På dagsordenen 3. november, Social- og Sundhedsudvalget, Holstebro
Ændring af telefonisk åbningstid i Akuttilbud i Center for Psykiatri
Det indstilles, at: Social- og Sundhedsudvalget godkender, at den telefoniske åbningstid i Akuttilbuddet ændres fra kl. 10.00-22.00 til kl. 12.00-20.00.
Kort fortalt
- Hvem
- Social- og Sundhedsudvalget, Holstebro Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 3. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 3. november 2026. Du finder dem på holstebro.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
YBJ - SOU
Socialafdelingen åbnede den 1. januar 2026 et socialt akuttilbud med to pladser i Center for
Psykiatri. Målgruppen for akutpladserne er voksne borgere i Holstebro Kommune med
psykiatriske udfordringer og mistrivsel. Akutpladserne er placeret i sammenhæng med
botilbuddet Welschs Vej. Botilbuddet og akutpladserne er adskilt med forskellige indgange og
hegn i udearealerne, men deler ledelse og personale, hvilket understøtter både faglighed og
økonomisk bæredygtighed.
Borgere og pårørende har mulighed for telefoniske samtaler med en medarbejder i
akuttilbuddet. Det er også muligt at aftale fysiske samtaler. Hvis medarbejderen ud fra
samtalen vurderer, at der er behov for mere hjælp, kan borgeren tilbydes et midlertidigt ophold
på en akutplads i op til tre sammenhængende døgn.
Akuttilbuddet registrerer de telefoniske henvendelser. Registreringerne viser, at der er særligt
mange opkald i eftermiddagstimerne og de tidlige aftentimer. Samtidig er der færre opkald før
middag.
Siden opstart i januar 2026 har telefonen i akuttilbuddet været åben fra kl. 10.00 til 22.00 alle
ugens dage. Medarbejdere og leder på stedet oplever, at det er vanskeligt at få vagtplanen i
botilbuddet til at gå op med denne telefondækning i akuttilbuddet, da der ofte er brug for ekstra
personale i morgen- og aftentimerne i botilbuddet.
Forvaltningen foreslår derfor, at telefontiden justeres til kl. 12.00 til 20.00 alle ugens dage.
Denne justering vil betyde en mærkbar forskel for medarbejderne og vagtplanlægningen, mens
det vurderes at have begrænset betydning for borgernes oplevede serviceniveau.
Indstilling
Det indstilles, at:
Social- og Sundhedsudvalget godkender, at den telefoniske åbningstid i
Akuttilbuddet ændres fra kl. 10.00-22.00 til kl. 12.00-20.00.
Kilde: Holstebro Kommune, Social- og Sundhedsudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.