsholm

Drøftelse af mulige justeringer i forbindelse med nyt affaldsudbud

På den fælles politiske workshop om affaldsordning 2.0 den 19. maj 2026 drøftede fagudvalgsmedlemmer fra Hørsholm, Allerød og Rudersdal Kommuner mulige justeringer af affaldsordningerne forud for det kommende udbud, som gennemføres med kontraktopstart pr. 1. oktober 2028.

Affald

Kort fortalt

Hvem
Klima- og Miljøudvalget, Hørsholm Kommune
Hvornår
Tirsdag 8. september 2026
Status
Besluttet. 1) Udvalget drøftede mulige justeringer, hvorefter Henrik Klitgaard (T) benyttede sig af sin standsningsret og begærede sagen i kommunalbestyrelsen.
Næste skridt
På baggrund af udvalgets drøftelse vil administrationen fremlægge en godkendelsessag på et senere møde. B.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Baggrund

På den fælles politiske workshop om affaldsordning 2.0 den 19. maj 2026
drøftede fagudvalgsmedlemmer fra Hørsholm, Allerød og Rudersdal Kommuner mulige
justeringer af affaldsordningerne forud for det kommende udbud, som gennemføres med
kontraktopstart pr. 1. oktober 2028.
I denne sag præsenteres to temaer, hvor der på workshoppen ikke var en entydig
politisk enighed om, hvordan det kommende affaldsudbud skal udformes:

A. Tilpasning af tømmefrekvens i sommerperioden
B. Mulighed for deling af beholder til rest- og madaffald

Sagen skal ses i sammenhæng med den særskilte godkendelsessag vedr. temaer med entydig
politisk enighed, som også behandles på udvalgsmødet, og som ligeledes udspringer af
workshoppen.

Forslag
Administrationen indstiller til Klima- og Miljøudvalget:

1. At drøfte de to temaer og tilkendegive udvalgets holdning til håndteringen af temaerne i
det kommende udbud.

Sagsfremstilling

Der blev den 19. maj 2026 afholdt en fælles politisk workshop for medlemmer af fagudvalg i
Hørsholm, Allerød og Rudersdal Kommuner. Workshoppen handlede om udformningen af det
kommende affaldsudbud vedr. fremtidens affaldsindsamling. På workshoppen blev en række
mulige justeringer af de nuværende affaldsordninger drøftet.
For flere temaer var der entydig politisk opbakning, og disse indgår i den godkendelsessag,
som skal behandles efter nærværende dagsordenspunkt.
Med hensyn til to temaer var der imidlertid ikke enighed på workshoppen. Disse to temaer
præsenteres derfor i nærværende sag til politisk drøftelse og med henblik på, at udvalget
tilkendegiver sin holdning til håndteringen af temaerne i det kommende udbud.

A. Tømmefrekvens for rest- og madaffaldsbeholdere ved enfamilieboliger om sommeren

Det ene tema vedrører tømmefrekvensen for rest- og madaffald i enfamilieboliger i
sommermånederne juni, juli og august.
I dag kan enfamilieboliger vælge mellem uge- eller 14-dages tømning af deres beholder til restog madaffald. Husstande, der er tilmeldt 14-dages tømning, får dog automatisk ugentlig
tømning i sommerperioden.
Affaldsmængderne er typisk ikke højere om sommeren – tværtimod ofte lavere som følge af
ferie – og den nuværende ordning med obligatorisk ugetømning afspejler derfor ikke de
faktiske behov.
Ordningen blev oprindeligt indført i forbindelse med implementeringen af madaffaldssortering
med henblik på at forebygge lugtgener og uhygiejniske forhold. Erfaringer viser imidlertid, at
udfordringerne er begrænsede, bl.a. fordi madaffaldsposerne, der benyttes, ikke er
bionedbrydelige, og dermed er tætte. For at undgå lugtgener er det fortsat vigtigt, at borgerne
binder knude på poserne.
Administrationen har været i dialog med 18 andre kommuner og forsyningsselskaber for at
indhente erfaringer med tømmefrekvenser for rest- og madaffald. Ud af disse oplyser 15
kommuner, at de har 14-dages tømning for enfamilieboliger. Heraf tilbyder 8 af kommunerne
borgerne mulighed for at tilkøbe ugentlig tømning i sommerperioden. De resterende kommuner
har enten 14-dages tømning uden mulighed for frivillig ugentlig sommertømning eller anvender
andre lokale ordninger.
Erfaringerne fra de kommuner, der har 14-dages tømninger, er, at ændringen efter en
indkøringsperiode giver miljø- og driftsmæssige gevinster og lavere tømningsgebyr, mens
klager/gener er begrænsede og kortvarige.
En ændring til 14-dages tømning (også) i sommerperioden (dvs. uden obligatorisk ugentlig
tømning i sommerperioden) vil:

reducere antallet af kørsler og give mindre trafik på vejene,
medføre lavere driftsomkostninger (og dermed lavere tømmegebyr for borgerne ud fra
de nuværende priser) og
give en mere stabil drift i ferieperioden, da behovet for vikarer hos renovatøren
reduceres.

