Hørsholm
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLyngby-TaarbækOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 28. september, Kommunalbestyrelsen, Hørsholm

Behandling af Danmarkskortet 2025

Resultaterne af danmarkskortet med statistik over omgørelsesprocenter fra Ankestyrelsen på socialområdet skal behandles på et møde.

Kort fortalt

Hvem
Kommunalbestyrelsen, Hørsholm Kommune
Hvornår
Mandag 28. september 2026
Status
Besluttet. Kommunalbestyrelse følger indstillingen fra Økonomiudvalget. 1) Orienteringen blev taget til efterretning 2) Danmarkskortet blev drøftet 3) Taget til efterretning 4) Indstillingen blev tiltrådt.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Baggrund

Resultaterne af danmarkskortet med statistik over omgørelsesprocenter fra Ankestyrelsen på
socialområdet skal behandles på et møde.

Forslag
Administrationen anbefaler, at Børne- og Skoleudvalget og Sundheds-, Ældre- og
Socialudvalget indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
1) At tage orienteringen om ankestatistikken til efterretning
2) At tage danmarkskortet op til drøftelse
3) At tage til efterretning, at administrationen på børnehandicap-området arbejder med
kvalitetsudvikling af samarbejds-processen, for at mindske omfanget af utilfredshed og
klager.
4) At godkende, at der ikke udarbejdes en handlingsplan.

Sagsfremstilling

Det følger af Retssikkerhedslovens § 79 b, at kommunalbestyrelsen skal behandle
danmarkskortet på et møde.
Kravet indebærer, at der hvert år vil skulle ske en aktiv politisk drøftelse af danmarkskortet.
Danmarkskortet, som blev offentliggjort i juni 2026, viser, at Ankestyrelsen i 2025 har truffet 60
afgørelser fra Hørsholm Kommune vedrørende Lov om Social Service (se Socialministeriets
hjemmeside).
De forskellige typer af afgørelser når en borger klager til Ankestyrelsen er:
- Stadfæstelse af kommunens afgørelse (dvs. at Ankestyrelsen er enig i kommunens
afgørelse).
- Hel eller delvis ophævelse/ændring af kommunens afgørelse.
- Hjemvisning til fornyet behandling (hjemvist betyder, at kommunen skal genbehandle
sagen og afgøre den på ny. F.eks. på grund af nye principafgørelser, formelle fejl i
sagsbehandlingen, eller fordi der er behov for yderligere oplysninger).
Omgørelsesprocenten i statistikken omfatter både ændrede og hjemviste klagesager.
Årsstatistik for Hørsholm kommune for klager behandlet af Ankestyrelsen sammenlignet med
landsgennemsnittet:
Omgørelser Vokseni%
handicapområdet

Landsplan

BørnehandicapOmrådet

Landsplan

Socialområdet
I alt

Landsplan

hjemvist
ud af 5
afgørelser)

ophævet/
ændre
hjemvist)

hjemviste
sager ud af
afgørelser)

ophævet/
ændret
hjemvist)

hjemviste
og 1
ændret ud
af 60
afgørelser)

ændret/
ophævet
hjemvist)

hjemviste
ud af 25
afgørelser)

Ændret til
af 3)

Som det fremgår af skemaet, ligger omgørelsesprocenten for Hørsholm Kommune for 2025
lavere end landsgennemsnittet på voksenhandicapområdet og det samlede socialområde. På
børnehandicappet ligger omgørelsesprocenten over gennemsnittet. Dette skyldes primært, at
Ankestyrelsen har hjemvist en del sager som følge af nye regler og praksis om
børneinddragelse.
Omgørelsesprocenterne vises på tre danmarkskort:
I forhold til SSU
Voksenhandicap (BPA §§ 95-96, ledsagerordning og merudgifter)
Der er én hjemvist sag som følge af ny praksis fra Ankestyrelsen om at barnet skulle inddrages
ved direkte kontakt i sag om ansøgning om støtte til køb af bil.
Hørsholm Kommune er ikke kommet med kommentarer til danmarkskortet.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at borgere bosat i Hørsholm Kommune har modtaget 48
ydelser på området i 2024.
I forhold til BSU
Børnehandicapområdet (pasningstilbud, hjemmetræning, merudgifter, tabt arbejdsfortjeneste
og personlig hjælp og ledsagelse)
På børnehandicapområdet er omgørelsesprocenten på hele 80 %.
Dette skyldes dog ny praksis fra Ankestyrelsen, som følge af nye regler om at barnet skal

inddrages ved direkte kontakt, herunder i sager om tabt arbejdsfortjeneste.
Dette har medført meget stor utilfredshed hos forældrene, som ikke altid vil samtykke til
inddragelse af barnet. Det kan forekomme meget grænseoverskridende for alle parter at holde
samtale med barnet uden samtykke, hvilket også kan føles som et overgreb på barnet.
Kravet om direkte kontakt efter Barnets Lov § 5 stk. 3, hvilket kan ske uden samtykke og
medvirken fra forældrenes side, er indført for at sætte barnets stemme i centrum. Ved at tale
direkte med barnet sikrer myndighederne, at beslutninger ikke alene træffes på baggrund af
forældrenes eller andres tolkninger, hvilket styrker barnets retssikkerhed og sikrer, at barnet får
den rette hjælp. Der er dermed tale om en retsgaranti for barnet til at blive inddraget i sin egen
sag, uanset hvilket handicap barnet har. Der er meget få undtagelser til at undlade inddragelse
af barnet ved direkte kontakt. Administrationen arbejder med kvalitetsudvikling af samarbejdsprocessen, for at mindske omfanget af utilfredshed og klager.
Hørsholm Kommune er kommet med følgende kommentarer, som fremgår af danmarkskortet:
I 3 af de 4 hjemviste sager kom der efter afgørelserne var truffet ny praksis fra ankestyrelsen
med større krav om inddragelse af barnet ved direkte kontakt. Før var der flere muligheder for
undtagelse som følge af barnets funktionsnedsættelse og manglende samtykke fra forældrene.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at borgere bosat i Hørsholm Kommune har modtaget 124
ydelser på området i 2024.
Socialområdet i alt (hele serviceloven)
Hørsholm Kommune er kommet med følgende kommentarer, som fremgår af danmarkskortet:
I 10 af sagerne har kommunen truffet afgørelse på baggrund af den på afgørelsestidspunktet
gældende lovgivning.
Ankestyrelsen har efterfølgende behandlet sagerne med udgangspunkt i nye principafgørelser,
som først trådte i kraft efter, at kommunens afgørelser var truffet.

