Tendenser i borgersager

Indstilling

Direktøren for voksenområdet indstiller, at
orienteringen vedrørende tendenser i borgersager tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Baggrund for udvalgssagen:
Der gives hermed status på nogle af de vigtigste tendenser i borgersager i Socialafdelingen.
Tendenserne er opstillet i tabel for at sikre overblik og er uddybet længere nede i
sagsfremstillingen.
Tendens
1. Øget
anvendelse af
AI

Beskrivelse
Borgere anvender i stigende grad kunstig intelligens
i kommunikationen med bl.a. sagsbehandlere på
socialområdet.

2. Flere borgere med

Der ses en stigning i tilfælde af borgersager, hvor
borgere har dobbeltdiagnoser eller har diagnoser og
sociale udfordringer i kombination.

3. Større og mere

Der ses en stigning i antallet af borgersager,
hvor der er behov for omfattende og
specialiseret støtte.

4. Vanskeligheder i

Der er fortsat et stort antal unge, som oplever
overgangen fra ung til voksen udfordrende, og som
på baggrund heraf har behov for mere støtte.

samtidige
problemstillinger
specialiseret
støttebehov

overgangen til
voksenlivet

Tendens 1: Øget anvendelse af AI
Socialafdelingen oplever en stigende tendens til, at borgerne bruger AI i kommunikationen med
bl.a. sagsbehandlere på socialområdet.
Socialområdet finder det positivt, at borgere, som før har været afskåret fra fx at klage eller
søge aktindsigt pga. deres funktionsniveau, personlige ressourcer e.l., nu har mulighed for at
gøre det ved hjælp af AI.
Omvendt kan anvendelsen af AI også gøre samarbejdet mere vanskeligt. Dette ses bl.a. ved,
at borgere ved brug af AI bliver opmærksomme på en bred pallette af tiltag, som potentielt kan

være relevante i deres situation, men uden at have den nødvendige social- eller
sundhedsfaglige indsigt til at kunne vurdere dem. Dette kan hurtigt dreje dialogen mellem
borgeren og fagpersonalet i retning af, hvorfor et givent tiltag ikke er en god idé i stedet for en
positiv fremadskuende dialog om, hvad der er muligt og hvordan vi kommer derhen.
Derudover medfører lange AI-genererede breve, ansøgninger om aktindsigt, klager mv., at
socialområdets rådgivere skal bruge væsentlig længere tid på at læse og besvare
henvendelser end tidligere.
Tendens 2: Flere borgere med samtidige problemstillinger
Socialafdelingen ser flere borgere, hvor eksempelvis autisme, psykiatriske vanskeligheder,
misbrug og sociale udfordringer optræder samtidig. Kombinationen af flere diagnoser og
udfordringer kan potentielt skabe meget komplekse og uforudsigelige støttebehov.
Socialafdelingen deltager aktuelt i udviklingsprojektet ”Bedre hjælp til borgere med komplekse
behov” sammen med Sofiefonden, Metodecentret og to øvrige kommuner. Projektet skal
udvikle en indsatsmodel, som styrker trivslen og forebygger mistrivsel blandt borgere med
særligt komplekse behov i botilbud. Samtidig har socialpsykiatrien gennemført et
kompetenceudviklingsprojekt blandt andet fokus på dobbeltdiagnoser, så medarbejderne får
bedre forudsætninger for at støtte borgere med samtidige psykiske vanskeligheder og
rusmiddelproblemer.
Tendens 3: Større og mere specialiseret støttebehov
Et stigende antal borgere har behov for mere omfattende og specialiseret støtte – eksempelvis
borgere med selvskadende adfærd. Her er der behov for høj faglighed, tæt støtte og
systematisk arbejde med at udvikle mere hensigtsmæssige strategier, end dem borgerne har
for nuværende. Samtidig skal der tages højde for, hvordan borgerens adfærd påvirker det
øvrige sociale miljø og kan have en negativ indflydelse på de andre borgere.
På socialområdet er der nedsat et tværgående kompetenceudvalg, der skal sikre, at der
løbende vurderes på behovet for medarbejderkompetencer, og at medarbejderne løbende
opkvalificeres i tråd med dette. Herigennem sikres det, at medarbejderne har de fornødne
kompetencer til at imødekomme de mere specialiserede støttebehov blandt borgerne.
Tendens 4: Vanskeligheder i overgangen til voksenlivet
Socialområdet oplever fortsat et stort antal unge, der finder overgangen til voksenlivet
vanskelig, og hvor de mangler basale færdigheder til at mestre hverdagen. Det gælder både ift.
Ikast-Brande-borgere og borgere fra andre kommuner.
Samtidig kan den unge ved overgangen have behov for en mere omfattende støtte, end den
støtte, der tidligere har været givet, da forældrenes rolle ændrer sig ved overgangen til de 18
år.
Overgangen fra børne- til voksenområdet kan være særligt sårbar, og samarbejdet med
pårørende kan have stor betydning for, om den unge kan profitere af den nye indsats.

Det stiller derfor øgede og andre krav til leverandøren, som skal levere støtten, at de tilpasser
kravene til den unge og samtidig inddrager de pårørende som en aktiv ressource ind i
borgernes forløb/indsats.
Børn og Familie og Socialafdelingen samarbejder løbende om at sikre den gode overgang fra
barn til voksen. Samarbejdet intensiveres over de kommende måneder, hvor der lægges varige
spor til at sikre et mere systematisk samarbejde om den gode overgang til voksenlivet. Dette
arbejde sker bl.a. med afsæt i resultaterne fra analysen af årsagerne til den stigende
anvendelse af efterspørgselspuljen på voksensocialområdet og som en del af et task force
forløb under Social- og Boligstyrelsen

Budgetmæssige konsekvenser
Ingen.