Orientering - Ældre- og Sundhedsområdet - status og udvikling pr. 30. september 2026

Indstilling

Direktøren indstiller til Ældreudvalget og Social-, Sundheds- og Borgerserviceudvalget

1. at tage orientering om status og udvikling på sundheds- og ældreområdet pr. 30.
september 2026 til efterretning.

Sagsfremstilling

Dette dagsordenspunkt er udarbejdet af Center for Sundhed og Ældre samt Center for
Økonomi og Personale.

Parallelt med økonomirapporteringen pr. 30. september 2026, som forelægges for
Ældreudvalget, Social-, Sundheds- og Borgerserviceudvalget, Økonomiudvalget og
Kommunalbestyrelsen, forelægges denne særskilte sag med et mere beskrivende fokus på
udvalgte områder.

Sundheds- og ældreområdet omfatter en række forskellige driftsområder. I det følgende gives
først en kort beskrivelse af udvalgte dele af sundhedsområdet, herunder vederlagsfri
fysioterapi, færdigbehandlede patienter og hospice. Herefter belyses udviklingen inden for
kommunal genoptræning samt hjemme- og sygeplejeområdet.

Vederlagsfri fysioterapi
Kommunens muligheder for direkte at påvirke aktiviteter og dermed udgifterne til vederlagsfri
fysioterapi er begrænset, fordi behandlingen afhænger af en lægefaglig vurdering. Derudover
har borgerne frit valg til enten at vælge en privat leverandør eller at vælge Hvidovre Kommune

som leverandør.

Færdigbehandlede patienter
Kommunens udgifter til færdigbehandlede patienter har historisk været påvirket af perioder
med manglende ledig kapacitet på de midlertidige døgnrehabiliteringspladser på
Svendebjerghave (MDR).

Til og med august 2026 er der registreret 24 færdigmeldte borgere. Niveauet ligger dermed
væsentligt under det samlede niveau for 2025, hvor der blev registreret 58 borgere.
Udviklingen hænger blandt andet sammen med, at der aktuelt er ledig kapacitet på MDR,
hvilket reducerer behovet for, at færdigbehandlede borgere opholder sig på hospitalet, mens
de venter på en kommunal plads, derfor er tallet nedskrevet.

Samtidig arbejdes der løbende med at sikre den nødvendige kapacitet samt en tryg og
sammenhængende overgang fra de midlertidige pladser til enten eget hjem eller plejebolig.

Hospice
Kommunens muligheder for direkte at påvirke udgifterne til hospice er ikke eksisterende, idet
det er de praktiserende læger, der henviser borgerne til hospice.

Kommunen har det fulde finansieringsansvar for de tre områder vederlagsfri fysioterapi,
færdigbehandlede patienter og hospice.

Kommunal genoptræning
Når borgerne udskrives fra hospitalet, får de en genoptræningsplan fra hospitalet. Derefter
modtager borgerne kommunal genoptræning i Sundhedscentret eller i eget hjem. Aktiviteten og
de tilhørende udgifter har over de seneste år været relativt stabile.

Hjemme- og sygeplejen
Status
Området for hjemme- og sygepleje udviser fortsat stigende aktivitet og udgifter. Udviklingen
peger på et strukturelt pres, som ikke alene kan forklares af midlertidige udsving.

Hvad rører sig
Der arbejdes fortsat med at implementere Ældrereformen, og der er udgifter forbundet til denne
omfattende organisatoriske og kulturelle forandringsproces. Der er implementeret en ny
organisering i faste, tværfaglige teams, en tværfaglig mødestruktur for at sikre faglig sparring
og vurdering samt visitation til de nye pleje- og omsorgsforløb. Alt dette stiller større krav til
både ledelse, planlægning, samarbejde og kompetencer. Ledelsen har samtidig prioriteret

rekruttering og onboarding af fast personale, hvilket har medført et reduceret vikarforbrug på
cirka 40 procent. Vikarudgifterne er konkret faldet fra 44,8 mio. kr. i 2025 til en samlet forventet
udgift på 27 mio. kr. i 2026.

For at leve op til ambitionerne i Ældreloven, som harmonerer godt med Hvidovrestrategien, er
alle ledere og medarbejdere i hjemmeplejen i gang med kompetenceudvikling, så værdierne i
Ældreloven kan omsættes til konkret praksis sammen med borgerne. For at medarbejderne
kan deltage i kompetenceudviklingen, har det været nødvendigt at anvende både faste
afløsere og vikarer.

Derudover var der i 2025 et omfattende arbejde med at efterleve Styrelsen for
Patientsikkerheds påbud vedrørende sundhedsfaglig dokumentation og medicinhåndtering,
som nu er efterkommet. Arbejdet har krævet et betydeligt ressourcetræk, blandt andet til
oplæring af medarbejdere i korrekt dokumentation og medicinhåndtering.

