På dagsordenen 4. november, Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Ikast-Brande
Evaluering af FrivilligFejring 2026
Direktøren for Voksenområdet indstiller, at FrivilligFejring 2026 evalueres.
Kort fortalt
- Hvem
- Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Ikast-Brande Kommune
- Hvornår
- Onsdag 4. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på ikast-brande.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren for Voksenområdet indstiller, at
FrivilligFejring 2026 evalueres.
Sagsfremstilling
FrivilligFejring har til formål at anerkende og takke frivillige med socialt sigte, synliggøre lokale
aktiviteter og fællesskaber samt give deltagerne mulighed for at mødes på tværs af foreninger
og fællesskaber. Byrådet er vært for begivenheden, som i 2026 blev afholdt den 17. september
i RemisenBrande.
Udvalget skal drøfte erfaringerne fra arrangementet med fokus på, hvordan det lykkedes at
skabe anerkendelse, synlighed og møder på tværs. Formålet er at pege på, hvad der bør
fastholdes, og hvad der med fordel kan ændres ved kommende arrangementer.
Udvalget kan vælge at berøre ét eller flere af nedenstående temaer, alt efter hvad
medlemmerne finder mest relevant. Det er således ikke nødvendigt at gennemgå alle temaer.
Arbejdsgruppen bag FrivilligFejring samler udvalgets input med tilbagemeldinger fra øvrige
involverede i en samlet erfaringsopsamling. Den skal danne grundlag for den videre
planlægning af kommende arrangementer.
Spørgsmål til drøftelsen
Hvad fungerede godt og bør fastholdes?
Hvad kan med fordel ændres – og hvordan?
Er der andre erfaringer eller forslag, som arbejdsgruppen skal tage med videre?
Forslag til temaer for evalueringen
Fysiske rammer: Hvordan understøttede lokation, tilgængelighed og bordopstilling
formålet?
Program: Indhold, længde og balance mellem fælles indslag og tid til samtale.
Underholdning: Bidrag til stemningen og den fælles fejring.
Politisk involvering: Byrådets deltagelse, værtsrolle og kontakt med de frivillige.
Prisuddelinger: Form, videoer og anerkendelse af både prismodtagere og nominerede.
Fællesskab og netværk: Muligheder for at mødes og tale sammen på tværs.
Invitation og kommunikation: Målgruppe, tilmelding og tydelig forskel fra Årets
Prisuddeling.
Praktisk afvikling: Modtagelse, forplejning, lyd og teknik.
Planlægning og økonomi: Samarbejde, opgavefordeling og ressourceforbrug.
Budgetmæssige konsekvenser
Ingen.
Kilde: Ikast-Brande Kommune, Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.