3. Orientering om Nettokatalog 2026 for fundraising

Indstilling

Direktørerne indstiller til By- og Planudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget, Erhvervsog Beskæftigelsesudvalget, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Social-, Sundheds- og Borgerserviceudvalget samt Ældreudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget:
1. at orienteringen om Nettokatalog 2026 for fundraising, jf. bilag 1, og de beskrevne udviklingstendenser tages til efterretning.

Behandling i Børne- og Uddannelsesudvalget 5. oktober 2026

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Behandling i Kultur- og Fritidsudvalget 5. oktober 2026

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Behandling i Social-, Sundheds- og Borgerserviceudvalget 5. oktober 2026

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Behandling i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 5. oktober 2026

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Behandling i Ældreudvalget 5. oktober 2026

Ad 1. Anbefales taget til efterretning. Udvalget ønsker at fundraiser deltager på et udvalgsmøde.

Behandling i By- og Planudvalget 5. oktober 2026

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Behandling i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget 5. oktober 2026

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Nettokatalog 2026 Nettokatalog 2026, som fremgår af bilag 1, giver et samlet overblik over puljer og fonde, som administrationen har vurderet, kan være relevante for kommunens fundraising i 2026
Formålet er at skabe en tydelig og gennemsigtig kobling mellem Kommunalbestyrelsens politiske ambitioner, centrenes udviklingsbehov og administrationens arbejde med strategisk og dialogbaseret fundraising.
Nettokataloget er udarbejdet på baggrund af dialogmøder mellem fundraiseren, centerledelserne og relevante medarbejdere. På møderne er årets bruttokatalog over mulige puljer og fonde blevet gennemgået, og centrene har udvalgt de muligheder, som kan være relevante at arbejde videre med.
At en pulje eller fond indgår i nettokataloget, indebærer ikke, at der er truffet beslutning om at udarbejde eller indsende en ansøgning. En eventuel ansøgning forudsætter efterfølgende afklaring af blandt andet fagligt ejerskab, projektorganisering, ressourceforbrug, krav om eventuel medfinansiering, eventuelle afledte driftsudgifter og relevant administrativ eller politisk godkendelse.
Kataloget fungerer dermed som et fælles strategisk prioriterings- og planlægningsgrundlag for fundraisingarbejdet, men ikke som en bindende ansøgningsplan.
Overordnede udviklingstendenser Dialogmøderne viser, at centrene ikke alene har fokus på at tilvejebringe ekstern finansiering. Der er i stigende grad fokus på at anvende fundraising strategisk til at understøtte konkrete udviklingsbehov og skabe sammenhæng mellem politiske mål, ledelsesmæssige prioriteringer, faglige indsatser og praksis. På tværs af centrene tegner der sig særligt følgende udviklingstendenser:
en bevægelse fra enkeltstående projekter mod mere sammenhængende og langsigtede indsatser en stigende interesse for investerende tilgange, effektinvesteringer og resultatbaseret finansiering et gennemgående fokus på kompetenceudvikling, rekruttering og fastholdelse øget opmærksomhed på digitalisering, kunstig intelligens, data og effektmåling større vægt på tværgående organisering og partnerskaber med eksterne aktører

Tendenserne afspejles i katalogets konkrete muligheder, som blandt andet omfatter AIstorskalaprojekter, kompetenceudvikling, skolefravær, erhvervsuddannelser, socialpsykiatri, lighed i sundhed, velfærdsteknologi, grøn boligudvikling og boligsociale indsatser.
Investerende og effektorienterede tilgange Flere centre viser interesse for at arbejde med en mere investerende tilgang til udviklingen af de kommunale velfærdsområder. Det gælder blandt andet muligheder for at anvende resultatbetaling og effektinvesteringer i indsatser, hvor en tidlig investering kan skabe både sociale resultater og økonomiske gevinster på længere sigt.
Denne type finansiering stiller samtidig øgede krav til blandt andet dokumentation, datagrundlag, effektmåling og tværgående organisering. Gevinsten ved en indsats kan f.eks. opstå på et andet fagområde end det område, der afholder den oprindelige investering. Det understreger behovet for fælles problemforståelse, tydelige ejerroller og ledelsesmæssig forankring.
Kompetenceudvikling, digitalisering og kunstig intelligens Kompetenceudvikling går igen som et centralt greb på tværs af kataloget. Det gælder blandt andet skole- og dagtilbudsområdet, det specialiserede socialområde, beskæftigelsesområdet samt ældre- og sundhedsområdet.
Samtidig fremhæves digitalisering, kunstig intelligens og bedre anvendelse af data som mulige redskaber til at frigive tid til borgernære opgaver, styrke beslutningsgrundlaget og øge kvaliteten i opgaveløsningen. Kataloget indeholder blandt andet muligheder vedrørende automatiseret dokumentation, velfærdsteknologi og digital udvikling i socialpsykiatrien.
Tværgående samarbejde og eksterne partnerskaber Dialogmøderne viser en bred forståelse for, at flere af de prioriterede udviklingsbehov ikke kan løses inden for ét center eller ét fagområde. En stor del af mulighederne i kataloget forudsætter derfor tværgående samarbejde mellem flere centre.
Mange finansieringsmuligheder forudsætter desuden partnerskaber med civilsamfundsorganisationer, virksomheder, uddannelsesinstitutioner, frivillige foreninger eller almene boligorganisationer. Kataloget angiver derfor både mulige projektejere og samarbejdspartnere internt i kommunen og eksterne aktører som f.eks. de almene boligorganisationer som partnere i ansøgninger.
Samarbejde med de almene boligorganisationer

