Spring til indholdet
Hørsholm
Skift kommune
KøbenhavnHørsholmAlle kommuner

På dagsordenen 5. november, Økonomiudvalget, Hørsholm

Styrket beredskab i Hørsholm Kommune - ansættelse af beredskabsrådgiver

Den sikkerhedspolitiske situation er i løbet af 2026 blevet yderligere forværret.

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Hørsholm Kommune
Hvornår
Torsdag 5. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad betyder det for dig?

Kommunen vil ansætte en beredskabsrådgiver, der skal sikre, at fx hjemmepleje, plejecentre og visitation kan køre videre, hvis et cyberangreb eller strømsvigt rammer. Du mærker næppe noget i hverdagen, men det koster 800.000 kr. om året fra 2027. I 2027 betales det af AKUT-midler, fra 2028 af kassebeholdningen.

Berører især Modtagere af hjemmepleje og beboere på plejecentre i Hørsholm Medarbejdere i kommunens ældrepleje og forvaltning Borgere, der er afhængige af kommunale ydelser

For og imod

For

  • Styrker kommunens evne til at holde hjemmepleje, medicinhåndtering og plejecentre i gang, hvis it eller forsyninger svigter i flere dage.Forvaltningen
  • Følger opfordringen fra Styrelsen for Samfundssikkerhed og forbereder kommunen på forventede nye krav i en ny beredskabslov.Forvaltningen
  • Giver en central funktion, der samler og følger op på beredskabsarbejdet, som i dag ligger hos de enkelte fagområder.Forvaltningen
  • Dækkes i 2027 af AKUT-midler, der allerede er afsat til beredskab og ikke er disponeret, så der ikke skal findes nye penge det år.Økonomiafsnittet

Imod

  • Koster 800.000 kr. hvert år fra 2028 og lægges permanent ind i basisbudgettet, finansieret af kassebeholdningen.Økonomiafsnittet
  • Budgetønsket blev ikke prioriteret i budgetforhandlingerne, og forslaget går udenom den prioritering ved at bruge andre midler.Forvaltningen
  • Man kan hævde, at en enkelt stilling ikke i sig selv gør kommunen mere robust, og at pengene kunne bruges direkte på it-sikkerhed eller udstyr.Fra debatten

Argumenterne er samlet af Sagsvagt med hjælp fra AI ud fra kommunens egen tekst. Punkter mærket "Fra debatten" står ikke i sagen, men er almindelige argumenter for og imod den slags beslutninger. De er ikke Sagsvagts holdning. Læs hele sagen herunder.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 5. november 2026. Du finder dem på horsholm.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Baggrund

Den sikkerhedspolitiske situation er i løbet af 2026 blevet yderligere forværret. Nationale
myndigheder vurderer, at Rusland har øget anvendelsen af hybride virkemidler, herunder
sabotage og destruktive cyberangreb, og at der foregår konkret planlægning og forberedelse af
sabotage rettet mod Danmark. Samtidig er trusselsniveauet for destruktive cyberangreb mod
Danmark i september 2026 hævet fra middel til høj.
Det ændrede trusselsbillede betyder, at kommunerne i højere grad end tidligere må være
forberedt på at opretholde driften under ekstraordinære hændelser. Et alvorligt cyberangreb eller
længerevarende svigt i el-, tele-, data- eller vandforsyningen kan få direkte betydning for
leveringen af disse ydelser. Hvis eksempelvis et større cyberangreb sætter kommunens itsystemer ud af drift i flere dage, skal kommunen fortsat kunne sikre visitation af borgere, drift af
plejecentre og hjemmepleje (medicin og kørelister) samt understøtte ledelse og krisestyring
gennem alternative arbejdsgange.
Styrelsen for Samfundssikkerhed har på den baggrund opfordret kommunerne til at styrke
beredskabsarbejdet gennem opdaterede risiko- og sårbarhedsanalyser, kontinuitetsplanlægning,
cyber- og forsyningssikkerhed samt regelmæssige øvelser af kommunernes
krisestyringsorganisationer.
Udviklingen medfører et øget behov for tværgående koordinering, planlægning og opfølgning på
beredskabsområdet, så kommunen kan opretholde kritiske funktioner og sikre kontinuitet i
opgaveløsningen under ekstraordinære hændelser. Det fremlagte budgetønske om styrkelse af
kommunens koordinering mv. blev ikke prioriteret i budgetforhandlingerne, men må på grund af
det øgede trusselsbillede nu fremrykkes på anden vis.

