Besluttet 5. oktober, Ældreudvalget, Hvidovre
4. Beslutning - Politiske pejlemærker for et værdigt møde med borgerne
Direktøren indstiller til Ældreudvalget 1. at godkende politiske pejlemærker for et værdigt møde mellem borgere i eget hjem og Visitationen
Kort fortalt
- Forslaget
- Godkende politiske pejlemærker for et værdigt møde mellem borgere i eget hjem og Visitationen
- Hvem
- Ældreudvalget, Hvidovre Kommune
- Hvornår
- Mandag 5. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Ad 1. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren indstiller til Ældreudvalget
1. at godkende politiske pejlemærker for et værdigt møde mellem borgere i eget hjem og Visitationen
Sagsfremstilling
Center for Sundhed og Ældre har udarbejdet dette dagsordenspunkt.
Aftaleparterne ønsker med budgetaftalen 2026-2029 på ældreområdet at formulere politiske pejlemærker for et værdigt møde mellem borgere i eget hjem og Visitationen.
Visitationens kerneopgave er at foretage konkrete individuelle vurderinger af borgerens behov inden for sundhed, træning, pleje og bolig. Det sker inden for de rammer, som lovgivningen og det politisk besluttede serviceniveau udstikker. Der er ca. 30 visitatorer og alle er sundhedsfagligt uddannede, ligesom de fleste har en basisvisitatoruddannelse.
Det er et politisk ønske, at der formuleres pejlemærker, og for at sikre politisk inddragelse, blev udvalget på mødet den 1. juni 2026 præsenteret for et udkast, der er udarbejdet af en arbejdsgruppe, som består af repræsentanter fra Seniorråd, Bruger- og pårørenderådet for hjemmehjælp og medarbejdere. Udvalget ønskede, at pejlemærkerne, forud for politisk beslutning, blev yderligere kvalificeret af en udvidet arbejdsgruppe, hvor flere visitatorer var repræsenteret.
Derfor er Visitationen blevet præsenteret for udkastet til de politiske pejlemærker, som de har drøftet og kommenteret. Her fremgik det tydeligt, at visitatorerne er enige i den tilgang, som pejlemærkerne anviser for mødet mellem medarbejder og borger. Pejlemærkerne skal fremadrettet sætte retning for en kultur, som formes i samarbejdet mellem en medarbejder og en borger, hvor målet er at finde den bedste løsning for borgeren inden for de rammer, som lovgivningen og det politisk besluttede serviceniveau udstikker. Arbejdsgruppen forventer også, at pejlemærkerne vil bidrage til en bedre balance i den relation, der naturligt er til stede mellem en myndighedsperson og en borger.
De politiske pejlemærker Pejlemærker for et værdigt møde med borgerne er udarbejdet som et fælles værdimæssigt afsæt, der skal vedligeholde og styrke relationen mellem medarbejderne i Visitationen og borgerne.
Vi sætter mennesket først: I respekt for det levede liv, i fortid, nutid og fremtid
Vi sætter os i menneskers sted, lytter og spørger til ønsker, livssituation og behov Vi taler med mennesker og ikke om dem Vi ser mennesker som mennesker og ikke en opgave
Pejlemærkerne vil også blive præsenteret for medarbejderne i Hjemme- og Sygeplejen, fordi de også kommer i borgernes hjem. Arbejdsgruppen peger på, at der er mulighed for at bringe pejlemærkerne i spil i alle kontakter mellem medarbejdere og borgere i Hvidovre Kommune, og minde om vejen til et værdigt møde. Udvalget vil i en orienteringssag i foråret 2027 få en status på, hvordan pejlemærkerne bliver efterlevet i praksis.
Politiske beslutninger og aftaler Kommunalbestyrelsen godkendte den 7. oktober 2025, punkt 3, Budgetaftale 2026-2029.
Kommunalbestyrelsen godkendte den 29. oktober 2024 punkt 7, Hvidovrestrategien 2024
Ældreudvalget godkendte den 3. februar 2026 punkt 8, Plan for opfølgning på arbejdet med budgetaftalen 2026-2029 i Ældreudvalget
Ældreudvalget drøftede den 1. juni 2026 punkt 3, Politiske pejlemærker for et værdigt møde med borgerne.
Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.
Retsgrundlag Der er ikke noget retsgrundlag i denne orienteringssag.
Høring Der er høringspligt i denne sag. Dagsordenspunktet skal i høring i Seniorrådet og i Handicapog Psykiatrirådet
Beslutning
Ad 1. Godkendt.
Kilde: Hvidovre Kommune, Ældreudvalget, referat fra mødet mandag 5. oktober 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.