Samtidig fastholdes fleksibiliteten for borgerne, idet husstande fortsat kan tilkøbe ugentlig
tømning i sommerperioden. Ændringen vil indebære, at det i højere grad er de borgere, der har
et konkret behov, som vælger at betale for ugetømning. Borgere med 14-dages tømning i
sommerperioden, vil – med udgangspunkt i de nuværende takster – opnå et lavere gebyr.
Administrationen vil desuden styrke informationen til borgerne om korrekt håndtering af
madaffald i varme perioder, herunder korrekt emballering, hensigtsmæssig placering af
beholdere (fx i skygge) samt behov for rengøring.

Det er nødvendigt, at kommunerne træffer en ensartet beslutning om dette tema, da det har
betydning for den fælles kontrakt, at der er ens tømmefrekvens i alle kommunerne.

Videre proces

På baggrund af udvalgets drøftelse vil administrationen fremlægge en godkendelsessag på
et senere møde.

B. Deling af beholder til rest- og madaffald for naboer/genboer med meget små
affaldsmængder

Det andet tema omhandler muligheden for, at naboer eller genboer i enfamilieboliger med
meget små affaldsmængder kan dele en beholder til rest- og madaffald – tilsvarende den
eksisterende mulighed for at dele beholdere til genanvendelige fraktioner.
I dag er den mindste løsning for enfamilieboliger en todelt 240 liters beholder med 14-dages
tømning. For husstande med meget små affaldsmængder – typisk enlige eller ældre – kan
denne kapacitet være større end behovet.
En ordning med deling af beholder til rest- og madaffald vil kunne:
reducere borgernes gebyr,
sikre bedre udnyttelse af beholderkapaciteten og
mindske pladsbehovet ved den enkelte bolig.

Ordningen vil være ansøgningsbaseret og forventes kun benyttet af en mindre del af borgerne.
Økonomisk konsekvens
Der bør fastsættes et gebyr for benyttelse af fælles beholdere, som for restaffald afspejler den
enkelte husholdnings kapacitet. Dette betyder, at kommunen skal fastsætte og opkræve et
gebyr på baggrund af den enkelte husholdnings benyttelse af ordningen, som stilles til
rådighed, også selvom denne kapacitet stilles til rådighed i form af en halv beholder placeret
hos naboen. De mulige fordelingsnøgler for gebyr for fælles beholdere skal fremgå i
gebyrbladet.
Opmærksomhedspunkt
Administrationen har søgt juridisk bistand til at afklare mulighederne for, at husholdningerne
kan dele affaldsbeholdere. Det er den juridiske vurdering, at det er lovligt at etablere en
ordning, hvor to eller flere husholdninger kan benytte en fælles beholder. Det er dog en
forudsætning, at der bliver fastsat klare bestemmelser i regulativet for, hvordan ansvar,
kapacitet og ekstraomkostninger fordeles mellem husholdninger ved fælles benyttelse af
beholderen.

Det bemærkes, at ordningen må forventes at være forbundet med en administrativ byrde ikke
kun i forhold til behandling af ansøgninger om deling af en beholder, men også i forhold til
senere stillingtagen til eventuelle uenigheder mellem de naboer eller genboer, som deler en
beholder, f.eks. hvis delebeholderen overfyldes og ikke tømmes eller lignende.
Det er ikke nødvendigt, at kommunerne træffer ens beslutning om dette tema, da det ikke har
betydning for den fælles kontrakt, om der tilbydes delebeholdere.

Sagens tidligere behandling

Klima- og Miljøudvalget den 21. april 2026 – Punkt 2 – Orientering om emner til
drøftelse ifm. nyt udbud af affaldsindsamlingen.
Klima- og Miljøudvalget den 17. februar 2026 – Punkt 14 – Orientering om
baggrund og proces frem mod nyt udbud af affaldsindsamlingen.

Beslutning

1) Udvalget drøftede mulige justeringer, hvorefter Henrik Klitgaard (T) benyttede sig af
sin standsningsret og begærede sagen i kommunalbestyrelsen.

Kilde: Hørsholm Kommune, Klima- og Miljøudvalget, referat fra mødet tirsdag 8. september 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.