Status på implementering af tilbud om seniorvejledning

Indstilling

Direktøren for Voksenområdet indstiller, at
orienteringen om status på implementering af seniorvejledning tages til efterretning.

Baggrund

I forbindelse med Ældreloven og Ældrereformen er kravene til forebyggelsesopgaverne
ændret. Servicelovens §79a om forebyggende hjemmebesøg ophørte pr. 1. juli 2025, og
forebyggelsesindsatsen tilrettelægges nu med afsæt i Ældreloven § 4 som brobygning til
civilsamfundsaktører og målrettes de mest sårbare borgere over pensionsalderen.
Som en del af ændringen afløste Seniorvejledning den 1. september 2025 derfor de tidligere
forebyggende hjemmebesøg. De forebyggende hjemmebesøg tog afsæt i de faste
aldersintervaller. Med seniorvejledningen er der i stedet særlig fokus på at finde de borgere,
som ikke selv er i stand til at søge om hjælp til at få en aktiv hverdag og/eller komme ud i
meningsfulde fællesskaber.
Beskrivelse af seniorvejledning
Formålet med ændringen har været at understøtte formålet med Ældreloven og
Ældrereformen, hvilket er en alderdom med mest mulig selvstændighed i den daglige
livsførelse og evnen til i videst muligt omfang at tage vare på egne behov. Indsatserne
omhandler derfor både forebyggelse ift. at miste fysisk og kognitiv formåen, men også at
forebygge ensomhed og bevare sociale relationer.
Seniorvejledning handler om at understøtte de ønsker, behov og interesser, som borgerne har.
Det indebærer primært at vejlede om og hjælpe ud i eksisterende tilbud, men det indebærer
også, at være med til at skabe og understøtte nye fællesskaber der, hvor der ikke har været
noget tidligere.
Helt konkret består det af uforpligtende samtaler, hvor en sundhedsfaglig seniorvejleder:
• Lytter og sætter sig ind i borgerens situation
• Kan fortælle om relevante tilbud i kommunen og i foreningslivet
• Kan inspirere borgeren til at starte i aktiviteter ud fra borgerens ønsker og interesser
• Kan følge borgeren ud i aktiviteter og fællesskaber, hvis det er nødvendigt

Der er ansat 4 seniorvejledere til at varetage opgaverne med timeantal svarende til ca. 3
fuldtidsstillinger. Økonomien er samme ramme som til de tidligere forebyggende
hjemmebesøg.
Se også vedlagt pjece.
I nedenstående fremgår status for implementeringen i perioden 1.september 2025 - 1.
september 2026. Leder af Træning og Sundhedsfremme Birthe Haxholm deltager i behandling
af emnet.
Opsøgende funktion efter ældrelovens § 4
Som en del af Seniorvejledningens opsøgende funktion efter ældrelovens § 4 har det været en
central opgave at skabe kendskab til tilbud og etablere et tæt samarbejde omkring de ældre
borgere. Seniorvejlederne deltager derfor blandt andet i tværfaglige møder som en del af
Helhedsplejen. Der er også etableret et tæt og velfungerende samarbejde med de 6
aktivitetscentre i kommunen, med Frivilligcenteret Ikast-Brande samt med både større og
mindre foreninger i civilsamfundet. Seniorvejlederne understøtter borgerne i at finde relevante
muligheder i civilsamfundet og samarbejder med de lokale aktører om at skabe gode rammer
for deltagelse.
Samarbejdet består både af:
Brobygning til eksisterende aktiviteter og fællesskaber, hvor borgerne introduceres til
relevante tilbud, der matcher deres ønsker og interesser.
Understøttelse af nye initiativer i civilsamfundet, både når borgere efterspørger aktiviteter,
der endnu ikke findes, og når foreninger eller andre lokale aktører ønsker at opstarte nye
tilbud. Seniorvejlederne kan blandt andet bidrage til at skabe kontakt til potentielle
deltagere og understøtte brobygningen til det nye tilbud.
Samarbejde om udvikling af nye aktiviteter, hvor seniorvejlederne i dialog med relevante
aktører bidrager til at undersøge mulighederne for at etablere aktiviteter, der
imødekommer borgernes ønsker og behov.
For at nå borgere, som ikke nødvendigvis selv opsøger kommunens tilbud, har
Seniorvejlederne arbejdet opsøgende i lokale miljøer, hvor ældre borgere færdes. Det gælder
blandt andet kirker, købmænd, frisører og apoteker.
Der er etableret et godt samarbejde med praksiskonsulenten for privat praktiserende læger, og
praktiserende læger i kommunen er orienteret om Seniorvejledning, og der et oprettet en digital
løsning til lægerne, når de skal lave henvisning til seniorvejledning.
Der udsendes et orienteringsbrev til borgere, når de fylder 82 år, med information om
Seniorvejledningens tilbud og muligheder for støtte.
Borgerne
I perioden 1. september 2025 til 1. september 2026 er 451 borgere henvist til Seniorvejledning,
hvoraf godt 420 borgere har fået tilbud om Seniorvejledning. Heraf har 125 af borgerne fået

tilbuddet som et efterlevende besøg på baggrund af tab af ægtefælle eller samlever.
Som det fremgår af nedenstående kommer de fleste henvendelser fra seniorvejledernes
opsøgende arbejde (36 %) og borgerne selv (23 %). Samtidig bidrager kommunens øvrige
fagområder og pårørende væsentligt til at skabe kontakt til borgere. Der kommer indtil videre
kun få henvendelser fra praktiserende læger.