Forslag
Administrationen vurderer, at styrkelsen af beredskabsområdet er nødvendig for, at kommunen
kan understøtte et robust og operationelt beredskab, og anbefaler derfor, at Økonomiudvalget
indstiller til Kommunalbestyrelsen at:
1) Der afsættes 800.000 kr. årligt fra 2027 og frem til ansættelse af en beredskabsrådgiver
med henblik på at styrke Hørsholm Kommunes beredskab og robusthed over for
cyberangreb, forsyningssvigt og øvrige ekstraordinære hændelser.
2) I 2027 finansieres beredskabsrådgiveren via ikke disponerede AKUT-midler afsat til
beredskabsområdet. 485.000 kr. i 2027 og 315.000 kr., der flyttes fra 2026 til 2027.
3) I 2028 og frem finansieres beredskabsrådgiveren ved en årlig tillægsbevilling finansieret af
kassebeholdningen på 800.000 kr. som lægges ind i basisbudgettet.

Sagsfremstilling

Hørsholm Kommune har gennem de senere år styrket beredskabet på en række områder,
herunder opdatering af beredskabsplaner, planlægning for håndtering af energisvigt og
cyberhændelser samt styrkelse af beredskabet for særligt sårbare borgere. Kommunen deltager
desuden i tværkommunale samarbejder om beredskab og arbejder løbende med at styrke
robustheden på tværs af organisationen.
De seneste nationale trusselsvurderinger fra september 2026 peger imidlertid på et mere alvorligt
og komplekst trusselsbillede end tidligere. Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at Rusland
forventes at intensivere hybridkrigen mod vestlige lande gennem blandt andet sabotage og
destruktive cyberangreb. PET vurderer samtidig, at sabotagetruslen mod Danmark er høj, mens
Styrelsen for Samfundssikkerhed vurderer, at det nu er sandsynligt, at Rusland vil forsøge at
gennemføre destruktive cyberangreb mod Danmark. Myndighederne fremhæver særligt
organisationer med ansvar for samfundsvigtige funktioner som udsatte. Disse vurderinger
understreger behovet for fortsat at styrke kommunernes beredskab og robusthed.
For en kommune kan konsekvenserne af et alvorligt cyberangreb eller længerevarende
forsyningssvigt få direkte betydning for borgerne. Centrale arbejdsprocesser er i dag digitale,
herunder medicinhåndtering, planlægning af hjemmeplejens kørsel, journaladgang, visitation og
kommunikation. Kommunen har etableret beredskabs- og nødprocedurer på disse områder, men
længerevarende driftsforstyrrelser vil fortsat stille store krav til koordinering, ledelse og
prioritering af indsatsen på tværs af organisationen.
Kommunens robusthed afhænger derfor ikke alene af planer og tekniske løsninger, men i høj
grad af evnen til at omsætte planerne til handling. Effektiv krisehåndtering forudsætter, at planer
løbende vedligeholdes og afprøves, at medarbejdere og ledere er uddannet i deres roller, og at
organisationen regelmæssigt gennemfører øvelser og tværgående koordinering. Dette er en
vedvarende opgave, som kræver tydelig organisatorisk forankring og dedikerede ressourcer.
Samtidig peger de nationale myndigheder på behovet for, at kommunerne opdaterer risiko- og
sårbarhedsanalyser, styrker kontinuitetsplanlægningen for samfundsvigtige funktioner, sikrer
forsyningsrobusthed og gennemfører regelmæssige øvelser af beredskabsorganisationen.
Der forventes desuden nye nationale krav på beredskabsområdet. Det aktuelle lovforslag til en
ny beredskabslov forventes blandt andet at stille krav om en mere struktureret opbygning af
planmaterialet, planlægning for udvalgte nationale risikoscenarier samt styrket arbejde med
genopretning efter hændelser. Samtidig vokser behovet for helhedsorienteret planlægning på
tværs af beredskab, cybersikkerhed, forsyningssikkerhed, kritisk infrastruktur og
krisekommunikation.
Efter sektoransvarsprincippet har de enkelte fagområder fortsat ansvaret for deres egne opgaver
før, under og efter en krise. Men der er behov for en central funktion, der kan understøtte
fagområderne, skabe sammenhæng i beredskabsarbejdet, sikre fælles standarder og bidrage
med koordinering og overblik på tværs af organisationen.
Samtidig peger udviklingen mod et styrket totalberedskab på, at kommunernes rolle i samfundets
samlede beredskab vil få stigende betydning. Det medfører et øget behov for samarbejde med
blandt andet statslige myndigheder, regioner, nabokommuner, forsyningsselskaber, frivillige

