Ikast-Brande
Skift kommune
KøbenhavnIkast-BrandeAlle kommuner

Besluttet 23. september, Udviklings- og Erhvervsudvalget, Ikast-Brande

Anvendelse af genbrugsasfalt

Teknik- og Stabsdirektøren indstiller, at sagen drøftes

Affald

Kort fortalt

Hvem
Udviklings- og Erhvervsudvalget, Ikast-Brande Kommune
Hvornår
Onsdag 23. september 2026
Status
Besluttet. Drøftet. afbud. Behandlingsforløb Udviklings- og Erhvervsudvalget 23. september 2026.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Teknik- og Stabsdirektøren indstiller, at
sagen drøftes

Sagsfremstilling

I forlængelse af temadrøftelse om vejvedligeholdelse og vejkapital besluttede udvalget den 17.
juni 2026 (sag nr. 6), at de ønskede en drøftelse om anvendelse af genbrugsasfalt.
Genbrugsasfalt er asfaltmateriale, der kommer fra eksisterende veje, typisk efter fræsning eller
opbrydning. Materialet kan indgå i produktionen af ny asfalt eller det kan anvendes i andre dele
af vejopbygningen.
Der er de senere år kommet øget fokus på genanvendelse af asfalt som led i den grønne
omstilling og mange asfaltleverandører arbejder på at øge andelen uden at det forringer
levetiden væsentligt. Genanvendelse kan samtidig reducere behovet for nye råstoffer og
samtidig mindske mængden af asfaltmateriale, der skal bortskaffes.
Nuværende praksis:
Teknik og Miljø har i 2026 tilladt op til 20 % genbrugsasfalt i langt hovedparten af det asfalt, der
udlægges. Der er dog forsat typer af materialer, hvor det fastholdes, at der ikke accepteres
genbrug, idet kvaliteten vurderes at være for ringe. For kommunens slidlagsarbejder i 2024-25
har der ikke været anvendt genbrugsmaterialer - dette for at sikre at der i kommunen findes
nogle referencestrækninger, der bruges som sammenligningsgrundlag. Den to-årige periode
skal sikre et passende udvalg af forskellige veje, asfalttyper, omgivelser og trafikbelastninger.
Den nuværende praksis på 20 % genbrugsasfalt ligger inden for den ramme, som branchen
vurderer forenelig med fuld holdbarhed. Der foreligger derimod på nuværende tidspunkt ikke

dokumentation for at 30 % genbrug i slidlag kan tilføres uden at de går ud over kvaliteten.
Derimod kan der være mulighed for øge andelen af genbrug, når der er tale om bærelag, da
evt. ujævnheder vil kunne oprettes i forbindelse med et efterfølgende slidlag.
Asfalt med 20 % genbrugsasfalt er typisk lidt billigere end asfalt uden genbrug, men
besparelsen på selve tonprisen er normalt mindre end 20 %, fordi produktionen, bitumen,
transport og udlægning stadig koster næsten det samme. Et forsigtigt bud vil være at prisen på
genbrugsasfalt er ca. 5 - 10 % mindre, afhængig af hvilken asfalttype, der er tale om.
Fremadrettet praksis:
Fremadrettet arbejder Teknik og Miljø med en plan om, at der også i 2027 køres med genbrug
op til 20 %, hvorefter genbrugsandelen i 2028 kan øges yderligere i takt med at det er
fornuftigt i forhold til både økonomi og levetid.
Ud over indbygning af genbrug i de nye belægninger kan det overvejes at indsamle asfalten
fra egne veje, få det knust, og derefter udnytte det som den af vejopbygningen i kommunens
egne projekter. Der vurderes umiddelbart at være en økonomisk gevinst herved forudsat, at
der kan findes egnede steder til opbevaring af materialerne.
Det foreslås, at udvalget drøfter strategien for at øge genbrug i asfaltbelægningen og om en
model for indsamling af asfalt til indbygning i egne projekter skal undersøges nærmere.

Budgetmæssige konsekvenser
Ingen.

Beslutning

Drøftet.
Andreas Würtz deltog ikke i sagens behandling pga. afbud.

Behandlingsforløb
Udviklings- og Erhvervsudvalget 23. september 2026

Kilde: Ikast-Brande Kommune, Udviklings- og Erhvervsudvalget, referat fra mødet onsdag 23. september 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.