Spring til indholdet
Hørsholm
Skift kommune
KøbenhavnHørsholmAlle kommuner

På dagsordenen 5. november, Økonomiudvalget, Hørsholm

Afskrivning af kommunale krav i 2025

Hørsholm Kommune afskriver løbende krav/tilgodehavender. Jf. delegationsplanen skal afskrivninger under 50.000 kr. godkendes af administrationen, der efterfølgende orienterer Økonomiudvalget, og krav over kr. 50.000 skal godkendes af Økonomiudvalget.

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Hørsholm Kommune
Hvornår
Torsdag 5. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 5. november 2026. Du finder dem på horsholm.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Baggrund

Hørsholm Kommune afskriver løbende krav/tilgodehavender. Jf. delegationsplanen skal
afskrivninger under 50.000 kr. godkendes af administrationen, der efterfølgende orienterer
Økonomiudvalget, og krav over kr. 50.000 skal godkendes af Økonomiudvalget.
Et krav eller skyldig fordring til kommunen kan opstå ved manglende betaling af daginstitution,
opholdsbetaling på plejehjem, tilbagebetaling af kontanthjælp mv.
Når kommunen er nødsaget til at afskrive et krav/fordring, er det på baggrund af manglende
mulighed for inddrivelsesmuligheder v/Gældsstyrelsen eller jævnførte lovgivninger herunder
bortfaldregler, forældelse og/eller manglende dækning i dødsbo.

Forslag
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget:
1) at tage orienteringen om afskrivninger af enkeltstående krav under kr. 50.000 på i alt
697.307 kr. til efterretning.
2) at godkende afskrivninger af et enkeltstående krav på over 50.000 på i alt 134.658
kr.

Sagsfremstilling

Der er i perioden 01-01-2025 til 31-12-2025 lagt op til at afskrive krav/tilgodehavender på i alt
kr. 831.965,00 fordelt med 697.307 kr. på krav under 50.000 kr. og 134.658 kr. på krav over
50.000 kr. Af de samlede afskrivninger udgør afskrivninger fra Gældsstyrelsen 317.944 kr.
Specifikation af typiske krav under kr. 50.000:
Afskrivninger af Gældsstyrelsen er krav, der er myndighedsoverdraget til
Gældsstyrelsen. Hørsholm Kommune, har derfor ingen indflydelse på afskrivningerne.
Afskrivninger af dødsbo er afskrivninger af krav/tilgodehavender der ikke kan indhentes,
da boet er afsluttet som boudlæg og derved ikke dækker evt. gæld.
Afskrivning af krav der er forældet. Hvis borger er kontanthjælpsmodtager, er det ikke
muligt at fastsætte en afdragsordning via tabeltræk (Aktivloven §95) Kravet bortfalder
efter 3 år
Afskrivninger af renter og mindre beløb er afskrevet, da de hører ind under
bagatelgrænsen.

Specifikation af et krav over kr. 50.000
1. Kravet vedrører uddannelseshjælp. Det har ikke været muligt at fastsætte en

afdragsordning inden kravet bortfalder efter 3 år, idet borger har været under
kontanthælp (Aktivloven §95).

Økonomi/personale
Afskrivningerne indebærer, at kommunens tilgodehavende hos borgerne nedskrives.
Beslutning om afskrivning påvirker ikke kommunens likviditet og driftsresultat, da de afskrevne
beløb ikke kan inddrives.

Kilde: Hørsholm Kommune, Økonomiudvalget, dagsorden fra mødet torsdag 5. november 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.