Besluttet 7. september, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Hvidovre
6. Beslutning - Navneændring for jobcentret i Hvidovre Kommune
Direktøren indstiller til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 1. at beslutte om Jobcenter Hvidovre skal bibeholde navnet, eller om navnet på beskæftigelsesindsatsen i Hvidovre Kommune skal ændres.
Kort fortalt
- Forslaget
- Beslutte om Jobcenter Hvidovre skal bibeholde navnet, eller om navnet på beskæftigelsesindsatsen i Hvidovre Kommune skal ændres.
- Hvem
- Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Hvidovre Kommune
- Hvornår
- Mandag 7. september 2026
- Status
- Besluttet. Ad 1. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget besluttede, at navnet fremover skal være: Jobcenter.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren indstiller til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
1. at beslutte om Jobcenter Hvidovre skal bibeholde navnet, eller om navnet på beskæftigelsesindsatsen i Hvidovre Kommune skal ændres.
Sagsfremstilling
Center for Beskæftigelse og Borgerservice har udarbejdet dette dagsordenspunkt. Med vedtagelsen af lovforslag L66 er kravet om, at kommunerne skal have et fysisk jobcenter blevet afskaffet. Loven trådte i kraft 1. februar 2026, og den giver kommunerne frihed til selv at bestemme, hvad beskæftigelsesindsatsen skal hedde, og hvordan den skal organiseres. Hvidovre Kommune har dermed mulighed for at vælge et navn, der i højere grad kan afspejle kommunens strategi, værdier og fokusområder, som stemmer overens med Hvidovrestrategien. Referencegruppen ”Sammen om Beskæftigelse og Uddannelse” har afholdt et møde, hvor de respektive medlemmer har givet deres tilkendegivelse om navneændringen. Der var enighed om, at jobcentret i Hvidovre har et godt ry, hvilket også reflekteres i tilfredshedsundersøgelser. ”Jobcenter” er et genkendeligt navn og rammesætter kerneopgaven -både i forhold til borgernes og virksomhedernes indgangsvinkel. Det blev ligeledes nævnt på mødet at en eventuel navneændring vil være omkostningsfyldt.
Forslag til navneændring Administrationen foreslår følgende muligheder:
1. Jobcenter - Bevare det nuværende navn der er kendt blandt borgere og virksomheder. Dette navn kan understøtte Hvidovrestrategiens fokus på sammenhæng og kontinuitet i kommunens service.
2. Center for Beskæftigelse og Borgerservice - Et navn der afspejler både beskæftigelsesindsatsen og den borgerrettede service, og som understøtter Hvidovrestrategiens mål om at skabe en by med fokus på velfærd og fællesskaber.
3. Arbejdsmarkedscenter Hvidovre - Et navn der signalerer et stærkt arbejdsmarkedsfokus og lokal forankring, i tråd med Hvidovrestrategiens ambition om at styrke lokalsamfundets udvikling og tiltrække virksomheder og arbejdspladser.
4. Center for Job, Karriere og Borgerservice – Et navn der peger fremad, og på progressionen i samarbejdet om den enkelte borgers tilknytning til arbejdsmarked. Videre er karrierebegrebet foreneligt med den gængse terminologi, der anvendes i erhvervslivet.
5. Center for Rekruttering, Afklaring og Borgerservice – Et navn som læner sig op ad det øgede fokus virksomhedsindsatse, og som favner alle målgrupper.
Udvalget kan også fremsætte egne forslag til navneændring på mødet.
Økonomiske konsekvenser Hvis der vælges navneændring, vil der være udgifter til nye skilte, nyt logo på breve og nye visitkort. Administrationen vurderer, at det vil være en udgift på mellem 100.000 – og 500.000 kr. og at udgiften finansieres af kassebeholdningen.
Retsgrundlag Lovforslag L66, jf. §20, stk. 1, om frihed i organisering af beskæftigelsesindsatsen.
Høring Ingen høringspligt i denne sag.
Klima-, miljø- og bæredygtighedsmæssige konsekvenser Der er ikke umiddelbart klima-, miljø- eller bæredygtighedsmæssige konsekvenser i denne sag.
Punkt 7: 7. Drøftelse - Temadrøftelse af indsatsen God Løsladelse 26/13538 Afbud: Maria Avnskjold
Beslutning
Ad 1. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget besluttede, at navnet fremover skal være:
Jobcenter
Kilde: Hvidovre Kommune, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, referat fra mødet mandag 7. september 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.