Spring til indholdet
Hørsholm
Skift kommune
KøbenhavnHørsholmAlle kommuner

På dagsordenen 5. november, Økonomiudvalget, Hørsholm

NOVAFOS lånegaranti

Novafos A/S søger på vegne af Novafos Vand Hørsholm A/S og Novafos Spildevand Hørsholm A/S om udstedelse af kommunale lånegarantier med henblik på optagelse af lån hos KommuneKredit.

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Hørsholm Kommune
Hvornår
Torsdag 5. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 5. november 2026. Du finder dem på horsholm.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Baggrund

Novafos A/S søger på vegne af Novafos Vand Hørsholm A/S og Novafos Spildevand Hørsholm
A/S om udstedelse af kommunale lånegarantier med henblik på optagelse af lån hos
KommuneKredit. Lånegarantierne søges med baggrund i de forventede gennemførte
investeringer i 2026 i Novafos Vand Hørsholm A/S og Novafos Spildevand Hørsholm A/S inkl.
en sikkerheds- margen, så en forbedret fremdrift kan indeholdes i garantianmodningen. Der
søges om en samlet garanti på op til 101,2 mio. kr. fordelt med 14,9 mio. kr. til vand og 86,3
mio. kr. til spildevand.

Forslag
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Kommunalbestyrelsen, at:
1) Der stilles kommunal garanti på op til 101,2 mio. kr. for Novafos Vand Hørsholm A/S og
Novafos Spildevand Hørsholm A/S med henblik på, at Novafos A/S efterfølgende på
vegne af Novafos Vand Hørsholm A/S og Novafos Spildevand Hørsholm A/S etablerer
lån hos KommuneKredit.
2) Administrationen beregner garantiprovision efter de gældende regler, hvor der ved
udgangen af hvert kalenderår beregner en årlig garantiprovision af restgælden og af den
stillede lånegaranti for det indeværende år.

Sagsfremstilling

§16 i Vandsektorloven (L 150) giver kommunerne mulighed for at stille garanti til
vandselskaberne til optagelse af lån hos KommuneKredit til investeringer i vand- og
spildevandsanlæg.
Af bekendtgørelse nr. 1580 af 17. december 2013 (Lånebekendtgørelsen) fremgår af § 3, stk.
3, at sådanne garantier og efterfølgende lånoptagelser for vandselskaberne ikke påvirker
kommunernes låneramme.
I 2026 kan der på baggrund af lånegarantierne etableres midlertidige byggekreditter i
KommuneKredit, og byggekreditterne vil blive omlagt til endelige lån i 2027, når de endelige
investeringsniveauer vedrørende 2026 er opgjort. Lånene hos KommuneKredit forventes i
henhold til Novafos’ lånepolitik optaget i danske kr. med fast rente.
Det fremgår af Novafos seneste årsregnskab, at selskabet har en solvensgrad på 77 procent
og et overskud i 2025 på 9,3 mio. kr. På det grundlag vurderer administrationen risikoen ved
yderligere garantistillelse at være lav.

Økonomi/personale
Med baggrund i forventede investeringer gennemført i 2026, søger Novafos A/S om kommunal

lånegaranti på op til 101,2 mio. kr. fordelt med 14,9 mio. kr. til vand og 86,3 mio. kr. til
spildevand.
Underskrift af lånedokumenterne vil ske efter godkendelse af de kommunale lånegarantier.
Ultimo 2025 garanterede Hørsholm Kommune for lån optaget af NOVAFOS for i alt 337 mio.
kr. I 2025 opkrævede Hørsholm Kommune garantiprovision hos NOVAFOS for i alt 1,7 mio. kr.
Ved udgangen af hvert kalenderår beregner Hørsholm Kommune en årlig garantiprovision af
restgælden og af den stillede lånegaranti for det indeværende år.

Kommunikation
Novafos orienteres om kommunalbestyrelsens beslutning

Kilde: Hørsholm Kommune, Økonomiudvalget, dagsorden fra mødet torsdag 5. november 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.