Aldersfordelingen ved henvendelser til Seniorvejledning var fra 1.september 2025 til 1.
september 2026 således:
Aldersgruppe
45–59 år samlet
90 år og derover

Antal
henvendelser

Andel

I ”Hvordan har du det undersøgelsen” fra efterår 2025 fremgik det, at 9 % af de 85+ årige er
ensomme i Ikast-Brande Kommune, og derfor positivt, at ca. 60 % af henvendelserne er til
borgere, som er fra 80 år og op. Samtidigt kan der være fordele ved at finde endnu flere
borgere fra folkepensionsalderen til 80 år mhp. at hjælpe ud i forebyggende fællesskaber
tidligere.
Cirka 3% af henvendelserne er fra borgere, der er under 67 år og derfor udenfor målgruppen.
Det omfatter ofte særligt sårbare borgere, som har lignende problemstillinger, som målgruppen
over 67 år. De tilbydes derfor en forebyggende indsats med fokus på at styrke deres livskvalitet
og muligheder for deltagelse i fællesskaber.

Antal besøg og erfaringer
Seniorvejlederne har i perioden gennemført i alt 1.018 besøg, hvilket svarer til gennemsnitligt
2,8 kontakter pr. borger.
Antallet af kontakter varierer afhængigt af den enkelte borgers behov. Nogle borgere har behov
for enkel rådgivning og vejledning, mens andre har behov for mere omfattende støtte til at
etablere kontakt til aktiviteter og fællesskaber.
Når borgerne afsluttes i et seniorvejledningsforløb afsluttes de til følgende:
Samlet afslutningsårsag

Antal

Andel

I aktivitet/færdigafsluttet

Anden eller ændret indsats (ex. demens
eller pårørende konsulent, Sygepleje,
Afklarende team, Opsøgende team i
Socialafdelingen)

Flyttet/fraflyttet

Død

Anden årsag (ønsker ikke, ikke relevant,
andet)

Data viser tal for afslutning af 258 borgere ud af de ca. 420 borgere som har fået tilbud om
Seniorvejledning fra september 2025 til september 2026. De øvrige borgere er til stadighed i et
seniorvejledningsforløb, og tæller derfor ikke med i opgørelsen.
Ca. 200 af borgerne svarende til ca. 78 % et kommet ud i relevante aktiviteter og fællesskaber,
eller får en anden sundheds- eller socialfaglig indsats.
Erfaringerne viser således, at mange borgere kan hjælpes ud i aktiviteter og fællesskaber, men
samtidigt også, at en del af målgruppen har komplekse udfordringer, som kan være en barriere
for deltagelse i eksisterende tilbud. Det kan blandt andet være kognitive eller fysiske
udfordringer, udfordringer med personlig hygiejne eller vanskeligheder ved at indgå i sociale
fællesskaber. For nogle borgere er den konkrete støtte fra seniorvejlederen en forudsætning
for, at de kommer i gang med en aktivitet eller bliver en del af et fællesskab.
Nye indsatser er opstået
Seniorvejlederne har også været med til at skabe mindre aktiviteter og fællesskaber i de
nærmiljøer, hvor borgerne bor og færdes. Nye aktiviteter opstartes med henblik på, at de på
sigt skal være drevet af deltageren selv eller af frivillighed. Der er blandt andet igangsat:
Torsdagskaffe på Solbrinken (8 ældreboliger) i Ejstrupholm - Her mødes 8-10 beboere
hver torsdag i karnappen på gangen. Tre af beboerne skiftes til at bage og sørge for
kaffe. Initiativet har skabt et hyggeligt og uformelt fællesskab.

