Besluttet 10. august, Børne- og Uddannelsesudvalget, Hvidovre
4. Drøftelse - Resultaterne af analyse og afdækning af styrket overgang fra børnehave til SFO/skole
Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget 1. At drøfte resultaterne af den gennemførte analyse og afdækning af styrket overgang fra børnehave til SFO/skole.
Kort fortalt
- Forslaget
- Drøfte resultaterne af den gennemførte analyse og afdækning af styrket overgang fra børnehave til SFO/skole.
- Hvem
- Børne- og Uddannelsesudvalget, Hvidovre Kommune
- Hvornår
- Mandag 10. august 2026
- Status
- Besluttet. Ad 1. Drøftet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget
1. At drøfte resultaterne af den gennemførte analyse og afdækning af styrket overgang fra børnehave til SFO/skole.
Sagsfremstilling
Center for Børn og Familier og Center for Skole og Uddannelse har udarbejdet dette dagsordenspunkt.
Det er aftalt i Hvidovre Kommunes budget for 2026, at der skal udarbejdes en analyse og afdækning af ”styrket overgang mellem børnehave og SFO”. Baggrunden for aftalen er bl.a. de drøftelser om tidspunktet for overgang fra børnehave til SFO/skole, der blev drøftet i bl.a. Børne- og Uddannelsesudvalget i august 2025.
Fokus for analysen og afdækningen har været hvordan den nuværende overgang, der sker 1. maj fungerer – og hvilke fordele og ulemper der kan være ved at rykke overgangen til august, sådan som flere andre kommuner har gjort det fra indeværende år.
Hvad peger analysen og afdækningen på?
Undersøgelsen viser helt overordnet, at arbejdet med at skabe gode overgange er en kompleks opgave, hvor en lang række forskellige forhold har betydning for både tilrettelæggelsen, gennemførslen og den oplevede kvalitet. På tværs af de indsamlede data, tegner der sig dog nogle tendenser:
1. 2/3 af forældrene er overordnet tilfredse med overgangen fra dagtilbud til SFO/skole, men den sidste 1/3 af forældrene oplever udfordringer
Flertallet af forældrene er overordnet tilfredse, men ca. en tredjedel peger på mangler. Manglerne handler især om uklar/mangelfuld information og at overgangen opleves ustruktureret og kaotisk
2. Maj-opstart rummer potentialer, men er meget afhængig af kvaliteten i det tilbud, der gives Når maj-forløbet er velstruktureret med kendte voksne, tydelige rammer og tid til relationer, opleves det som en gradvis og tryg overgang. Omvendt opleves det som utrygt og diffust, hvis struktur og formål er uklare. Ligesom normeringer spiller en afgørende rolle
3. August-opstart giver større sammenhæng og færre skift – men stiller fortsat store krav til organiseringen af overgangen En senere opstart reducerer antallet af skift og giver et mere samlet forløb, men betyder samtidig, at børnene skal hjælpes til at lande i det nye på en anden måde end den nuværende praksis lægger op til
4. Mange skift – særligt omkring maj-forløb og sommerferien – er en gennemgående udfordring Kombinationen af flere overgange på kort tid (børnehave til SFO, sommerferie, tilbage i SFO fra sommerferie, SFO til skole i august) og et langt brud hen over sommerferien kan svække relationer og skabe utryghed, hvis der ikke arbejdes aktivt med sammenhæng. Dette rammer særligt de sårbare børn
5. Vurderingen af tidspunkt for overgang handler i høj grad om kvalitet og organisering Forskellene i vurderingerne af maj og august som tidspunkt for overgang til SFO/skole
afspejler især variationer i kvalitet (fx struktur, de fysiske rammer, bemanding og samarbejde) og børns forskellige behov, snarere end det afspejler en entydig præference for én model på tværs af områder. 6. Relationer til andre børn er det vigtigste omdrejningspunkt for børnene
At have – elle mangle - relationer til andre børn er det der betyder mest for børnene, når de tænker tilbage på hvordan det var at gå fra børnehave til SFO og fra SFO til skole.
Børne- og Uddannelsesudvalget vil på mødet få en uddybet præsentation af resultaterne af analysen og afdækningen. Oplægget, som præsentationen tager udgangspunkt i, er vedlagt som bilag ”Analyse og afdækning af styrket overgang fra børnehave til SFO og skole – august 2026”. Hvilke data bygger analysen og afdækningen på? For at få en bred og nuanceret forståelse af hvordan overgangene og overgangsarbejdet opleves, er der indhentet input fra både børn, forældre, fagpersoner og de faglige organisationer. Konkret indgår der data fra følgende:
Fokusgruppeinterviews med nuværende børnehaveklassebørn på tre fra tre skoler (5-6 børn pr. skole) Spørgeskema til forældre til børn i de nuværende børnehaveklasser (175 besvarelser svarende til ca. 30 pct. af årgangen) Fokusgruppeinterviews med medarbejdere og ledere som er tæt på overgangsarbejdet i praksis (fem dagtilbud og fire skoler) Fokusgruppeinterview med fællestillidsrepræsentanter fra Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) og Danmarks Lærerforening (DLF)
Som supplement til denne undersøgelse og afdækning af viden og erfaringer var der også arrangeret et åbent punkt på Børne- og Uddannelsesudvalgets møde den 1. juni, hvor Anne Toft Hansen, seniorforsker fra VIVE (det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd), holdt et oplæg omkring betydningen af at starte i SFO 1. maj (førskolestart) fra et forskningsmæssigt perspektiv.
Politiske beslutninger og aftaler Kommunalbestyrelsen drøftede, som en del af et åbent punkt (punkt 17) på Børne- og Uddannelsesudvalgets møde den 1. juni 2026, temaet på baggrund af oplæg fra seniorforsker fra VIVE (det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd), Anne Toft Hansen.
Børne- og Uddannelsesudvalget tog på sit møde den 7. april 2026, punkt 11, orientering om analyse og afdækning til efterretning.
Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 7. oktober 2025, pkt. 3, Hvidovre
Kommunes budget for 2026 og overslagsårene 2027-2029. Som en del af aftalen er det aftalt, at lave en analyse og afdækning af ”Styrket overgang mellem børnehave og SFO”.
Børne- og Uddannelsesudvalget drøftede på sit møde den 11. august 2025, punkt 6 en række modeller for skolestart til august og afskaffelse af ordningen med SFO-start pr. 1. maj. Børneog Uddannelsesudvalget besluttede at oversende sagen til de kommende budgetforhandlinger.
Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser fra Hvidovre Kommune.
Retsgrundlag Der er ikke noget retsgrundlag i denne drøftelsessag.
Høring Der er ikke høringspligt i denne sag.
Klima-, miljø- og bæredygtighedsmæssige konsekvenser Der er ikke umiddelbart klima-, miljø- eller bæredygtighedsmæssige konsekvenser i denne sag.
Beslutning
Ad 1. Drøftet.
Kilde: Hvidovre Kommune, Børne- og Uddannelsesudvalget, referat fra mødet mandag 10. august 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.