På dagsordenen 2. november, Social-, Sundheds- og Borgerserviceudvalget, Hvidovre
Orientering - status på anlægssager pr. medio september 2026
Direktøren indstiller til By-og Planudvalget, Børne-og Uddannelsesudvalget, Erhvervs-og Beskæftigelsesudvalget, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, Kultur-og Fritidsudvalget, Social-Sundheds-og Borgerserviceudvalget samt Ældreudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget 1. at tage orienteringen om anlægsstatus pr. medio september 2026 til efterretning.
Skoler og børnÆldre og sundhedKultur og fritidErhverv og job
Kort fortalt
- Forslaget
- Tage orienteringen om anlægsstatus pr. medio september 2026 til efterretning.
- Hvem
- Social-, Sundheds- og Borgerserviceudvalget, Hvidovre Kommune
- Hvornår
- Mandag 2. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 2. november 2026. Du finder dem på hvidovre.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren indstiller til By-og Planudvalget, Børne-og Uddannelsesudvalget, Erhvervs-og
Beskæftigelsesudvalget, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, Kultur-og Fritidsudvalget,
Social-Sundheds-og Borgerserviceudvalget samt Ældreudvalget
at anbefale overfor Økonomiudvalget
1. at tage orienteringen om anlægsstatus pr. medio september 2026 til efterretning.
Sagsfremstilling
Dette dagsordenspunkt er udarbejdet af Center for Trafik og Ejendomme.
De væsentligste projekter med særlige udfordringer, som fremhæves i nærværende
orientering, er:
Vedligeholdelse af kommunale ejendomme. Projekt nr. 0210. Afvigelse på økonomi
Skybrudsprojekt Holmegårdsskolen. Projekt nr. 0293/01. Afvigelse på tid.
Klubhus til Rebæk IF. Projekt nr. 0303. Afvigelse på økonomi.
Frydenhøjhallen, skimmelrenovering. Projekt nr. 0312. Afvigelse på tid.
Hal ved Risbjergskolen. Projekt nr. 3462. Forventet afvigelse på økonomi.
Multihuset- udvendige arbejder. Projekt nr. 5804. Afvigelse på tid.
Status på de aktuelle projekter gennemgås ud fra følgende kriterier:
Udfordringer på økonomi (Ø) tid (T) eller kvalitet/kompleksitet (K)
Stor foranderlighed eller usikkerhed i proces
Offentlig eller politisk bevågenhed
I vedlagte bilag ”Status på anlægssager pr. medio september 2026” markeres bygge-og
anlægsprojekterne ift. Økonomi, Tid og Kvalitet med følgende signaturer:
På økonomi markeres forandring i forhold til den givne bevilling. På tid markeres forandring i
forhold til seneste politiske beslutning i den givne sag. Der er sat X i feltet, hvor der er
ændringer siden forrige anlægsstatus, og der er skrevet en bemærkning ud for sagen. Enkelte
steder er status (farvekode) ikke ændret, men det har været relevant at afgive bemærkninger til
sagen. Hvis der ikke er bemærkninger, kører projektet inden for den aftalte ramme.
Der tages forbehold for, at der kan ske ændringer i projekternes status, i perioden fra medio
september 2026 og til primo november 2026, hvor sagen forelægges. Udvalgene vil i givet fald
blive orienteret herom på udvalgsmøderne.
Bilaget lægges også i KB mappen på intranettet i exel-format, med sorteringsmulighed.
Væsentligste projekter med afvigelser
Med henvisning til vedlagte bilag ”Status på anlægssager pr. medio september 2026”
gennemgås nedenfor de væsentligste projekter med rød og blå farvemarkering.
Vedligeholdelse af kommunale ejendomme. Projekt nr. 0210.
Afvigelse på økonomi
Sag med prioritering af budgettet for bygningsvedligehold blev forelagt Kommunalbestyrelsen i
februar 2026 og udmøntningen pågår. I den mellemliggende tid er håndteret ekstra
renoveringsopgaver herunder igangværende asbestrenovering på Solgården/Kastanjehuset
samt ekstraordinære udbedringer af brandforhold i daginstitutioner, hvilket udfordrer den
besluttede prioritering af vedligeholdelsesmidler. I oktober 2026 forelægges således to
særskilte beslutningssager til Klima-, Miljø-og Teknikudvalget, Økonomiudvalget og
Kommunalbestyrelsen - samt orientering til Børne- og Undervisningsudvalget -vedrørende
forslag til finansiering af ekstraomkostninger på de nævnte områder finansieret af indtægter fra
salg af Strandskadevej.
Skybrudsprojekt Holmegårdsskolen. Projekt nr. 0293/01.
Afvigelse på tid
Skybrudsprojektet er under udførsel. I forbindelse med gravearbejderne er der gjort fund af
utæt kælder under skolens SFO areal beliggende i entrepriseområdet. Dette mindre areal (ca.
