Hvidovre
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 7. september, Ældreudvalget, Hvidovre

3. Beslutning - Forretningsorden for Ældreudvalget

Direktøren indstiller til Ældreudvalget 1. at godkende forslag til forretningsorden for udvalget.

Kort fortalt

Hvem
Ældreudvalget, Hvidovre Kommune
Hvornår
Mandag 7. september 2026
Status
Besluttet. Ad A. Ikke godkendt. Ad B. ikke godkendt. For: Gruppe A med henvisning til eget forslag. Ad C. Godkendt med ikrafttrædelse 7. september 2026. For: Liste L, Gruppe F og Gruppe O. Supplerende sagsfremstilling pr. oktober 2026 Dette dagsordenspunkt er udarbejdet af Staben for Politik, Ledelse og Jura. Sagen blev på udvalgets møde den 10. august 2026 udsat med henblik på, at administrationen udarbejdede en vurdering af de ændringsforslag til forretningsordenen, som Gruppe A har fremsat.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Behandling i Ældreudvalget 10. august 2026

Ad 1. Ændringsforslag 1 – § 6 om meddelelsespunkter. Gruppe A foreslår, at § 6 ændres, så følgende tilføjes: Meddelelsespunkter kan alene anvendes til orientering om mindre og ikke-principielle forhold. Sager af politisk, principiel eller væsentlig betydning skal optages som selvstændige orienterings- eller beslutningspunkter med sagsfremstilling og relevant materiale. Et udvalgsmedlem kan kræve, at et meddelelsespunkt optages som selvstændigt punkt på dagsordenen til et efterfølgende møde.
Ændringsforslag 2 – § 11 om stedfortrædere og ny valgperiode. Gruppe A foreslår, at § 11, stk. 1, ændres til: Et medlem, der er forhindret i at deltage i et møde (forfald), er selv ansvarlig for snarest muligt at indkalde sin stedfortræder, såfremt valggruppen har mulighed for at indkalde en stedfortræder til udvalget. Samtidig tilføjes følgende til § 15: Forretningsordenen gælder alene for den igangværende kommunale valgperiode og skal behandles på ny af det nyvalgte udvalg i forbindelse med dets konstituering.
Punktet udsættes med henblik på at administrationen kan lave en kommenteret vurdering af ændringsforslagene fra Gruppe A herunder ressourceforbrug.
Supplerende sagsfremstilling Dette dagsordenspunkt er udarbejdet af Staben for Politik, Ledelse og Jura. På baggrund af udvalgenes drøftelser om indførelse af en bestemmelse om meddelelsespunkter i forretningsordenerne har administrationen udarbejdet et forslag til en revideret forretningsorden. Forslaget er vedlagt som bilag: “Forslag til ny forretningsorden for Ældreudvalget – gældende fra 10. august 2026”. Tilføjelser er markeret med rødt (vis ændringer).

Formålet med ændringen er at tydeliggøre rammerne for udvalgets arbejde og sikre en mere ensartet og smidig praksis for behandling af sager. Den foreslåede forretningsorden indeholder bl.a. en ny bestemmelse om meddelelsespunkter. Meddelelsespunkter har til formål at give udvalget relevante orienteringer uden, at der skal træffes beslutning herom. Meddelelsespunkter kan have forskellig karakter og omfang. Et meddelelsespunkt kan således bestå af mere end en kort linje og kan suppleres med enkelte forklarende bemærkninger, men det forudsættes ikke, at der i alle tilfælde udarbejdes et egentligt notat. I tilfælde, hvor det ikke er muligt eller hensigtsmæssigt at udarbejde skriftligt materiale forud for mødet, kan relevant materiale eventuelt vedhæftes punktet efterfølgende, såfremt det giver mening i forhold til sagens karakter. Der kan endvidere forekomme mundtlige orienteringer om mindre eller ikke principielle forhold, som ikke nødvendigvis skriftliggøres, herunder eksempelvis orienteringer om forhold ”siden sidst” eller konkrete personsager. Endelig indføres et fast meddelelsespunkt, “nyt fra bestyrelser, råd og nævn”, med henblik på at sikre en løbende og systematisk orientering af udvalget om forhold fra de bestyrelser, råd, nævn og lignende fora, hvor udvalgets medlemmer er repræsenteret. Herudover indeholder forslaget en ny bestemmelse om håndtering af forfald. Bestemmelsen tydeliggør, at et medlem, der er forhindret i at deltage i et møde, selv er ansvarlig for at indkalde sin stedfortræder samt orientere sekretariatet herom. Formålet er at understøtte en smidig mødeafvikling og sikre, at udvalget til enhver tid er beslutningsdygtigt. Forretningsordenen er et internt styringsredskab for udvalgets arbejde og fastlægger rammerne for mødernes tilrettelæggelse og gennemførelse. Den foreslåede ændring vurderes ikke at have økonomiske eller personalemæssige konsekvenser. Det er på den baggrund administrationens vurdering, at forslaget til ny forretningsorden kan godkendes.
Beslutningstema Møderne i Økonomiudvalget og de stående udvalg afvikles efter en forretningsorden, som udvalgene selv fastsætter.
I Hvidovre Kommune er der dog praksis for enslydende forretningsordener i udvalgene.
Administrationen har gennemgået udvalgenes forretningsordener som følge af den nye styrelsesvedtægt.
Udvalget skal godkende forslaget, da det er udvalgets kompetence efter styrelsesloven.

Indstilling

Direktøren indstiller til Ældreudvalget 1. at godkende forslag til forretningsorden for udvalget.

