Horsens
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 23. juni, Byrådet, Horsens

BNK Udvidelse af samarbejdsaftale om skovrejsning ved Højballegård Vandværk

Horsens Kommune indgår i et samarbejde med Naturstyrelsen og Horsens Vand A/S om grundvandsbeskyttende skovrejsning ved Højballe Vandværk. Aftalen omfatter et bruttoareal på 483 ha. Der er opstået en mulighed for at udvide samarbejdet yderligere med et bruttoareal på ekstra 124 ha.

Klima og grønt

Kort fortalt

Hvem
Byrådet, Horsens Kommune
Hvornår
Tirsdag 23. juni 2026
Status
Besluttet. Byrådet vedtog indstillingen fra Bæredygtigheds-, Natur- og Klimaudvalget samt Økonomi- og Erhvervsudvalget.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller, at
1. Byrådet godkender at indgå i et tillæg til 20-årig samarbejdsaftale med Naturstyrelsen
og Horsens Vand A/S om yderligere 124 ha skovrejsning til grundvandsbeskyttelse
ved Højballegård Vandværk.
2. Byrådet giver en driftsbevilling på 0,5 mio. kr. i 2026 til Bæredygtigheds-, Natur- og
Klimaudvalgets budget til skove.
3. Byrådet godkender, at driftsbevillingen finansieres via et mindreforbrug under
Bæredygtigheds-, Natur- og Klimaudvalgets budget i 2026 og, at udgifterne til
opgaven fra 2027 og frem indarbejdes i budgetlægningen for 2027.

Sagsfremstilling

Den eksisterende samarbejdsaftale

I 2023 underskrev Naturstyrelsen, Horsens Vand A/S og Horsens Kommune en
samarbejdsaftale om grundvandsbeskyttende skovrejsning ved Højballegård Vandværk.
Samarbejdsaftalen er 20-årig og skaber rammerne for opkøb af jord til skovrejsning. Salg af
jord til projektet er frivillig for lodsejerne. Det er Naturstyrelsen, som opkøber arealerne med
økonomisk bidrag fra Horsens Vand A/S og Horsens Kommune. Naturstyrelsen anlægger
skoven med stier, som styrelsen har driften af efterfølgende.
Den kommende skov kaldes Højballe Skov og bliver offentlig tilgængelig statsskov.
Samarbejdsaftalen omfatter et bruttoareal på 483 ha, med et forventeligt nettoskovrejsningsareal på op til 400 ha.
De første aftaler om køb af arealer er indgået, og 1. etape af skovrejsningen på 190 ha er klar
til at blive plantet i 2026.
Skovrejsningen sker som en landskabsbeplantning med mosaikker af plantet skov og lysåben
natur. Højballe Skov vil indgå som en af de første offentlige skovrejsninger med sigte på urørt
skov.
Området er, som udgangspunktet er i dag, svært tilgængeligt. Det er præget af landbrugsdrift
og adgang sker kun via eksisterende veje, med ringe mulighed for at gøre ophold i området.
Med yderligere skovrejsning vil tilgængeligheden til området øges væsentligt.
Op til 15.000 eksisterende og nye beboere i byerne omkring det samlede projektområde
Højballe Skov vil få mindre end 2,5 km til skoven. En skovrejsning så tæt på byerne vil således
kunne tilbyde rekreative muligheder i dagligdagen til en stor gruppe borgere, både i fritiden og i
skole- og institutionssammenhæng.
Udvidelse af samarbejdsaftalen
En nyligt opstået mulighed for opkøb af en større ejendom uden for projektområdet giver
mulighed for at udvide samarbejdsaftalen med yderligere 124 ha. Det er omkranset med rødt
på det vedlagte oversigtskort.
Store dele af ejendommens arealer ligger i umiddelbar tilknytning til projektområdet i den
eksisterende samarbejdsaftale. På baggrund af den nyeste viden om områdets geologiske lag
omkring grundvandsmagasinerne er det den faglige vurdering, at udvidelsen med 124 ha kan
bidrage til en øget beskyttelse af grundvandet tilknyttet Højballegård Vandværk.
Samtidig er det nye område udpeget som "ønsket skovrejsningsområde" og delvist som
"potentiel økologisk forbindelse" i Kommuneplan 2025.
På den baggrund anser administrationen det for at være velbegrundet at udvide
samarbejdsaftalen.
De af ejendommens øvrige arealer, der ligger uden for den potentielle udvidelse, kan indgå
som puljejord eller erstatningsjord ved mageskifter.
Opkøb af arealet kan potentielt udvides op til samlet 170 ha, hvilket er omkranset med blåt på
oversigtskortet. Dette skal også ses i lyset af et eventuelt behov for yderligere
grundvandsbeskyttelse, jf. beskrivelse nedenfor.
Der er vedlagt et forslag til en udvidet samarbejdsaftale.

