Holstebro
Skift kommune
KøbenhavnHolstebroAlle kommuner

Besluttet 19. august, Økonomiudvalget, Holstebro

Husleje 2027 i almene ældreboliger

Tilsvarende orientering gives på Social- og Sundhedsudvalgets møde den 18. august Det indstilles, at: orienteringen tages til efterretning.

BoligerÆldre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Holstebro Kommune
Hvornår
Onsdag 19. august 2026
Status
Besluttet. Orientering blev givet. Fra forvaltningen deltog direktør for Staben, Ellen Dissing og direktør, Teknik og Miljø Anders Debel.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

YBJ/AD/DØN - SOU-ØK
Efter hjemtagelsen af administrationen af de almene ældreboliger pr. 1. januar 2024 har
Holstebro Kommune gennemgået de 14 boligafdelingers bygningsmasse og økonomi.
Gennemgangen viser, at vedligeholdelsesefterslæbet er væsentligt større end forudsat ved
hjemtagelsen, og at de eksisterende henlæggelser ikke er tilstrækkelige til at finansiere det
nødvendige vedligehold. Dermed er den bekymring om bygningernes vedligeholdelsestilstand,
som indgik i beslutningen om hjemtagelsen, blevet bekræftet, om end omfanget ikke kunne
forudses på forhånd.
Da de almene boliger drives efter balancelejeprincippet, skal afdelingernes udgifter dækkes af
huslejen. Det betyder, at de konstaterede vedligeholdelsesbehov samt tidligere års
utilstrækkelige henlæggelser medfører behov for huslejestigninger i de kommende år. Samtidig
er der iværksat en harmonisering af driften på tværs af boligafdelingerne for at sikre en mere
ensartet og effektiv drift. Mulighederne for at reducere huslejen gennem driftsoptimeringer er
dog begrænsede, da omkring halvdelen af huslejen består af finansieringsudgifter.
To boligafdelinger har i budget 2027 huslejestigninger på over 5 pct., henholdsvis 7,9 % og
12,1 %, hvilket efter reglerne kræver økonomiudvalgets godkendelse, hvis ikke afdelingerne
godkender stigningerne. Den ene af stigningerne skyldes afvikling af tidligere års underskud,
mens den anden skyldes en korrektion af fordelingen mellem boligafdeling og servicearealer.
Budgetansvaret for boligafdelingernes driftsregnskaber overføres fra Social- og
Sundhedsudvalget til Teknisk Udvalg, da regnskaberne primært vedrører bygningsdrift, som
varetages af Fælles Ejendomscenter. Social- og Sundhedsudvalget bevarer ansvaret for
udlejning, huslejeadministration og betaling af tomgangshusleje. Flytningen sker som en
teknisk korrektion jf. bevilingsreglerne.
PwC er blevet bedt om at vurdere, om den regnskabsmæssige behandling og
budgetlægningen af de almene ældreboliger sker i overensstemmelse med gældende
lovgivning. PwCs vurdering er:
“at Holstebro Kommune har etableret en regnskabsmæssig og budgetmæssig administration
af de almene ældreboliger, som overordnet set følger lovgivningen."
Der er: "ikke konstateret forhold, som indikerer systematiske fejl i den nuværende
administration efter kommunens hjemtagelse af administrationen.”
Og desuden er der ”etableret en samlet kommunal omkostningseffektiv administration af de
almene ældreboliger"
”De økonomiske udfordringer i afdelingerne skyldes manglende historiske henlæggelser samt
underskud fra tidligere år, som skal afvikles.”
En uddybende beskrivelse af baggrunden for huslejestigningerne, vedligeholdelsesbehovet og

de foreslåede ændringer fremgår af det vedlagte notat.

Indstilling

Tilsvarende orientering gives på Social- og Sundhedsudvalgets møde den 18. august
Det indstilles, at:
orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Orientering blev givet.
Fra forvaltningen deltog direktør for Staben, Ellen Dissing og direktør, Teknik og Miljø
Anders Debel.

Kilde: Holstebro Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 19. august 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.