Besluttet 7. september, Ældreudvalget, Hvidovre
6. Beslutning - Plejebolig på Torndalshave konverteres til administrativ anvendelse
Direktøren indstiller til Ældreudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen 1. at en plejebolig på Torndalshave konverteres til administrativ anvendelse i en treårig periode fra september 2026, og at det årlige indtægtstab på 1 mio. kr. finansieres inden for udvalgets ramme.
Kort fortalt
- Forslaget
- En plejebolig på Torndalshave konverteres til administrativ anvendelse i en treårig periode fra september 2026, og at det årlige indtægtstab på 1 mio. kr. finansieres inden for udvalgets ramme.
- Hvem
- Ældreudvalget, Hvidovre Kommune
- Hvornår
- Mandag 7. september 2026
- Status
- Besluttet. Ad 1. Anbefales godkendt. Imod: Gruppe A med henvisning til, at sagen er under-oplyst. Udvalget ønsker et notat til Økonomiudvalgets behandling, der redegør for de øvrige muligheder, der allerede er undersøgt ift. de behov, der er på stedet (fysiske muligheder) samt en udtalelse fra personalet vedr. forslaget.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren indstiller til Ældreudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
1. at en plejebolig på Torndalshave konverteres til administrativ anvendelse i en treårig periode fra september 2026, og at det årlige indtægtstab på 1 mio. kr. finansieres inden for udvalgets ramme.
Sagsfremstilling
Center for Sundhed og Ældre har udarbejdet dette dagsordenspunkt. Med budgetaftalen 2026-2029 besluttede aftaleparterne at etablere skærmede demenspladser
på Plejehjemmet Dybenskærhave. For at sikre en faglig og organisatorisk sammenhæng med de skærmerede demenspladser på Torndalshave, blev den øverste ledelse af Torndalshave overdraget til plejehjemslederen på Dybenskærhave. Det fornyede ledelsesfokus har medført, at en række udfordringer er blevet identificeret, blandt andet begrænsede fysiske rammer. Disse udfordringer skal ses i sammenhæng med den udvikling, der er sket siden etableringen af Torndalshave i 1998. Det blev fra starten kaldt Bofællesskabet Torndalshave, som skulle signalere, at beboerne deltog i mange af de fælles aktiviteter. Siden da har beboergruppen ændret sig en del, og derfor blev det politisk besluttet at ændre navn til Plejeenheden Torndalshave fra 1. januar 2023.
I denne sag orienteres udvalget om de aktuelle udfordringer med de fysiske rammer, og udvalget vil i løbet af efteråret få fremlagt en sag om status på øvrige indsatser vedr. et fagligt kvalitetsløft, faciliteter til tøjvask, rengøring og madproduktion samt et aftaleforløb med Arbejdstilsynet vedr. forebyggelse og håndtering af krænkende adfærd, som blev indgået i maj 2026. Arbejdstilsynet kommer på et opfølgende besøg på et aftaleforløb d. 23. september 2026.
Derudover vil administrationen fremlægge en sag vedr. muligheder for en permanent løsning på de fysiske rammer, som skal udarbejdes i samarbejde med ekstern rådgiver.
De aktuelle udfordringer med personalets faciliteter
Torndalshave er en selvstændig bygning på Søvangsvej med 12 plejeboliger til mennesker med fremskreden demenssygdom. Torndalshave fungerer som en afdeling under Dybenskærhave, og har aktuelt 22 ansatte og 1 afdelingsleder. Konverteringen vil ikke medføre afskedigelser i den nuværende personalegruppe.
Torndalshave understøttes fagligt og organisatorisk af Dybenskærhave, og personalet på Torndalshave kan blandt andet benytte faciliteterne på Dybenskærhave til større møder. Torndalshave ligger 1,3 km fra Dybenskærhave, og derfor har personalet ikke mulighed for at bruge lokalerne til at dispensere medicin, udføre dokumentation, holde daglige faglige sparringsmøder og pauser eller klæde om til arbejdstøj. På Torndalshave er der ét kontor og ét toilet til personalet, men der er ikke andre ledige lokaler til administrativ anvendelse.
Kontoret er 8 m2 og anvendes til kontor for afdelingslederen. Kontoret er på grund af sin lille størrelse ikke egnet til også at blive brugt til dispensering af medicin, personalerum, dokumentation, daglige sparringsmøder og pauser.
Personaletoilettet er på 3 m2, og benyttes også til rengøringsrum, som betyder, at det er nødvendigt, at rengøringsvogn og rengøringsremedier også bliver opbevaret på toilettet. Det er derfor ikke muligt for personalet at benytte toilettet til omklædningsrum. Det betyder, at personalet i dag ikke har mulighed for at klæde om til arbejdstøj på Torndalshave, selv om det er en del af centrets retningslinjer, at plejepersonale skal bære arbejdsuniform for at overholde de hygiejniske principper.
Personalet giver udtryk for utilfredshed med de fysiske rammer, som kan være medvirkende årsag til, at trivsel og faglighed er for lav.
Administrationen har i juni 2026 været i positiv dialog med bygningens ejer DAB-Lejerbo om løsninger på udfordringerne. Den fælles konklusion er imidlertid, at der ikke er mulighed for at løse udfordringerne i de nuværende fysiske fællesarealer, fordi der ikke er andre ledige fællesrum på Torndalshave.
