På dagsordenen 3. november, Social- og Sundhedsudvalget, Holstebro
Kvalitetsstandarder for Sundhedsområdet 2027
Det indstilles, at: Social- og Sundhedsudvalget sender kvalitetsstandarderne i høring i Handicapråd og Seniorråd.
Kort fortalt
- Hvem
- Social- og Sundhedsudvalget, Holstebro Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 3. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 3. november 2026. Du finder dem på holstebro.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
YBJ/RTP – SOU
Kvalitetsstandarderne på sundheds- og ældreområdet indeholder generel oplysning til
borgerne om den hjælp, de kan forvente at modtage fra kommunen.
Kvalitetsstandarderne beskriver den ramme, som ydelserne visiteres ud fra og som sammen
med de lovfastsatte rammer, det afsatte budget og serviceniveau for området, angiver den
politiske prioritering.
Som udgangspunkt behandles og godkendes kvalitetsstandarderne af kommunalbestyrelsen
for ét år ad gangen.
Ny Ældrelov:
Regeringen har vedtaget en ny ældrelov pr. 1. juli 2025.
Ældreloven erstatter dele af serviceloven for ældre borgere, som beskrevet i Holstebro
Kommunes Pleje- og Omsorgsforløb. Serviceloven vil dog fortsat gælde for personer under
folkepensionsalderen og andre udsatte grupper.
Opmærksomhedspunkter:
Madservice: Der er for nuværende ikke ændringer. I forbindelse med et nyt udbud vil
udvalget blive præsenteret for en ny sag vedr. dette.
Korttidspladser: Korttidspladser erstatter alle de tidligere MTOere - men der er i
forbindelse med Regionens overtagelse af SOP pladser lavet kommunale korttidspladser
som erstatning for de resterende.
Dagcenter: I forbindelse med ny visitationspraksis i dagcenter, er det tilføjet en
beskrivelse af dagcenter.
Ændringer i kvalitetsstandarder for 2027:
Ændringerne er noteret direkte i de enkelte kvalitetsstandarder:
Grøn tekst: Tilføjelse af tekst
Rød overstreget tekst: Fjernelse af tekst
Indstilling
Det indstilles, at:
Social- og Sundhedsudvalget sender kvalitetsstandarderne i høring i Handicapråd
og Seniorråd.
Kilde: Holstebro Kommune, Social- og Sundhedsudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 1. Læs den originale sag hos kommunen.