Behandling i Ældreudvalget 2026 6. januar 2026

Ad 1. Godkendt med den ændring, at § 4, stk. 1, skal ændres således, at dagsordenen skal udsendes senest 7 dage inden mødets afholdelse. s

Sagsfremstilling

Staben for Politik, Ledelse og Jura har udarbejdet dette dagsordenspunkt.
Udvalgene fastsætter selv deres forretningsordener efter styrelsesloven, og i Hvidovre Kommune er der praksis for enslydende forretningsordener for Økonomiudvalget og de stående udvalg, med undtagelse af, at borgmesteren er født formand for Økonomiudvalget.
For denne valgperiode er der vedtaget en ny styrelsesvedtægt, som træder i kraft den 1. januar 2026. Den medfører ændringer i antallet af medlemmer, navngivning af udvalg og opgavefordeling, og i den forbindelse er Ældreudvalget etableret som et nyt udvalg.
Administrationen har derfor udarbejdet en forretningsorden for dette nye udvalg.
Vedlagt er ”Forslag til forretningsorden – Ældreudvalget”. Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune. Retsgrundlag Efter kommunestyrelsesloven, § 20, stk. 3 (lovbekendtgørelse nr. 69 af den 23. januar 2024 er det udvalgene, der selv fastsætter deres forretningsorden.
Udvalgene kan fastsætte regler for mødernes varighed.
Forud for møderne udsendes en dagsorden og det nødvendige materiale til medlemmerne, så de kan vurdere de sager, der er optaget på dagsordenen.
For hvert udvalg føres en protokol, hvor udvalgets beslutninger indføres. Protokollen underskrives efter hvert møde af de medlemmer, der har deltaget.
Ethvert medlem kan kræve, at en afvigende mening kort tilføres protokollen.

Ved sager, der fremsendes til et andet udvalg, Kommunalbestyrelsen eller en anden myndighed, kan ethvert medlem kræve, at modtageren samtidig gøres bekendt med protokollens indhold. Medlemmet kan ved fremsendelsen ledsage sagen med en begrundelse for sit standpunkt.
Høring
Der er ikke høringspligt i denne sag.

Punkt 4: 4. Beslutning - Budget 2027-2030 26/12335 Afbud: Marie-Louise Jørgensen

Beslutning

Ad A. Ikke godkendt. Ad B. ikke godkendt. For: Gruppe A med henvisning til eget forslag.
Ad C. Godkendt med ikrafttrædelse 7. september 2026. For: Liste L, Gruppe F og Gruppe O.
Supplerende sagsfremstilling pr. oktober 2026 Dette dagsordenspunkt er udarbejdet af Staben for Politik, Ledelse og Jura. Sagen blev på udvalgets møde den 10. august 2026 udsat med henblik på, at administrationen udarbejdede en vurdering af de ændringsforslag til forretningsordenen, som Gruppe A har fremsat.

Administrationen har på den baggrund udarbejdet et notat om konsekvenserne af de fremsatte ændringsforslag. Dette notat er vedlagt som bilag: “Notat om konsekvenser af forslag til ændringer af forretningsordenerne”
Af notatet fremgår administrationens nærmere vurdering af de administrative konsekvenser af forslagene.
Administrationen vurderer, at det alene er ændringsforslaget til § 6 om meddelelsespunkter, der vil få administrative konsekvenser. Forslaget indebærer, at meddelelsespunkter alene kan anvendes til orientering om mindre og ikke-principielle forhold, mens sager af politisk, principiel eller væsentlig betydning skal optages som selvstændige orienterings- eller beslutningspunkter.
Administrationen vurderer, at forslaget vil medføre flere selvstændige orienteringspunkter på dagsordenerne, øget administrativ sagsforberedelse og mindre fleksibilitet i den løbende orientering af udvalgene.
Administrationen vurderer derimod, at ændringsforslaget til § 11 om stedfortrædere alene har karakter af en præcisering af ansvaret for indkaldelse af stedfortrædere ved forfald. Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser.
Tilsvarende vurderes den foreslåede bestemmelse i § 15 om, at forretningsordenen alene gælder for den igangværende valgperiode og skal behandles på ny af det nyvalgte udvalg i forbindelse med dets konstituering, at være af præciserende karakter uden administrative konsekvenser.
Administrationen vurderer derfor, at ændringsforslagene til § 11 og § 15 kan indarbejdes i forretningsordenen. Ændringsforslaget til § 6 indebærer derimod en politisk afvejning mellem på den ene side et ønske om større formalisering af orienteringssager og på den anden side hensynet til en fleksibel og administrativt enkel orientering af udvalgene.
Administrationen vurderer på den baggrund, at ændringsforslagene til § 11 og § 15 indarbejdes i forretningsordenen, mens udvalget i forhold til ændringsforslaget til § 6 tager stilling til, om de beskrevne administrative konsekvenser ønskes gennemført.
Administrationen har udarbejdet et revideret forslag til ny forretningsorden for udvalget, hvori § 6, § 11 og § 15 er indarbejdet. Både det oprindelige forslag til forretningsorden vedlagt som bilag ”Forslag til forretningsorden for Ældreudvalget - gældende fra 10. august 2026” og det reviderede forslag er vedlagt som bilag. Det reviderede forslag er vedlagt under titlen "Revideret forslag til forretningsorden for Ældreudvalget - pr. 5. oktober 2026".
Supplerende beslutningstema
På baggrund af udvalgenes drøftelser om tilføjelse af meddelelsespunkter i forretningsordenerne for fagudvalgene har administrationen udarbejdet et forslag til ny forretningsorden.
Ældreudvalget skal vedtage forslaget til ny forretningsorden, herunder bestemmelser om meddelelsespunkter.

Supplerende indstilling Direktøren indstiller til Ældreudvalget
1. at udvalget vedtager den foreslåede nye forretningsorden med virkning fra den 10. august 2026.

Kilde: Hvidovre Kommune, Ældreudvalget, referat fra mødet mandag 7. september 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.