Hvidovre
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 5. oktober, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Hvidovre

8. Orientering - Status på Ungeløftet

Direktøren indstiller til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 1. at tage orienteringen om status på ”Ungeløftet” til efterretning.

Kort fortalt

Forslaget
  • Tage orienteringen om status på ”Ungeløftet” til efterretning.
Hvem
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Hvidovre Kommune
Hvornår
Mandag 5. oktober 2026
Status
Besluttet. Ad 1. Taget til efterretning. Temadrøftelse om Ungeløftet i starten af 2027.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren indstiller til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
1. at tage orienteringen om status på ”Ungeløftet” til efterretning.

Sagsfremstilling

Center for Beskæftigelse og Borgerservice har udarbejdet denne sag. Formålet med ”Ungeløftet” er at hjælpe unge med psykiske lidelser og unge med udfordringer ud over ledighed videre i uddannelse eller beskæftigelse. STAR har lanceret en ny monitoreringsrapport, der giver et månedligt overblik over kommunernes arbejde med Ungeløftet. Rapporten viser bl.a., hvor mange unge der visiteres til indsatsen og andelen af unge, der er i beskæftigelse og uddannelse. For at få udbetalt projektets fulde ansøgte beløb skal kommunen opfylde et resultatkrav, hvor 55 % af projektets indskrevne unge skal være i uddannelse eller job i en given måned fra april 2027 til projektet slutter med udgangen af 2028.
STAR’s monitoreringsrapport om Ungeløftet 14 unge er visiteret til ”Ungeløftet” i Hvidovre i juni 2026 (seneste registrerede tal fra Jobindsats). Heraf er 35,7 pct. unge i uddannelse eller beskæftigelse. Tallene fordeler sig således, at der er 28,6 pct unge i beskæftigelse og 7,1 pct. unge i uddannelse i Hvidovre Kommune. Sammenlignet med hele landet som har 34,4 pct. unge i beskæftigelse og 2,2 pct. unge i uddannelse, har Hvidovre en højere andel af unge i uddannelse under ”Ungeløftet”. Dog gør det forholdsvis lave antal unge i projektet, at der ikke kan peges på en overordnet tendens.

En forklaring på, hvorfor der på nuværende tidspunkt ikke er flere unge, der er visiteret til ”Ungeløftet”, er, at Hvidovre Kommunes Ungeenhed også er en del af STAR-projektet "IPSlignende indsats for unge i psykisk mistrivsel”. Dette projekt løber frem til marts 2027 og målgruppen i projektet er tilnærmelsesvis samme målgruppe som i ”Ungeløftet”. Ungeløftet har dog en mere omfattende målgruppe og inkluderer også unge under 18 år og unge uden kontakt til jobcentret. En anden forklaring bygger på erfaringerne fra projektet ”IPS-lignende indsats for unge i psykisk mistrivsel”, hvor der fra start blev visiteret så mange unge til projektet, at det blev meget vanskeligt at bruge den metodiske tilgang indsatsen bygger på og understøtte de unge på den måde de havde brug for. Dette har siden rettet sig ind og kommunen har for længst opnået resultatkravene for projektet. I januar 2026 var 70 pct. af de 117 unge i "IPS-lignende indsats for unge i psykisk mistrivsel” i ordinær uddannelse, job eller havde ordinære timer.
Ungeløftet I Hvidovre Kommune indebærer ”Ungeløftet” en målrettet indsats for at hjælpe unge videre i uddannelse eller job. Målgruppen består af alle ydelsesmodtagere, unge uden job, uddannelse og ydelse og unge med delvis beskæftigelse op til 18 timer om ugen. Indsatsen omfatter blandt andet:
Individuelle helhedsorienterede forløb med udgangspunkt i den enkeltes ønsker, behov og ressourcer.
Løbende støtte til de unge - også efter de påbegynder job eller uddannelse.
Tæt tværfagligt samarbejde.
Samarbejde med lokale virksomheder for at skabe relevante jobmuligheder.
Samarbejde med civilsamfund for at støtte og hjælpe de unge videre i deres liv.
Ungeløftet" har desuden fokus på partnerskaber med civilsamfundsorganisationer og private virksomheder for at skabe veje til arbejde-, uddannelse og meningsfuldefællesskaber. Ungeløftet bygger på samme metodik som den IPS-lignende indsats for unge. IPS står for Individuelt Planlagt job med Støtte og er en evidensbaseret metode, der hjælper mennesker med psykiske lidelser med at komme i ordinær beskæftigelse eller uddannelse. Projektet bygger på otte principper, som bl.a. inkluderer tæt samarbejde med lokale arbejdsgivere og en helhedsorienteret indsats med fokus på den enkeltes drømme og præferencer.
Økonomiske konsekvenser Det har ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.
Høring Der er ikke høringspligt i denne sag.

Klima-, miljø- og bæredygtighedsmæssige konsekvenser
Det har ingen klima-, miljø- eller bæredygtighedsmæssige konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Beslutning

Ad 1. Taget til efterretning. Temadrøftelse om Ungeløftet i starten af 2027.

Kilde: Hvidovre Kommune, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, referat fra mødet mandag 5. oktober 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.