organisationer og private aktører. Hørsholm Kommune indgår allerede i flere sådanne
samarbejder, og omfanget af opgaverne forventes at stige i de kommende år.
Administrationen vurderer på den baggrund, at der er behov for at styrke kommunens
organisatoriske kapacitet på beredskabsområdet. En beredskabsrådgiver vil kunne fungere som
fagligt omdrejningspunkt for det samlede beredskabsarbejde og sikre fremdrift, koordinering og
systematisk opfølgning på tværs af organisationen. Funktionen foreslås placeret tæt på
direktionen for at understøtte den strategiske ledelse af området og indgå som en central del af
kommunens krisestyringsorganisation. Beredskabsrådgiveren skal blandt andet understøtte
arbejdet med risiko- og sårbarhedsanalyser, beredskabs- og kontinuitetsplanlægning,
øvelsesvirksomhed, forsyningssikkerhed, cybersikkerhedsrelaterede indsatser samt koordinering
med myndigheder og øvrige samarbejdspartnere.
En styrkelse af beredskabet skal bidrage til, at Hørsholm Kommune kan opretholde kritiske
funktioner, beskytte borgerne og sikre kontinuitet i den kommunale opgaveløsning, også under
ekstraordinære hændelser. Formålet er at opbygge et robust, sammenhængende og operationelt
beredskab, der kan håndtere de risici og trusler, som det aktuelle nationale trusselsbillede peger
på.

Økonomi/personale
Beredskabsopgaven er en varig driftsopgave, som kommunen er nødsaget til at varetage, og
som ikke vurderes at kunne nedprioriteres i de kommende år. Administrationen anbefaler derfor,
at der fra 2027 afsættes 800.000 kr. årligt til ansættelse af en beredskabsrådgiver. Da der ikke
kunne findes finansiering til stillingen i forbindelse med budget 2027, samtidig med at
trusselbilledet er steget, anvises nu en alternativ finansieringskilde:

I 2027 kan udgiften til beredskabsrådgiveren på 800.000 kr. finansieres af allerede
budgetlagte men ikke disponerede AKUT-midler i 2026 og 2027. 485.000 kr. i 2027 og
315.000 kr., der flyttes fra 2026 til 2027.

I 2028 og frem finansieres beredskabsrådgiveren ved en årlig tillægsbevilling finansieret af
kassebeholdningen.

Bevillingsskema
Beløb hele kr.
Tillægsbevilling

Drift

Overslagsår Overslagsår Overslagsår Overslagsår

Politikområde:
Administration og
planlægning.

AKUT-midler
Politikområde:
Administration og
planlægning.

Beredskabsrådgiver

Anlæg
Politikområde:

I alt

Anlægsbevilling:
(igangsætningstilladelse)
Politikområde:
Politikområde:

I alt

Sagens tidligere behandling
31-08-2026: Kommunalbestyrelsen: Bevilling af midler fra AKUT-pakken til styrkelse af
beredskab
27-04-2026: Kommunalbestyrelsen: Frigivelse af ØU anlægspulje til investering i beredskab –
fremrykning af midler fra 2027
23-02-2026: Kommunalbestyrelsen: Frigivelse af ØU anlægspulje til investering i beredskab 2026

Noter til bilag
Borgmesterbrev vedr. forhøjet trusselsniveau for destruktive cyberangreb
KL orienterer om, at trusselsniveauet for destruktive cyberangreb mod Danmark er hævet til høj.
Brevet beskriver de mulige konsekvenser for kommunernes samfundsvigtige funktioner og
velfærdsydelser.
Brev til kommunaldirektører - Opfordring til at styrke beredskabsplanlægningen

Styrelsen for Samfundssikkerhed opfordrer kommunerne til at styrke beredskabet som følge af
det skærpede trusselsbillede. Brevet fremhæver blandt andet risikoanalyser, beredskabsplaner,
cybersikkerhed, forsyningssikkerhed og øvelser.

Kilde: Hørsholm Kommune, Økonomiudvalget, dagsorden fra mødet torsdag 5. november 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.