Spring til indholdet
Holstebro
Skift kommune
KøbenhavnHolstebroAlle kommuner

På dagsordenen 4. november, Natur-, Miljø- og Klimaudvalget, Holstebro

Gebyr for myndighedsbehandling af nedrivningsplaner

Det indstilles, at Natur-, Miljø- og Klimaudvalget indstiller til Byrådet at: Holstebro Kommune med virkning fra 1. december 2026 opkræver gebyr for myndighedsbehandling af selektive nedrivningsplaner Gebyrets størrelse fastsættes til taksten for ekstern konterede medarbejdertimer, som årligt …

Byggeri og lokalplaner

Kort fortalt

Hvem
Natur-, Miljø- og Klimaudvalget, Holstebro Kommune
Hvornår
Onsdag 4. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på holstebro.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

AD/TM - NMK - ØK - BY
Med denne sag fremlægges forslag til fastsættelse af gebyr for kommunens behandling af
standardiserede nedrivningsplaner ifm. nedrivningsprojekter omfattet af selektiv nedrivning.
Lovgivningen om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde muliggør
brugerbetaling for myndighedsbehandling af anmeldelser af selektiv nedrivning af bygninger
med et etageareal på over 250 m². Lovgivningen sidestiller myndighedsbehandlingen på dette
opgaveområde gebyrmæssigt med den tilsvarende myndighedsbehandling af jordflytninger,
miljøtilsyn m.v.
I forbindelse med udførelse af selektiv nedrivning skal bygherre fremsende en nedrivningsplan
til godkendelse hos kommunen, inden nedrivningen må påbegyndes. Formålet er at sikre
overblik og muliggøre en kontrol med, at der sker materiale nyttiggørelse frem for deponering
af byggeaffaldet.
Antallet af anmeldelser om selektiv nedrivning kan variere, og tidsforbruget ved behandling af
den selektive nedrivningsplan afhænger af kvaliteten af det materiale (miljøkortlægning,
ressource kortlægning og nedrivningsplan), som bygherre indsender.
Tidsmæssigt estimeres en normal behandling af en selektiv nedrivningsplan at tage mellem
0,5-1,5 time. Årligt forventes mellem 30 og 45 sager. Omkostningerne i forbindelse med
myndighedsopgaven skal opkræves efter konkret tidsregistrering på den enkelte sag.
Administrationen anbefaler, at der fastsættes gebyr til timepris efter medgået tid på 648 kr.
Gebyrets størrelse er identisk med gebyrer, som i øvrigt anvendes til ekstern kontering af
medarbejderomkostninger på myndighedsopgaver omfattet af brugerbetaling. Gebyret
reguleres årligt i henhold til Holstebro Kommunes regler herom.

Indstilling

Det indstilles, at Natur-, Miljø- og Klimaudvalget indstiller til Byrådet at:
Holstebro Kommune med virkning fra 1. december 2026 opkræver gebyr for
myndighedsbehandling af selektive nedrivningsplaner
Gebyrets størrelse fastsættes til taksten for ekstern konterede medarbejdertimer,
som årligt reguleres i henhold til Holstebro Kommunes regler herom

Kilde: Holstebro Kommune, Natur-, Miljø- og Klimaudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 1. Læs den originale sag hos kommunen.