Klima og grundvandsbeskyttelse
Forligspartierne har i budgetaftale 2021 og Klimaplan 2022-2026 besluttet, at der skal rejses
530 ha skov i Horsens Kommune inden 2030. Samarbejdet om Højballe Skov medvirker til, at
målet nås.
Grundvandsbeskyttelse har været det bærende argument for at indgå den eksisterende
samarbejdsaftale om Højballe Skov og nu også en potentiel udvidelse.
Miljøstyrelsen er i gang med en større grundvandskortlægning (Horsens Nord kortlægningen) i
området, herunder af Højballegård Vandværks grundvandsmagasiner. Denne kortlægning
forventes afsluttet inden udgangen af 2027.
Den nye kortlægning forventes at kunne ændre de nuværende afgrænsninger af Højballegård
Vandværks indvindingsopland, vurderingen af grundvandsmagasinernes sårbarhed m.v.
Endvidere foretager Miljøstyrelsen en udpegning af Sårbare Grundvandsdannende Områder
(SGO). Det er en ny udpegning, der i fremtiden forventes at få høj prioritet i forhold til
grundvandsbeskyttelse, bl.a. i forhold til anvendelse af pesticider.
Den nye kortlægning kan betyde, at der omkring Højballegård Vandværk kan være behov for
yderligere grundvandsbeskyttelse ved f.eks. skovrejsning. Det er væsentligt for, at Horsens
Vand A/S også i fremtiden kan levere godt drikkevand til borgerne.
Et ekstra areal på op til 50 ha ønskes derfor fastholdt som perspektivareal til yderligere
skovrejsning.
Udover beskyttelse af drikkevandet medvirker skovrejsningen også til at reducere CO 2udledningen.

Økonomi

Forligspartierne har i budgetaftale 2021 besluttet at afsætte 1 mio. kr. årligt fra 2022, til at rejse
skov sammen med de private vandværker og Naturstyrelsen.
Finansieringen af den nuværende samarbejdsaftale fungerer ved, at Horsens Kommune
indbetaler 1 mio. kr. pr. år til Naturstyrelsen i 20 år, altså i alt 20 mio. kr.
Finansiering af en udvidelse af samarbejdsaftalen vil fordele sig efter den aktuelle
fordelingsnøgle; 75 % af omkostningerne til jordopkøb skal finansieres af samarbejdsparterne,
fordelt med 37,5 % til hver af Horsens Vand A/S og Horsens Kommune, mens Naturstyrelsen
afholder 25 % af omkostningerne til arealopkøb samt omkostninger til anlæg og drift af skoven.
Kommunen kan efter aftale med Naturstyrelsen lave understøttende faciliteter i skoven, når
den er anlagt. Hertil skal kommunen bidrage økonomisk.
Finansieringen af en udvidelse af samarbejdsaftalen vil forløbe over en ny 20-årig periode,
ligesom den nuværende aftale. Første rate af udgifterne falder i det år, hvor samarbejdsaftalen
underskrives.
Projektøkonomien for en udvidelse med 124 ha er beregnet på den aktuelle ha-pris på 225.000
kr./ha, og et netto-opkøb på 116 ha, og ser sådan ud:

Brutto Netto
Arealerhvervelse,
areal, areal, Hektarpris
samlet pris
ha
ha

Arealerhvervelse,
medfinansiering fra
kommunen

Årlig
omkostning
kr./år i 20 år

/FHL

Historik
Beslutning fra Bæredygtigheds-, Natur- og Klimaudvalget, den 2. juni 2026.
Bæredygtigheds-, Natur- og Klimaudvalget tiltrådte indstillingen.
Beslutning fra Økonomi- og Erhvervsudvalget, den 16. juni 2026.
Økonomi- og Erhvervsudvalget tiltrådte indstillingen.

Beslutning

Byrådet vedtog indstillingen fra Bæredygtigheds-, Natur- og Klimaudvalget samt
Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Kilde: Horsens Kommune, Byrådet, referat fra mødet tirsdag 23. juni 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.