Spring til indholdet
Ikast-Brande
Skift kommune
KøbenhavnIkast-BrandeAlle kommuner

På dagsordenen 4. november, Sundheds- og Ældreudvalget, Ikast-Brande

Nøgletal - Sundheds- og Ældreafdelingen

Direktøren for Voksenområdet indstiller, at orienteringen om nøgletal for Sundheds- og Ældreafdelingen tages til efterretning.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Sundheds- og Ældreudvalget, Ikast-Brande Kommune
Hvornår
Onsdag 4. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på ikast-brande.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren for Voksenområdet indstiller, at
orienteringen om nøgletal for Sundheds- og Ældreafdelingen tages til efterretning.

Baggrund

Formålet med nøgletalsrapporten er, at Sundheds- og Ældreudvalget kan følge udviklingen i
arbejdet med udviklingsplanen via kvantitative data. Afrapporteringen på indikatorerne sker på
de udvalgsmøder, hvor budgetopfølgningerne for området behandles. Afrapporteringen vil
udvikle sig fra gang til gang, da der ligger en del arbejde i at opstille og præsentere data på en
overskuelig og ensartet måde. Der arbejdes løbende på at få flere data med i afrapporteringen.
I denne rapport er der tilføjet data omkring personaleomsætning, mens færdigbehandlede
liggedage på hospitalet er udgået, da det ikke har været muligt at trække data til denne
rapport.
Indhold
Afrapporteringen fremgår af det vedlagte bilag. Afrapporteringen indeholder følgende emner og
indikatorer:
Hjemme- og Sygepleje
Borgere, der modtager hjemmepleje eller helhedspleje
Digirehab
Afklarende Team (tidl. Træning før Hjælp)
Kontinuitet i plejen
Uddelegerede sygeplejeydelser
Ældre- og plejeboliger
Belægning plejeboliger
Plejeboliger venteliste
Balancepunkt – hjælp i eget hjem eller plejebolig

Belægning ældreboliger
Det nære sundhedsvæsen
Færdigbehandlede liggedage på hospitalet (udgået af denne rapport)
Korttidspladser – opholdslængde og afslutning
Madservice
Borgere der modtager madservice
Personale
Sygefravær
Udgifter til vikarer
Personaleomsætning (nye data i denne rapport)
Opmærksomhedspunkter
Administration har nedenfor fremhævet en række særlige opmærksomhedspunkter i
afrapporteringen. Det drejer sig primært om forhold, som i den seneste tid har ændret sig
væsentligt i enten positiv eller negativ retning.
Hjemmepleje, helhedspleje og selvhjulpenhed
937 borgere modtog hjemmepleje eller helhedspleje i september 2026. Det er omkring 90
flere borgere end på samme tidspunkt året før. Fra september 2024 til 2026 er det
gennemsnitlige timetal hos de borgere, der modtager hjemmepleje eller helhedspleje
faldet fra 14 til 13 timer månedligt. Borgerens selvhjulpenhed og dermed behov for
hjemmepleje søges hele tiden nedbragt gennem et stærkt fokus på rehabilitering.
Antallet af borgere, der modtager et forløb fra Afklarende Team (s. 5) (tidligere Træning
Før hjælp) eller DigiRehab (s. 4) er faldet fra juni til august, men er efterfølgende begyndt
at stige igen. Nedgangen kan hænge sammen med sommerferieafviklingen.
Kontinuiteten i plejen har været let stigende sidste år. På nuværende tidspunkt får ca. 50
procent af borgere, der modtager hjemmepleje eller helhedspleje, højest besøg af 5
forskellige medarbejdere fra hjemmeplejen over en 14-dages periode.
Plejeboliger, ældreboliger og korttidspladser
Efterspørgslen efter plejeboliger i Ikast-Brande Kommune er fortsat stigende, og der er
ikke tilstrækkeligt med ledige plejeboliger til at dække behovet. I september 2026 var der
tre ledige plejeboliger. Sundhed og Ældre forventer som konsekvens af budgetforliget for
2027 til 2030 at udvide plejeboligkapaciteten med 2 boliger pr. 1. november 2026.
Antallet af borgere, som modtager personlig pleje og praktisk hjælp i eget hjem i et