Fra februar 2026 har borgerne haft mulighed for at vælge en ny privat leverandør af
hjemmehjælp. Dette har indtil videre ikke medført en væsentlig ændring i borgernes valg af
leverandør. I maj 2026 modtog 179 ud af i alt 1.200 borgere hjemmehjælp fra en privat
leverandør, svarende til 15 pct. af borgerne. Andelen har været relativt stabil gennem de
seneste måneder og ligger fortsat under niveauet fra dele af 2025, hvor op til 18 pct. af
borgerne havde valgt den private leverandør. Der ses således endnu ikke tegn på en markant
bevægelse fra kommunal til privat hjemmehjælp efter en ny leverandør er tiltrådt. De
kommunale og private leverandører leverer ydelser efter både Serviceloven og Ældreloven, og
udviklingen påvirker derfor aktivitetsfordelingen mellem leverandørerne samt kommunens
afregning af hjemmehjælpsydelser.

Hvorfor ses en stigende udvikling
Den stigende udvikling hænger primært sammen med, at der er ændret krav til den pleje,
omsorg og behandling, der skal varetages i eget hjem, både når borgerne udskrives fra et
hospital og for at udsætte borgernes behov for plejebolig. De ældre borgere udgør en mere
kompleks gruppe end tidligere, og de bor længere tid i eget hjem. Samlet set bidrager den
demografiske udvikling, øget behandlingskompleksitet og implementeringen af Ældrereformen
til et vedvarende udgiftspres på området.

Plejehjem
Status
Plejehjemsområdet oplever et stigende økonomisk pres, hvor udgifterne udvikler sig hurtigere
end de økonomiske rammer.

Hvad rører sig
Der opleves en ændret beboersammensætning, hvor flere borgere har omfattende og

komplekse pleje-, omsorgs- og behandlingsbehov. Særligt ses en stigning i antallet af borgere
med demens samt borgere med anden kompleks eller udadreagerende adfærd. Dette stiller
øgede krav til normering, specialiserede kompetencer og ledelsesmæssig understøttelse for at
sikre trivsel, tryghed og faglig kvalitet for både beboere og pårørende.

Hvorfor ses en stigende udvikling
Udviklingen skyldes primært, at borgere flytter senere på plejehjem og har større
funktionsnedsættelser end tidligere. Kompleks adfærd øger behovet for ekstra
personaleressourcer, forebyggende indsatser og specialiseret viden, bl.a. for at sikre faglig
kvalitet, trivsel og et forsvarligt arbejdsmiljø. Udviklingen medfører dermed et stigende,
strukturelt betinget udgiftspres på plejehjemsområdet.

Som led i tilpasningen til et stigende antal borgere med komplekse demensrelaterede behov
omlægges 12 plejeboligpladser på Dybenskærhave i 2026 til specialiserede demenspladser.
Den øgede specialisering indebærer et højere omkostningsniveau, som bidrager til de stigende
udgifter på området.

Derudover er de beskyttede boliger på Krogstenshave gennem en årrække gradvist blevet
omlagt til plejeboligpladser i takt med, at boligerne er blevet ledige. Den ændrede
sammensætning af tilbuddene imødekommer borgernes stigende plejebehov, men medfører
også et højere udgiftsniveau på plejehjemsområdet, mens udgifterne til beskyttede boliger er
faldet.

Herefter følger udviklingen i regnskaber for årene 2021-2025 og forventning for 2026 for hele
sundheds- og ældreområdet.

Regnskaber for årene 2021-2025 og forventet regnskab for 2026

Kommunal
genoptræning

Svendebjerghave
MDR

Genoptræning på
hospital

Vederlagsfri
fysioterapi

Hospice

Færdigbehandlede
på hospital

Hjemmehjælp kommunal

Hjemmehjælp –
privat leverandør

Rehabiliteringsforløb
(SEL § 83a)
Sygepleje -delegeret 33.601
til Hjemmeplejen

Sygepleje –
delegeret til privat
leverandør

Sygepleje – ikke
delegeret

Plejehjem –
kommunale

Plejehjem –
selvejende

Krogstenshave,
beskyttede boliger

Torndalshave

Demenspladser,
Dybenskærhave

Plejehjemspladser –
køb

Plejehjemspladser –
salg til andre
kommuner

Kilde: Egne tal i 2026 - priser
* Forventet regnskab i 2026

Politiske beslutninger og aftaler
Social-, og Sundheds- og Borgerserviceudvalget tog den 10. august 2026, pkt. 12
orientering pr. 30. juni 2026 efterretning. På samme møde besluttede udvalget at invitere en
repræsentant fra Økonomiafdelingen med til et kommende
udvalgsmøde for at gennemgå data. Udvalget ønsker desuden et notat vedr. status på
implementering af ældrelov med fokus på revisitation fra servicelov til ældrelov.

Økonomiske konsekvenser
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Retsgrundlag
Der er intet retsgrundlag i denne orienteringssag.

Høring
Der er ikke høringspligt i denne sag.

Klima-, miljø- og bæredygtighedsmæssige konsekvenser
Der er ingen klima-, miljø- eller bæredygtighedsmæssige konsekvenser i denne sag.