Hvidovre
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 7. september, Kultur- og Fritidsudvalget, Hvidovre

9. Beslutning - Bevilling af tilskud til Hvidovre Volleyball Klub til etablering af Kidsvolleybane

Direktøren indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget: 1. At tage stilling til, om der skal bevilges tilskud fra Kultur- og Fritidsudvalgets Rådighedspulje til Hvidovre Volleyball Klub til etablering af ny kidsvolleybane ved Frihedens Idrætscenter. 2.

Skoler og børnBudget og økonomiKultur og fritid

Kort fortalt

Forslaget
  • Tage stilling til, om der skal bevilges tilskud fra Kultur- og Fritidsudvalgets Rådighedspulje til Hvidovre Volleyball Klub til etablering af ny kidsvolleybane ved Frihedens Idrætscenter.
  • Tage stilling til beløbet for et eventuelt tilskud.
Hvem
Kultur- og Fritidsudvalget, Hvidovre Kommune
Hvornår
Mandag 7. september 2026
Status
Besluttet. Ad 1 Kultur- og Fritidsudvalget godkendte at bevilge tilskud fra Kultur- og Fritidsudvalgets Rådighedspulje til Hvidovre Volleyball Klub til etablering af ny kidsvolleybane ved Frihedens Idrætscenter. Ad 2. Kultur- og Fritidsudvalget bevilligede 10.000 kr. i tilskud fra Kultur- og Fritidsudvalgets Rådighedspulje.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget:
1. At tage stilling til, om der skal bevilges tilskud fra Kultur- og Fritidsudvalgets Rådighedspulje til Hvidovre Volleyball Klub til etablering af ny kidsvolleybane ved Frihedens Idrætscenter.
2. At tage stilling til beløbet for et eventuelt tilskud.

Sagsfremstilling

Center for Kultur og Fritid har udarbejdet dette dagsordenspunkt. Hvidovre Volleyball Klub påtænker at etablere en permanent udendørs kidsvolleybane ved Frihedens Idrætscenter. I parallel sag skal Klima-, Miljø- og Teknikudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget tage stilling til, om der kan gives tilladelse til etableringen. Til brug for etableringen af den påtænkte bane har klubben fået bevilget 155.000 kr. i fondsmidler fra Salling Fonden. Foreningen påregner dog samlede udgifter på 170.000 kr. til etableringen og har derfor ansøgt Kultur- og Fritidsudvalgets Rådighedspulje om de resterende 15.000 kr. (vedlagt som bilag: ”Ansøgning fra Hvidovre Volleyball Klub”). Midlerne skal bruges til etableringsudgifter forbundet med banen samt inventar som mål,

stolper mv. Administrationen vurderer, at ansøgningens formål lever op til Kultur- og Fritidsudvalgets Rådighedspuljes kriterier, og at den færdigetablerede bane potentielt kan komme et bredt udsnit af borgere til gode. Der resterer ca. 40.000 kr. på Kultur- og Fritidsudvalgets Rådighedspulje i 2026, og der er ansøgninger på nærværende udvalgsdagsorden for sammenlagt 84.000 kr.
Politiske beslutninger og aftaler Ingen bemærkninger.
Økonomiske konsekvenser Der resterer ca. 40.000 kr. på Kultur- og Fritidsudvalgets Rådighedspulje i 2026. Der foreligger på Kultur- og Fritidsudvalgets dagsorden den 7. september 2026 også en tilskudsansøgning fra Erindringsfabrikken på 69.000 kr. til afholdelse af en række erindringssaloner. Såfremt samtlige ansøgninger imødekommes fuldt ud, vil det reducere Rådighedspuljen med op til 84.000 kr., og der vil således være et merforbrug på puljen på ca. 44.000 kr.
Retsgrundlag Kommunalfuldmagtsreglerne, efter hvilke kommuner kan yde økonomisk støtte til idrætslige formål.
Høring Der er ikke høringspligt i denne sag.
Klima-, miljø- og bæredygtighedsmæssige konsekvenser Der er den 29. juli 2026 meddelt tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19 til etablering af banen.

Beslutning

Ad 1 Kultur- og Fritidsudvalget godkendte at bevilge tilskud fra Kultur- og Fritidsudvalgets Rådighedspulje til Hvidovre Volleyball Klub til etablering af ny kidsvolleybane ved Frihedens Idrætscenter.
Ad 2. Kultur- og Fritidsudvalget bevilligede 10.000 kr. i tilskud fra Kultur- og Fritidsudvalgets Rådighedspulje.

Kilde: Hvidovre Kommune, Kultur- og Fritidsudvalget, referat fra mødet mandag 7. september 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.