Motivationen for at udvikle samarbejdet med de almene boligorganisationer er høj. Flere af de udvalgte muligheder under særligt ambition 6 og 7 i Hvidovrestrategien vedrører bæredygtig renovering, digitale løsninger, by- og boligudvikling, skæve boliger, sociale viceværtfunktioner, boligsociale indsatser og effektinvesteringer.
Mulighederne kan kun realiseres gennem et tæt og tidligt samarbejde mellem kommunen og boligorganisationerne. Samarbejdsstrukturen omkring Almenboligudvalget, styringsdialogerne og administratornetværket kan i den forbindelse danne en ny ramme om en mere systematisk dialog om fælles projektudvikling og fundraising.
Udviklingstendenser på velfærdsområderne På velfærdsområderne peger dialogerne på et ønske om at udvikle mere helhedsorienterede borgerforløb og skabe bedre sammenhæng mellem social-, sundheds- og beskæftigelsesindsatser. Der er samtidig fokus på arbejdskraftudfordringer, særligt på ældreområdet, og på mulighederne for at anvende kompetenceudvikling, teknologi og nye praktik- og uddannelsesformater som en del af løsningen.
På børne- og ungeområdet er der især fokus på trivsel, skolefravær og deltagelse i fællesskaber. De udvalgte puljer og fonde giver blandt andet mulighed for at udvikle indsatser omkring leg, kultur, fritidsliv, undervisning, læringsmiljøer og overgange mellem skole, uddannelse og arbejdsliv.
På beskæftigelses- og socialområdet er der fokus på målrettede og fleksible indsatser for borgere med komplekse udfordringer. Mulighederne omfatter blandt andet metodeudvikling, opkvalificering, sammenhæng mellem social støtte og beskæftigelse samt tættere samarbejde med virksomheder og uddannelsesinstitutioner.
På sundhedsområdet er der fokus på at fremme lighed i sundhed gennem forebyggelse, civilsamfundsindsatser og bedre sammenhæng mellem sociale og sundhedsmæssige indsatser. Teknologi, lokale fællesskaber og støtte til borgere og pårørende fremstår som gennemgående elementer.
Der henvises til bilag: ”Nettokatalog 2026”.
På Økonomiudvalgets møde holder fundraiser Hans Jørgen Fisker et mundtligt oplæg som supplement til orienteringen om Nettokatalog 2026 for fundraising.
Politiske beslutninger og aftaler Økonomiudvalget tog d. 18. marts 2019, pkt. 11, til efterretning, at Hvidovre Kommunes arbejde med fundraising igennem et finansår foregår efter et fælles Årshjul for strategisk og

dialogbaseret fundraising.
Økonomiudvalget tog d. 6. februar 2024, pkt. 4, ændret procedure for ansøgning til puljer og fonde samt ændring af den generelle tilgang til ansøgning af pulje- og fondsmidler til efterretning. Økonomiske konsekvenser Orienteringen har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser.
Konkrete ansøgninger kan indebære krav om kommunal medfinansiering, personaleressourcer eller efterfølgende drift. Sådanne konsekvenser afdækkes i forbindelse med vurderingen af den enkelte ansøgningsmulighed. Retsgrundlag Der er ikke noget retsgrundlag i denne sag. Høring Der er ikke høringspligt i denne sag.

Beslutning

Ad 1. Taget til efterretning. Økonomiudvalget ønsker, at sagen fremover fremlægges til drøftelse, og at kommunens fundraiser deltager på møder i alle fagudvalg og økonomiudvalg.