100 m2) kan af hensyn til adgangsvej først gøres færdigt efter endt anlæg af skybrusbassinet.
Derfor betyder det en forsinkelse af frigivelse af dette mindre areal til skolen. Udgifter til
rådgivere stiger på projektet bl.a. fordi de eksisterende brøndforhold har vist sig ikke at være
korrekt angivet, hvilket betyder en justering i det projekterede. Det forventes dog at økonomien
kan holdes inden for anlægsøkonomien, idet 1,62 mio. kr. er tilført som buffer fra projektet
”Klimaløsningstiltag”. Kunstgræsbanen forventes taget i brug i det meget tidlige forår 2027.
Klubhus til Rebæk IF. Projekt nr. 0303.
Afvigelse på økonomi
Klubhuset blev ibrugtaget i 2025. Spildevandsafledning er udført som midlertidig septiktank
placeret på grunden, idet projektet har skulle afvente en udmatrikulering af arealet, hvor
klubben er placeret og efterfølgende etablering af stikledning v. HOFOR. Disse aktiviteter er nu
udført, og sløjfning af septiktank og kobling til spildevandsystem er under udførelse. Der er
som følge af den midlertidige løsning med spildevandsafledning påløbet projektet en række
uforudsete udgifter, som ikke har kunnet imødegås, og som medfører en budgetoverskridelse.
Administrationen forelægger sag herom med forslag til finansiering af merudgifter, forventeligt i
januar 2027.
Frydenhøjhallen, skimmelrenovering. Projekt nr. 0312.
Afvigelse på tid
Udførelsen er i gang. Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, Kultur-og Fritidsudvalget og Børne- og
Undervisningsudvalget er orienteret om indtrådt forsinkelse. Tidshorisonten er pt. uvis.
Parallelt hermed er sendt skriftlig meddelelse om samme til Kommunalbestyrelsen. Der pågår
koordinering mellem Center for Trafik og Ejendomme og henholdsvis Center for Skole og
Uddannelse og Center for Kultur og Fritid i forhold til skole- og foreningsbrug af hallen, der
berøres af forsinkelsen.
Hal ved Risbjergskolen. Projekt nr. 3462.
Forventet afvigelse på økonomi (gul)
Indeksering af totalentreprisekontrakten vedrørende projektering og opførelse af hallen
beregnes i 2027, når byggeriet er afsluttet. Kommunen er kontraktuelt forpligtet til at indeksere
kontrakten iht. ABT18 (Almindelige lige Betingelser for Totalentreprise). Grundet en forventning
om prisstigninger ud over indeks, hvilket entreprenør har ret til at få dækning for mod
dokumentation, og idet projektet ikke er polstreret med en særskilt risikopulje, forventes
indekseringen af kontraktbeløbet at medføre en budgetoverskridelse. Administrationen har
varslet dette ifm. budgetprocessen for Budget 2027, ved, i særskilt anlægsskema "Risikopulje
til anlægsporteføljen", at afsætte 2,5 mio. kr. i 2027 til at finansiere indeksering af kontrakten.
Risikopuljen er imidlertid ikke prioriteret i Budget 2027, hvorfor administrationen forelægger en
særskilt sag til politisk behandling i løbet af 2027, når indekseringsbeløbet kendes. Dertil
kommer muligvis også en merudgift som følge af ekstra jordhåndtering.
Multihuset- udvendige arbejder. Projekt nr. 5804.
Afvigelse på tid
Center for Trafik og Ejendomme har i 2025 påbegyndt de indvendige arbejder parallelt med de
udvendige, og de fleste arbejder er udført. Der mangler nogle delprojekter, som er blevet
forsinket og derefter skulle afvente byggetilladelse, som var forlænget pga.
lokalplansbehandling. Udførelsen forventes færdig ultimo 2026/primo 2027.
Politiske beslutninger og aftaler
Status på anlægssager er senest forelagt til orientering i august 2026 for Klima-, Miljø- og
Teknikudvalget, punkt 23, Kultur- og Fritidsudvalget, punkt 14, Ældreudvalget, punkt 9, Børneog Uddannelsesudvalget, punkt 13, By- og Planudvalget, punkt 16, Erhvervs -og
Beskæftigelsesudvalget, punkt 13 og Social-, Sundheds-og Borgerserviceudvalget, punkt 16.
Økonomiske konsekvenser
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune i denne orienteringssag.
Retsgrundlag
Der er ikke noget retsgrundlag i denne orienteringssag.
Høring
Sagen sendes i høring i Seniorrådet.
Klima-, miljø- og bæredygtighedsmæssige konsekvenser
Der er ingen klima-, miljø- eller bæredygtighedskonsekvenser i denne orienteringssag.
Kilde: Hvidovre Kommune, Social-, Sundheds- og Borgerserviceudvalget, dagsorden fra mødet mandag 2. november 2026, punkt 12. Læs den originale sag hos kommunen.