Spring til indholdet
Holstebro
Skift kommune
KøbenhavnHolstebroAlle kommuner

På dagsordenen 3. november, Social- og Sundhedsudvalget, Holstebro

Dagtilbud og beskyttet beskæftigelse ved pensionsalderen

Det indstilles, at: Social- og Sundhedsudvalget orienteres.

Skoler og børnErhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Social- og Sundhedsudvalget, Holstebro Kommune
Hvornår
Tirsdag 3. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 3. november 2026. Du finder dem på holstebro.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

YBJ - SOU
Socialafdelingen driver en række dagtilbud (§104) og tilbud om beskyttet beskæftigelse (§103)
efter Serviceloven. Tilbuddene er til voksne med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller særlige sociale problemer. Praksis omkring vurdering og evt. udvisitering af
borgere ved pensionsalderen har været uklar.
Der foreligger en beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget fra d. 7. september 2015. Det
fremgår bl.a. af sagsfremstillingen, at hjemmeboende borgere i tilbud efter SEL §103
automatisk, jf. lovgivningen, udvisiteres i forbindelse med pensionsalderen. I forhold til borgere
i tilbud efter SEL § 104, foretages en individuel vurdering af, om borger kan overgå til et
dagtilbud på almenområdet, eller om borger fortsat er i målgruppen for et §104 tilbud på
Socialområdet. Der var dengang især fokus på borgere på HLT med hjerneskade.
I den mellemliggende periode har der været forskellig praksis og forståelse af, hvordan
overgangen til pensionsalder skal håndteres for borgere, som modtager §104, og som bor
udenfor botilbud.
Hvorvidt borger fortsat skal tilbydes §104 efter pensionsalderen, beror på en individuel
vurdering. Borgere, der modtager §104 i tilknytning til botilbud, vil typisk fortsat modtage §104
efter pensionsalderen, medmindre funktionsniveauet er dalet så meget, at borger ikke har dette
behov længere.
Det foreslås, at praksis fremadrettet bliver, at Myndighed Social senest et halvt år før
pensionsalderen foretager en vurdering af, om borger fortsat er i målgruppen for aktuelle §104tilbud. Vurderes borger fortsat at være i målgruppen for §104, afholder socialområdet udgiften.
Vurderes borger ikke i målgruppen for §104, afsluttes tilbuddet. I den forbindelse drøfter Social
og Sundhed, om borger kan være i målgruppen for et dagtilbud på almenområdet. Den
konkrete vurdering og bevilling af dagcentertilbud i Sundhed foretages pr. 1. januar 2027 af
Myndighed Sundhed.
Med udgangspunkt i ovenstående vil praksis rent organisatorisk blive mere enkel og samtidig i
tråd med lovgivningen. For den enkelte borger vil der ikke opleves nogen forskel. Der vil ikke
være tale om en ændring i serviceniveau, ligesom der heller ikke forventes væsentligt ændrede
udgifter forbundet med dette.

Indstilling

Det indstilles, at:
Social- og Sundhedsudvalget orienteres.

Kilde: Holstebro Kommune, Social- og Sundhedsudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.