Spring til indholdet
Holstebro
Skift kommune
KøbenhavnHolstebroAlle kommuner

På dagsordenen 11. november, Økonomiudvalget, Holstebro

Anmodning om vederlag til bestyrelsesformand i Thorsminde Havn

Det indstilles, at: Økonomiudvalget beslutter, om vederlaget til formanden for bestyrelsen i Thorsminde Havn forhøjes fra 50.000 kr. årligt til 75.000 kr. årligt.

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Holstebro Kommune
Hvornår
Onsdag 11. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 11. november 2026. Du finder dem på holstebro.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

ED - ØK - BY
Thorsminde Havn har i henvendelse til Holsebro Kommune anmodet om, at vederlaget til
formanden for bestyrelsen i Thorsminde Havn forhøjes fra 50.000 kr. årligt til 75.000 kr. årligt.
Thorsminde Havn er en kommunal selvstyrehavn, der er reguleret af Havneloven og tilhørende
bekendtgørelser.
Det fremgår af bekendtgørelse om vederlag m.v. til medlemmer af kommunale selvstyrehavnes
bestyrelsen, at vederlaget til formanden for en kommunal selvstyrehavn af Thorsminde Havns
størrelse målt på godsomsætning eller landinger af fisk højest kan udgøre 15 % af
borgmesterens løn.
Udgifterne til vederlaget afholdes af Thorminde Havn.
Thorsminde Havn skriver i sin anmodning om forhøjelse af vederlaget:
"Thorsminde Havn har gennem de seneste år gennemgået en betydelig udvikling, særligt
inden for offshore vind, samtidig med at havnen fortsat varetager sine traditionelle aktiviteter
inden for fiskeri og øvrigt havnerelateret erhverv.
Udviklingen har medført øget aktivitet, større investeringer og en stigende kompleksitet i
havnens strategiske og forretningsmæssige forhold. Dette stiller øgede krav til
havnebestyrelsens arbejde og særligt til formandens rolle i forhold til strategisk ledelse,
sparring med havnedirektøren og varetagelse af havnens overordnede interesser.
Det er på denne baggrund vurderingen, at det nuværende formandshonorar ikke længere i
tilstrækkelig grad afspejler det ansvar og de opgaver, der er forbundet med formandshvervet."

Indstilling

Det indstilles, at:
Økonomiudvalget beslutter, om vederlaget til formanden for bestyrelsen i
Thorsminde Havn forhøjes fra 50.000 kr. årligt til 75.000 kr. årligt.

Kilde: Holstebro Kommune, Økonomiudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 11. november 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.