I alt var der 20 ankesager som i statistikken har status som hjemviste og én ændret afgørelse.
Vedr. Ældreområdet (11 sager, heraf én ændret):

I seks af sagerne (§112) har kommunen truffet afgørelse på baggrund af den på
afgørelsestidspunktet gældende lovgivning. Ankestyrelsen har efterfølgende behandlet
sagerne med udgangspunkt i den nye principafgørelse 4-24, som først trådte i kraft
efter, at kommunens afgørelser var truffet. I de seks sager har kommunen bevilget
kompressionshjælpemidlerne, selvom kommunen har vurderet, at det primære formål er
behandling. Vi har dog lagt vægt på, at kompressionshjælpemidlerne i væsentlig grad
kan bidrage til, at borgerne bliver mere selvhjulpne, og at de dermed også har karakter
af et hjælpemiddel i overensstemmelse med principafgørelse 4-24. Ankestyrelsen har
efterfølgende ophævet principafgørelse 4-24 den 9.12.2025.
Én sag er lukket som følge af manglende oplysninger fra borger.

Én sag er stadig under behandling i Ankestyrelsen efter kommunen har fastholdt afslag.
Én sag er hjemvist, og kommunen har efterfølgende fulgt Ankestyrelsens anbefaling om
at inddragelse af en tredjepart. Afslag er fastholdt og borger har ikke klaget over
afgørelse.
Ankestyrelsen har ændret et afslag til en bevilling med henvisning til principafgørelse 424, som efterfølgende er blevet ophævet.
Én afgørelse om hjemmehjælp/robotstøvsuger, hvor kommunen traf en ny supplerende
afgørelse om at leverandøren også ville flytte robotstøvsuger over et trin.

Stadfæstelser:
Ankestyrelsen har efter ophævelse af principafgørelse 4-24 stadfæstet kommunens afslag i 15
ud af 15 sager vedrørende kompressionshjælpemidler.
Derudover har Ankestyrelsen stadfæstet afgørelser i to sager om fodindlæg.
Resten af socialområdet (10 sager):

Fire sager er hjemviste som følge af mangelfuld inddragelse af barnet ved direkte
kontakt efter ny praksis, herunder en bilsag.
To delvist hjemviste afgørelser om merudgifter, hvoraf den ene blev fastholdt og ikke
påklaget og den anden sag endnu ikke er afgjort, da borgerens omstændigheder har
ændret sig og borgeren er kommet i botilbud.
Tre sager på voksenområdet vedrørende leverandørskifte/brug af eget tilbud i stedet for
eksternt tilbud og afslag på botilbud. Kommunen har fastholdt sine afgørelser og én sag
er efterfælgende stadfæstet i Ankestyrelsen. De andre sager ligger til behandling i
Ankestyrelsen.
Én afgørelse om afslag på særlig indretning af bil som efterfølgende er fastholdt,
påklaget og endnu ikke afgjort af Ankestyrelsen.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at borgere bosat i Hørsholm Kommune har modtaget 3380
ydelser opgjort på de pågældende paragraffer i 2024.

Handlingsplan
Lovkravet om at kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, hvorvidt der er behov for at
udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling
er blevet ophævet.
Administrationen har til trods heraf overvejet, om der er behov for en handlingsplan.
Eftersom administrationen løbende arbejder på at forbedre sagsbehandlingen og allerede har
indrettet sig efter Ankestyrelsens nye praksis og vejledninger på området, og eftersom
hjemvisninger som følge af ændret praksis mens sagen ligger i Ankestyrelsen ikke er til at

forudse, vurderer administrationen, at der ikke behov for en handlingsplan.

Sagens tidligere behandling
Danmarkskortet for 2024 blev politisk behandlet i SSU den 08.09.25, BSU den 11.09.25, ØU

Behandling i Sundheds-, Ældre- og Socialudvalget 17. august 2026

1) Orienteringen blev taget til efterretning
2) Danmarkskortet blev drøftet
3) Taget til efterretning
4) Sundheds-, Ældre- og Socialudvalget anbefaler ikke, at der udarbejdes en
handleplan.

Behandling i Børne- og Skoleudvalget 20. august 2026

1) Orienteringen blev taget til efterretning
2) Danmarkskortet blev drøftet
3) Taget til efterretning
4) Indstillingen blev tiltrådt.

Behandling i Økonomiudvalget 3. september 2026

1) Orienteringen blev taget til efterretning
2) Danmarkskortet blev drøftet
3) Taget til efterretning
4) Indstillingen blev tiltrådt.

Beslutning

Kommunalbestyrelse følger indstillingen fra Økonomiudvalget.
1) Orienteringen blev taget til efterretning
2) Danmarkskortet blev drøftet
3) Taget til efterretning
4) Indstillingen blev tiltrådt
Thorkil Gruelund deltog ikke under punktet.

Kilde: Hørsholm Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet mandag 28. september 2026, punkt 16. Læs den originale sag hos kommunen.