Hvidovre
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 10. august, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Hvidovre

10. Orientering - Bruttoledigheden i Hvidovre Kommune i perioden februar til april 2026

Direktøren indstiller til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 1. at tage orienteringen vedrørende Hvidovre Kommunes bruttoledighedstal til efterretning. 2. at tage orienteringen vedrørende udviklingen i jobcentrets målgrupper i Hvidovre Kommune til efterretning.

Erhverv og job

Kort fortalt

Forslaget
  • Tage orienteringen vedrørende Hvidovre Kommunes bruttoledighedstal til efterretning.
  • Tage orienteringen vedrørende udviklingen i jobcentrets målgrupper i Hvidovre Kommune til efterretning.
Hvem
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Hvidovre Kommune
Hvornår
Mandag 10. august 2026
Status
Besluttet. Ad 1. Taget til efterretning. Ad 2. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren indstiller til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
1. at tage orienteringen vedrørende Hvidovre Kommunes bruttoledighedstal til efterretning.
2. at tage orienteringen vedrørende udviklingen i jobcentrets målgrupper i Hvidovre Kommune til efterretning.

Sagsfremstilling

Center for Beskæftigelse og Borgerservice har udarbejdet dette dagsordenspunkt.
Det nationale såvel som kommunale ledighedstal kan opgøres på flere måder, og administrationen har valgt at orientere Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget om antallet af bruttoledige i Hvidovre Kommune.
Bruttoledigheden består både af de registrerede ledige i a-kasserne og jobcentrene (de nettoledige), og de aktiverede dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Bruttoledigheden udgør summen af de jobparate modtagere af dagpenge og kontanthjælp, samt de jobparate aktiverede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere herunder personer i løntilskud. Ved at inkludere de aktiverede i opgørelsen, kan den registrerede bruttoledighed give et overblik over, hvor mange

arbejdsmarkedsparate personer, der er til rådighed for arbejdsmarkedet.

De tre senest registrerede tal for bruttoledigheden i Hvidovre Kommune og Region Hovedstaden kan aflæses af tabellen nedenfor.

Tabel 1: Fuldtidsledige i procent af arbejdsstyrken

Februar 2026

Marts 2026

April 2026

Hvidovre

3,1 pct. svarende til 853 personer

3,2 pct. svarende til 870 personer

3,1 pct. svarende til 848 personer

Region Hovedstaden 3,5 pct. svarende til 36.125 personer
Kilde: Danmarks Statistik

3,5 pct. svarende til 35.745 personer

3,4 pct. svarende til 35.025 personer

Den seneste måned er ledigheden i Hvidovre Kommune faldet med 48 personer (fra marts til april 2026). Hvidovre Kommune har igen den laveste bruttoledighed blandt Vestegnens otte kommuner. Vedlagt som bilag ”Bruttoledigheden på Vestegnen i perioden februar til april 2026”.

I april måned 2026 var bruttoledigheden i Region Hovedstaden på 3,4 pct. Det betyder, at bruttoledigheden i Hvidovre Kommune igen ligger under det gennemsnitlige niveau i hovedstadsområdet.

Ledigheden er fortsat lav, og der er høj aktivitet i både den offentlige og private sektor. Der er fortsat mangel på arbejdskraft inden for erhvervslivet, velfærdsfagene og den grønne omstilling.

Udviklingen i jobcentrets øvrige LAB-målgrupper Jobcentret inddeler borgerne i målgrupper, som er fastlagt i Lov om Aktiv beskæftigelsesindsats (LAB-loven).

Nedenstående tabel viser en opgørelse over de fuldtidspersoner, der var tilknyttet Jobcenter Hvidovre i april 2025 og 2026 (seneste registrerede tal på Jobindsats). Fuldtidspersonerne er fordelt på ydelseskategorier.

I opgørelsen anvendes termen ”fuldtidspersoner”, som er udtryk for at en person har været på ydelsen hele året.

Tabel 2: udviklingen i antal fuldtidspersoner fordelt på ydelsesgrupper i Hvidovre

April 2025

April 2026

Udvikling de seneste 12 mdr. i personer

Ydelsesgrupper i alt 6.117

A-dagpenge[1]

Kontanthjælp, heraf: 723

Forhøjet sats

Grundsats

Mindstesats

Sygedagpenge

Jobafklaringsforløb 221

Revalidering

Ressourceforløb

Ledighedsydelse

Fleksjob

Efterløn

Førtidspension

Seniorpension

Tidlig pension

I oversigten over ydelsesgrupper der ikke tælles med som en del af arbejdsstyrken eller i ledighedsstatistikken udgår kategorien aktivitetsparate for såvel kontanthjælp
som for uddannelseshjælp. I stedet tilføjes fremover kategorierne ”forhøjet sats”, ”grundsats” og ”mindstesats” i beregningen. Ændringen skyldes nye kategorier i den kontanthjælpsreform, som trådte i kraft 1. juli 2025.

Revalidender, borgere i ressourceforløb samt jobafklaring der historisk set heller ikke er talt med som en del af arbejdsstyrken eller i ledighedsstatistikken, figurerer fortsat uændret i opgørelsen.
Der er 704 personer, som i april 2026 modtog kontanthjælp (fordelt på de tre nye kategorier: ”forhøjet sats”, ”grundsats” og ”mindstesats”), mod 723 personer der modtog kontanthjælp i april 2025 – dvs. 19 færre personer.
Blandt revalidender, borgere i ressourceforløb samt jobafklaring er der i april 2026 42 færre borgere sammenlignet med samme måned året før. Samlet var der i disse kategorier hhv. 425 borgere i april 2025 og 383 borgere i april 2026.
Jobcentret varetager herudover opfølgningen for ansatte i fleksjob, sygedagpengemodtagere og tilkendelse af førtidspension. Antallet af personer der arbejder i et fleksjob pr. april 2026 er

739, hvilket er 29 personer flere end samme måned året før.
Opgørelsen af udviklingen i antallet af sygedagpengemodtagere fra april 2025 til april 2026 viser et fald på 52 personer. 759 personer modtog sygedagpenge i Hvidovre Kommune i april 2026.
Endelig regnes personer på efterløn, seniorpension, tidlig pension og førtidspension til jobcentrets område. Der er tale om målgrupper, som har forladt arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen, og som ikke skal have en indsats fra jobcentret. Samlet set er denne gruppe steget med 63 personer fra 2.659 i april 2025 til 2.722 i april 2026.
[1] Særligt for sygedagpenge og a-dagpenge: Pga. efterregistreringer vil specielt den seneste måned, der findes data for, blive øget ved næste opdatering.
Politiske beslutninger og aftaler På udvalgsmødet den 20. september 2017 besluttede Arbejdsmarkedsudvalget, at bruttoledighedstallene fremadrettet skulle udgøre et fast punkt på dagsordenen til udvalget.
Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.
Retsgrundlag Lovbekendtgørelse om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen nr. 254 af 1. marts 2024, §3 om at Kommunalbestyrelsen varetager beskæftigelsesindsatsen i jobcentre og har ansvaret for og beslutter, hvordan beskæftigelsesindsatsen skal tilrettelægges.
Høring Der er ikke høringspligt i denne sag.
Klima-, miljø- og bæredygtighedsmæssige konsekvenser Det har ingen klima-, miljø- og bæredygtighedsmæssige konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Beslutning

Ad 1. Taget til efterretning. Ad 2. Taget til efterretning.

Kilde: Hvidovre Kommune, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, referat fra mødet mandag 10. august 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.