sådant omfang, at det fra en ren økonomisk betragtning var mere fornuftigt, at de flytter i
en plejebolig, er faldet fra 50 borgere i oktober 2023 til 42 borgere i september 2025. Det
gennemsnitlige antal timers hjælp, disse borgere modtager, er desuden faldet fra 25 til 20
timer i samme periode.
Antallet af ledige ældreboliger har i perioden 2025 til 2026 været forholdsvis stabilt
omkring 10 boliger. Gennem længere tid har der primært været udfordringer med at
udleje boligerne på Bredgade i Bording. Bredgade har det seneste år haft 3 ledige boliger
ud af 8.
I de fleste måneder afslutter ca. 20-25 borgere et ophold på korttidspladserne. Det sidste
kvartal har der være en stigning i antal afslutninger på korttidspladserne, hvilket primært
skyldes, at borger er kommet tilbage i eget hjem eller har fået tilbudt en plejeboligplads.
Madservice
Antallet af borgere, der er visiteret til madservice har gennem de seneste tre år været
stigende. 385 borgere modtog i september 2026 madservice. Ca. 80 % af borgerne
vælger den kommunale leverandør, Madjyden, mens de resterende vælger de private
leverandører, Det Danske Madhus og Sæsonens Madleverandør.
Vikarforbrug, sygefravær og personaleomsætning
Det gennemsnitlige sygefravær i Sundheds- og Ældreafdelingen var 5,5 % i 3. kvartal
2026, hvilket er 1,47 procentpoint højere end i samme kvartal i 2025. Tendensen til det
stigende sygefravær ses særligt hos vores afdeling Træning og Sundhedsfremme, hvor
sygefraværet er steget med 3,29 procentpoint. Stigningen i denne enhed skyldes flere
langtidssygemeldinger med forskellige årsager. Der er løbende opmærksomhed på at
forebygge og nedbringe sygefraværet i Sundhed og Ældre.
Udgifterne til eksterne vikarer på plejecentrene, i sygeplejen og i hjemmeplejen har i 2026
været højere end i de foregående år. Det skyldes blandt andet, at der i hjemmeplejen
Nord har været udfordringer med at rekruttere aftenvagter, ligesom der har været
udskiftning af medarbejdere i sygeplejegruppen. Dertil har der været en øget andel af
medarbejdere med langtidssygemeldinger grundet fysisk sygdom eller andre private
årsager. For korttidspladsernes vedkommende har der været en midlertidig stigning i
forbruget i hhv. juni og august. Årsagen hertil er, at det var vanskeligt at rekruttere nye
medarbejdere omkring sommerferieperioden, men de rette kompetencer er blevet ansat
efterfølgende. Der er løbende fokus på at sikre, at Sundhed og Ældre kan rekruttere og
fastholde kvalificerede medarbejdere med de kompetencer, der er nødvendige for at løse
kommunens opgaver. For at sikre læsbarhed af grafen over vikarforbrug, har det været
nødvendigt at ændre rapportens tidsperiode, så den nu omfatter data fra 2024 og frem.
Den samlede stigning i personaleomsætning i 2023 og 2024 skyldes primært
omorganiseringer i Sundhed og Ældre. Stigningen mellem 2022 og 2023 skyldes primært
omlægning af teams til ERANTIS, hvilket har medført ændringer i teamstrukturen.
Udsvinget i 2024 skyldes, at der foretages en omorganisering af tilbuddene i Sundhed og

Ældre, hvor Sektionen Træning og Sundhedsfremme blev etableret. Data viser, at de
medarbejdere der søger til andre kommuner eller stillinger er forholdsvist konstant på
omkring 30 %. I data om ekstern personaleomsætning indgår månedslønnede vikar,
hvilket forventes at udgøre størstedelen af de 30 %. Overordnet vurderes den eksterne
personaleomsætning at være forholdsvis lav i Sundhed og Ældre.

Budgetmæssige konsekvenser
Ingen

Kilde: Ikast-Brande Kommune, Sundheds- og Ældreudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.