På dagsordenen 26. oktober, Kommunalbestyrelsen, Hørsholm
Statistik over klager til Ankestyrelsen 2022-2025
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget besluttede på udvalgsmødet den 19-05-2025, at udvalget ønsker en årlig opgørelse med antallet af klagesager til Ankestyrelsen på beskæftigelsesområdet de seneste fire år grupperet på ydelser/lovområder.
Kort fortalt
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Hørsholm Kommune
- Hvornår
- Mandag 26. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Sid med til mødet
- Byrådets møder er offentlige, så du kan selv sidde med, når sagen behandles mandag 26. oktober 2026.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Baggrund
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget besluttede på udvalgsmødet den 19-05-2025, at udvalget
ønsker en årlig opgørelse med antallet af klagesager til Ankestyrelsen på
beskæftigelsesområdet de seneste fire år grupperet på ydelser/lovområder.
Forslag
Administrationen anbefaler, at Erhvervs-, Bymidte- og Beskæftigelsesudvalget tager
orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling
Ankestyrelsen fungerer som klageinstans indenfor bl.a. social- og beskæftigelsesområdet.
Myndigheden behandler sager, der allerede er afgjort af kommunerne, og kan enten:
Stadfæste kommunens afgørelse
Ændre kommunens afgørelse
Sende sagen tilbage til kommunen for fornyet behandling
Afvise eller henvise en klage til den relevante myndighed
I Hørsholm Kommune blev der i 2025 truffet afgørelse i 43 ankesager hos Ankestyrelsen
fordelt på følgende lovområder:
Sygedagpengeloven
Lov om en aktiv socialpolitik
Lov om aktiv beskæftigelsesindsats
Lov om social pension
Integrationsloven
I tidligere år traf Ankestyrelsen afgørelse i et antal sager fordelt således: 33 sager i 2022, 41
sager i 2023 og 16 sager i 2024 indenfor samme lovområder som ovenfor.
Følgende tabeller viser udviklingen fra 2022-2025 på de 5 nævnte lovområder. Afvisninger/
henviste sager indgår ikke i totalen, da disse sager skyldes, at borgeren har klaget for sent, har
valgt at trække klagen tilbage, eller at sagen hører under en anden myndigheds
ansvarsområde.
Under hver tabel er det som indikator for den samlede mængde af sager på området nævnt,
hvor mange sager administrationen har behandlet på området i 2025.
Kilde: Ankestyrelsen
*Indikator for antal borgere vedr. Sygedagpengeloven i 2025: 366 borgere som ikke var
raskmeldt indenfor 8 uger.
På området for sygedagpengeloven har Hørsholm Kommune haft få hjemviste sager, og de
fleste afgørelser er blevet stadfæstet. I 2025 blev 12 ud af 14 realitetsbehandlede sager
stadfæstet, mens en sag blev ændret/ophævet og en hjemvist. Det svarer til en
stadfæstelsesandel på 86 %, hvilket er højere end i 2024.
Kilde: Ankestyrelsen
*Samlet antal borgere som i 2025 har søgt støtte efter lov om aktiv socialpolitik: 211. Sagerne
drejer sig både om løbende forsørgelse på kontanthjælpsområdet og om enkeltydelser.
Klagesagerne vedrører ofte afslag på enkeltydelser og spørgsmål om tilbagebetalingspligt.
Hørsholm Kommune har i 2025 haft 21 realitetsbehandlede sager. Heraf blev 12 stadfæstet,
mens 6 blev ændret eller ophævet og 3 hjemvist. Det svarer til, at 57 % af sagerne blev
stadfæstet. Antallet af sager er steget markant sammenlignet med 2024, hvor der var 3
realitetsbehandlede sager. Stigningen kan skyldes flere forhold herunder f.eks.
kontanthjælpsreformen, og at antallet af klager var usædvanligt lavt i 2024.
Kilde: Ankestyrelsen
*Samlet antal borgere på indsatser vedr. lov om aktiv beskæftigelsesindsats i 2025: Dagpenge
651, Kontanthjælp 293, forrevalidering 1, ressourceforløb 53, ledighedsydelse, 75, fleksjob
272. I alt 1.345 individuelle borgere.
Hørsholm Kommune har haft få klagesager i perioden 2022-2025. Samlet set er der kun en
hjemvist sag i perioden og ingen ændrede eller ophævede afgørelser.
Kilde: Ankestyrelsen
*20 ud af 24 sager i Ankestyrelsen i årene 2022-2025 vedrører ret til pension. I årene 20222025 behandlede kommunens pensionsnævn i alt 255 sager om tilkendelse af førtidspension.
De resterende 4 sager i Ankestyrelsen vedrører helbredstillæg.
Hvis vi sammenligner 2025 med de tidligere år, skiller 2025 sig ud ved en lavere andel
stadfæstede sager. I 2022 og 2024 blev alle realitetsbehandlede sager stadfæstet, mens 2023
havde flere hjemviste og afviste sager. I 2025 blev kun 2 ud af 6 sager stadfæstet, mens 2 blev
ændret eller ophævet og 2 hjemvist. Generelt varierer antallet af sager fra år til år uden en klar
stigende eller faldende tendens, og det lave antal sager kan påvirke procentfordelingerne
betydeligt.
Kilde: Ankestyrelsen
Ankestyrelsen har ikke behandlet klager fra borgere i Hørsholm over afgørelser efter
Integrationsloven i årene 2022-2025.
Kilde: Ankestyrelsen
Omgørelsesprocenten er antallet af hjemviste og ændrede sager set i forhold til alle
realitetsbehandlede sager.
Af tabel 6 viser omgørelsesprocenterne, at Hørsholm Kommune på nogle områder har ligget
over landsgennemsnittet i årene 2022-2025. Det gælder på området for lov om aktiv
socialpolitik. For lov om social pension ses betydelige årlige udsving.
Det skal dog tages med i vurderingen, at Hørsholm har få klagesager. Når antallet af sager er
få, kan enkelte sager medføre store procentvise udsving fra år til år. Disse store udsving i
omgørelsesprocent mellem årene er helt forventelig.
Behandling i Erhvervs-, Bymidte- og Beskæftigelsesudvalget 5. oktober 2026
Louise Zabel benyttede sin standsningsret og begærede sagen i Kommunalbestyrelsen.
Kilde: Hørsholm Kommune, Kommunalbestyrelsen, dagsorden fra mødet mandag 26. oktober 2026, punkt 14. Læs den originale sag hos kommunen.