Konvertering af plejebolig til administrativ anvendelse som midlertidig løsning
Administrationen foreslår derfor at løse udfordringerne med personalets faciliteter ved at konvertere en plejebolig til administrativ anvendelse i en treårig periode fra september 2026. I perioden vil administrationen afsøge andre muligheder for en permanent løsning i samarbejde med ekstern rådgiver.
Der er aktuelt én ledig bolig, og boligens fysiske rammer vil gøre det muligt at løse udfordringerne med personalets faciliteter med det samme. Boligen består af et værelse på 21 m2, et badeværelse med bruser på 7 m2 og et køkken med håndvask på 6 m2. Det gør det muligt straks at etablere personalerum til medicindispensering, dokumentation, personalemøder og pauser samt et omklædningsrum med badefaciliteter.
Løsningsforslaget kan træde i kraft med det samme og vil ikke påvirke de nuværende beboere og pårørende. Derudover vil boligen hurtigt kunne genetableres som plejebolig. Konverteringen kan medføre øget ventetid på en skærmet demensplads, men administrationen vurderer, at de nyetablerede pladser på Dybenskærhave vil være tilstrækkelige, og at fordelene ved at inddrage boligen vejer tungt, fordi det er afgørende for arbejdsmiljø, dokumentation, faglig sparring og hygiejniske retningslinjer, at personalet har et lokale til rådighed.
Permanente løsninger – muligheder
Andre muligheder for en permanent løsning på sigt kan være enten at etablere en udbygning eller at foretage en ombygning af det ene af Torndalshaves to køkkener til personalerum og omklædningsrum, hvis madlavningen af beboernes måltider overgår til madservice fra f.eks. KommuneKøkkenet. Disse løsningsforslag kræver forud for en eventuel politisk beslutning et større forarbejde og finansiering, og kan derfor ikke igangsættes med det samme. Desuden vil både en udbygning og en ombygning indebære støjmæssige gener for beboerne på Torndalshave.
Der er behov for en kultur med fokus på faglighed og arbejdsmiljø
Der er ansat en afdelingsleder i august 2026, som sammen med personale og ledergruppen arbejder med at løse udfordringerne med det psykiske arbejdsmiljø, trivsel og kultur på Torndalshave. Det er en længerevarende kulturforandringsproces, der er igangsat, og der bliver blandt andet holdt hyppigere personalemøder, og generelt er der en mere tydelig og nærværende ledelse, både personaleledelse og faglig ledelse, for at styrke trivsel og kvalitet omkring beboerne. Det faglige kvalitetsløft sker i samarbejde med ledelsen og kvalitetssygeplejerskerne på Dybenskærhave, som har øget deres fysiske tilstedeværelse på Torndalshave, og der er sket en styrkelse af den daglige mødestruktur. Forslaget om at inddrage en bolig til administrativ anvendelse skal ses som et element i en samlet indsats.
Politiske beslutninger og aftaler
Med budgetaftalen 2026-2029 besluttede aftaleparterne at oprette en skærmet demensenhed på Plejehjemmet Dybenskærhave.
Ældre- og Sundhedsudvalget godkendte d. 5. december 2022, punkt 5, at Bofællesskabet Torndalshave fra 1. januar 2023 skifter navn til Plejeenheden Torndalshave.
Økonomiske konsekvenser
Det forventes at medføre et indtægtstab på 1 mio. kr. årligt, som foreslås finansieret inden for
udvalgets ramme.
Retsgrundlag
I § 28, stk1 i Lov om almene boliger.
Det bemærkes, at plejeboligerne på Torndalshave er opført og godkendt som ældreboliger efter reglerne i almenboligloven. Boligerne anvendes imidlertid i dag som plejeboliger, hvorfor kommunen er i gang med at bringe den faktiske anvendelse i overensstemmelse med det retlige grundlag.
Efter almenboliglovens § 28, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen godkende ibrugtagning af pleje-, ældre- og handicapboliger til anden anvendelse end beboelse, hvis ændringen efter en samlet vurdering skønnes nødvendig. Ved vurderingen skal der blandt andet lægges vægt på hensynet til de boligsøgende og baggrunden for ændringen.
Det er vurderingen, at hensynet til at sikre forsvarlige arbejdsforhold for personalet samt en patientsikker håndtering af medicin samlet set udgør de fornødne væsentlige hensyn, der kan begrunde en godkendelse af ændringen af boligernes anvendelse efter almenboliglovens § 28, stk. 1.
Høring
Seniorrådet er høringsberettiget i denne sag.
Klima-, miljø- og bæredygtighedsmæssige konsekvenser
Der er ikke umiddelbart klima-, miljø- eller bæredygtighedsmæssige konsekvenser i denne sag.
Punkt 7: 7. Beslutning - Godkende Sønderkær Bridgeklub som pensionistforening efter § 79 26/13023 Afbud: Marie-Louise Jørgensen
Beslutning
Ad 1. Anbefales godkendt. Imod: Gruppe A med henvisning til, at sagen er under-oplyst. Udvalget ønsker et notat til Økonomiudvalgets behandling, der redegør for de øvrige muligheder, der allerede er undersøgt ift. de behov, der er på stedet (fysiske muligheder) samt en udtalelse fra personalet vedr. forslaget.
Kilde: Hvidovre Kommune, Ældreudvalget, referat fra mødet mandag 7. september 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.