Borgerinddragelse for klimahandlingsplan 2027

Sagsfremstilling

AD/TM - NMK
Holstebro Kommunes Klimahandlingsplan 2023 indeholder en indsats om at etablere en
klimaborgersamling, som skal inddrage borgerne i udviklingen af kommunens klimaindsats. I
forbindelse med recertificering af klimahandlingsplanen skal Holstebro Kommune desuden leve
op til nye krav om inddragelse af borgere, virksomheder og andre relevante aktører samt
kommunikation i klimaplanlægningen.
Administrationen foreslår, at borgerinddragelsen fokuserer på forbrugsbaserede udledninger.
Forbrugsbaserede udledninger er de drivhusgasudledninger, der følger af forbrug af
eksempelvis transport, fødevarer, varer og byggeri. Udledningerne er knyttet til både
borgernes, virksomhedernes og kommunens forbrug og kan i begrænset omfang reduceres
gennem kommunal myndighedsudøvelse. Derfor er det bl.a. gennem adfærdsændringer,
prioriteringer og samarbejde mellem kommunen, borgere og andre aktører, at udledningerne
kan reduceres. Det skaber et anderledes handlingsrum end en geografisk baseret opgørelse af
udledninger.
Arbejdet med forbrugsbaserede udledninger indebærer derfor politiske og praktiske dilemmaer
om blandt andet effekt, ansvar, omkostninger og indgreb i borgernes hverdag. Emnets karakter
og kompleksitet stiller derfor krav til den metode, der anvendes, hvis borgernes input skal være
et reelt og anvendeligt bidrag til udviklingen af Klimahandlingsplan 2027.

Valg af model for borgerinddragelse:
På det tekniske område har Holstebro Kommune traditionelt anvendt åbne borgermøder som
metode til borgerinddragelse. Et klassisk borgermøde giver alle interesserede mulighed for at
deltage, modtage information og fremføre synspunkter og forslag. Metoden er velkendt og kan
være velegnet, når formålet er at orientere, skabe åben dialog eller indsamle synspunkter fra
interesserede borgere.
Et åbent borgermøde indebærer imidlertid, at deltagerne selv vælger at møde op.
Deltagerkredsen vil derfor typisk bestå af borgere med en særlig interesse i eller holdning til
emnet. Et borgermøde giver desuden begrænset mulighed for, at deltagerne opbygger et
fælles vidensgrundlag, undersøger forskellige perspektiver og arbejder sig frem mod fælles
anbefalinger.
Formålet med borgerinddragelse i forbrugsbaserede udledninger i forbindelse med
klimahandleplanens revision er at få et bredere og mere gennemarbejdet demokratisk input til,
hvor der er et meningsfuldt handlingsrum for at samarbejde med borgerne om at reducere de
forbrugsbaserede udledninger. Det kræver, at forskellige borgerperspektiver bringes i spil, og
at deltagerne får mulighed for at sætte sig ind i problemstillingerne og drøfte de dilemmaer og
afvejninger, der er forbundet med mulige løsninger.

En klimaborgersamling adskiller sig fra et klassisk borgermøde ved, at en repræsentativt
sammensat gruppe borgere arbejder grundigere med en afgrænset problemstilling. Deltagerne
får et fælles vidensgrundlag, møder forskellige perspektiver og får tid til at drøfte dilemmaer og
mulige løsninger, inden de formulerer deres anbefalinger.
Administrationen vurderer derfor, at en klimaborgersamling er bedre egnet end et klassisk
borgermøde til den konkrete problemstilling. Det skyldes særligt emnets kompleksitet og tætte
sammenhæng med borgernes hverdagsliv samt behovet for et reelt anvendeligt demokratisk
input til Klimahandlingsplan 2027.

Klimaborgersamlingens proces og produkt:
Klimaborgersamlingens opgave vil være at udarbejde anbefalinger til, hvordan kommunen i
samarbejde med borgere og andre aktører kan reducere de forbrugsbaserede udledninger.
Borgersamlingen skal arbejde inden for en politisk fastlagt ramme, men skal inden for denne
ramme have mulighed for selvstændigt at sætte dagsordenen, drøfte problemstillingerne og
formulere sine anbefalinger.
Det bør på forhånd være tydeligt for deltagerne, hvordan anbefalingerne efterfølgende vil blive
behandlet. Holstebro Kommune bør derfor forpligte sig til at modtage og politisk behandle
anbefalingerne som led i udarbejdelsen af Klimahandlingsplan 2027. Det er fortsat Byrådet, der
træffer beslutning om, hvilke anbefalinger der helt eller delvist indarbejdes i den endelige
klimahandlingsplan og dermed behandles på lige fod med de andre indsatser
For at styrke processens troværdighed og deltagernes mulighed for at arbejde selvstændigt,
bør der være en klar rollefordeling mellem kommunen som opdragsgiver og den part, der
tilrettelægger og faciliterer borgersamlingen. En ekstern facilitator bidrager til ”armslængde” til
deltagernes drøftelser og endelige anbefalinger og styrker dermed borgersamlingens legitimitet
Administrationen har været i dialog med flere potentielle samarbejdspartnere og anbefaler, at
Mandag Morgens koncept ”Vores Stemmer” bedst matcher opgavens formål og rammer.
Vurderingen er blandt andet baseret på erfaring med tilsvarende processer, konceptets metode
og den forventede økonomi.
Forslaget om borgerinddragelse baseret på ”Vores Stemmer” gennemføres i fire faser, som er
beskrevet i bilag 1. De færdige anbefalinger præsenteres efterfølgende for Byrådet til politisk
behandling.

Administrationens vurdering:
Administrationen vurderer, at både et klassisk borgermøde og en klimaborgersamling er
relevante metoder til borgerinddragelse, men at de tjener forskellige formål.
Et klassisk borgermøde er velegnet til information, åben dialog og indsamling af synspunkter

fra interesserede borgere. På grund af de forbrugsbaserede udledningers kompleksitet og
tætte sammenhæng med borgernes hverdagsliv vurderes der i denne sag at være god
begrundelse for at vælge en anden metode, hvor en repræsentativt sammensat gruppe
borgere får mulighed for at arbejde med et fælles vidensgrundlag, forskellige perspektiver og
konkrete dilemmaer.
Administrationen vurderer derfor, at en klimaborgersamling er den bedst egnede metode til at
give Byrådet et anvendeligt demokratisk input til Klimahandlingsplan 2027 på et område, som
har tæt berøring med borgernes hverdag. Det vurderes samtidig, at en høj grad af ekstern
tilrettelæggelse og facilitering vil give den tydeligste armslængde mellem kommunen som
opdragsgiver og borgernes arbejde med anbefalingerne.
Gennemførelse af Klimaborgersamlingen på den beskrevne måde bidrager til at opfylde
relevante krav til inddragelse i forbindelse med recertificeringen af klimahandlingsplanen og
understøtter Byrådets generelle ønske om øget borgerinddragelse.

Økonomi:
Processen kan gennemføres i forskellige modeller med en forventet udgift på ca. 250.000450.000 kr. afhængigt af opgavefordelingen mellem den eksterne facilitator og Holstebro
Kommune.
En større kommunal opgavevaretagelse vil reducere den eksterne udgift, men samtidig kræve
flere interne ressourcer og indebære en mindre grad af armslængde. En større ekstern
opgavevaretagelse vil øge den eksterne udgift, men give en tydeligere rollefordeling mellem
kommunen som opdragsgiver og den proces, hvor borgerne udvikler deres anbefalinger.
De konkrete modeller og deres økonomiske konsekvenser fremgår af bilag 2.
Finansiering af opgaven kan ske via prioritering af Natur-, Miljø- og Klimaudvalgets konti til
Klimainitiativer og Miljøundersøgelser.
Økonomi har ingen bemærkninger til det økonomiske indhold i sagen.

Indstilling

Det indstilles, at udvalget:
beslutter at borgerinddragelsen om forbrugsbaserede udledninger gennemføres
som en klimaborgersamling,
beslutter hvilken grad af ekstern tilrettelæggelse og facilitering udvalget ønsker ved
gennemførelse af klimaborgersamlingen,
at udvalget forpligter sig til at modtage og politisk behandle klimaborgersamlingens
anbefalinger, som led i udarbejdelsen af Klimahandlingsplan 2027

Beslutning

Udvalget besluttede:
at borgerinddragelsen om forbrugsbaserede udledninger gennemføres som en
klimaborgersamling,
at klimaborgersamlingen gennemføres efter Model 2, jf. vedlagte bilag om Modeller
for samarbejde med Mandag Morgen,
at udvalget forpligter sig til at modtage og politisk behandle klimaborgersamlingens
anbefalinger, som led i udarbejdelsen af Klimahandlingsplan 2027.
Villy Hove (Æ) deltog ikke ved sagens behandling.