Torsdagskaffe Smedevænget (4 ældreboliger) i Ejstrupholm - Torsdagskaffen på
Solbrinken har inspireret beboerne på Smedevænget. Her har en beboer taget initiativ til
et lignende tiltag, hvor tre beboere mødes til kaffehygge om torsdagen i Smedevængets
karnap. Solbakken har tilbudt at udlåne dagligstuen på 1. sal, når vejret bliver for koldt til
at sidde i gangarealerne. Det giver mulighed for at fortsætte kaffehyggen og fællesskabet
hen over efteråret og vinteren i de to fællesskaber
Fællesskab omkring sport - Der er formidlet kontakt mellem to borgere i Brande, hvor den
ene havde søgt en at følges med til fodbold- og ishockeykampe.
Nye fællesskaber i NAMA Parken i Nørre Snede - Der arbejdes aktuelt med at skabe nye
fællesskaber i NAMA Parken i Nørre Snede, hvor der bor en del pensionister. Flere
borgere har givet udtryk for, at de ikke kender deres naboer og sjældent taler med andre.
Derfor arbejdes med at understøtte mulighederne for, at beboerne kan mødes og lære
hinanden bedre at kende.
Gå-hold for borgere med nedsat mobilitet - Der er startet et gå-hold op for borgere, som
har svært ved at gå, og som bor omkring Sundhedscenter Frisenborgparken. Flere af
deltagerne har tidligere modtaget tilbud om genoptræning, men har haft svært ved selv at
fastholde den fysiske aktivitet efterfølgende. Gå-holdet giver dem mulighed for at holde
sig i gang sammen med andre. Holdet startede med få deltagere, men er løbende blevet
udvidet, da flere borgere har set gruppen gå forbi og spurgt, om de måtte være med.
Sommerkaffe – I sommerperioden lukker mange aktiviteter ned, og flere ældres netværk
rejser på ferie. Det kan betyde, at nogle borgere oplever en øget grad af ensomhed i
sommermånederne. Derfor har seniorvejlederne i sommerferien tilbudt sommerkaffe flere
steder i kommunen, hvor ældre har haft mulighed for at komme forbi, få en snak og
opleve et uformelt fællesskab.
Opstart af nye aktiviteter og netværk i Aktivitetscentre - Det er ved flere lejligheder
lykkedes at starte nye aktiviteter og mindre netværk op på aktivitetscentrene. Blandt
andet er der startet træværksted i Ejstrupholm og bob-aktivitet i Ikast. Bob-aktiviteten blev
desuden omtalt på TV MIDTVEST, hvor en borger bl.a. fortalte om sit møde med
Seniorvejledningen.
Deltagelse i aktiviteter og lokale initiativer - Seniorvejlederne har deltaget i forskellige
aktiviteter og arrangementer, blandt andet Mændenes Uge, Gå for Ensomhed og
foreningsdage, hvor de både har informeret om muligheder samt fundet potentielle
borgere til seniorvejledning.
Barriere for at indgå i fællesskaber
Med ændringen fra forebyggende hjemmebesøg til seniorvejledning er målgruppen for
indsatsen blevet borgere med mere komplekse og sårbare problemstillinger. Mange borgere
har udfordringer, som skal håndteres, før de er klar til at indgå i et fællesskab. Det kan
eksempelvis være hjælp til høreapparater, hygiejne, tandlæge, læge, transport, tøj eller større
ændringer i boligforhold.
Det kan samtidig være en udfordring at finde tilbud og fællesskaber, som både passer til den
enkelte borgers behov og kan rumme borgere med særlige behov, uden at det påvirker det

øvrige fællesskab negativt.
Desuden er digitaliseringen er en udfordring for flere borgere, som har svært ved at navigere i
de digitale løsninger og systemer, eksempelvis i sundhedsvæsenet og bestilling af transport og
at finde tilbud om aktiviteter.
Der er desuden behov for at styrke samarbejdet med de praktiserende læger endnu mere, med
henblik på at lægerne henviser flere borgere til seniorvejledning.
Seniorvejledningen når mange borgere, som er sårbare, men når ikke alle. Derfor arbejdes
løbende med, hvordan der kan skabes flere indgange til Seniorvejledningen.
Opsamling efter det første år med seniorvejledning
Seniorvejledning giver mulighed for at arbejde opsøgende og møde borgerne dér, hvor de er.
Det betyder, at der også skabes kontakt til borgere, som ikke selv tager kontakt eller har svært
ved at finde vej til de eksisterende tilbud, og det lykkedes i stor grad at finde sårbare borgere.
Det kan samtidigt konstateres, at målgruppen i højere grad end tidligere har komplekse og
sammensatte behov, som kræver støtte, før borgeren er klar til at deltage i et fællesskab.
En væsentlig erfaring er derfor, at vejen til fællesskab ikke altid er lige. For nogle borgere
handler den første indsats om helt grundlæggende forhold som f.eks. bolig, transport, sundhed,
hjælpemidler. For andre handler det om at finde det helt rigtige fællesskab eller skabe et nyt,
hvis det eksisterende ikke passer.
Seniorvejledningen har givet et bredere indblik i, hvor der er behov for nye løsninger, og har
blandt andet været med til at understøtte nye aktiviteter, mindre fællesskaber og netværk på
baggrund af konkrete behov hos borgerne.
Efter det første år ses Seniorvejledning som en fleksibel indsats, der kan bygge bro mellem
borgeren, kommunen, civilsamfundet og de lokale fællesskaber. Samtidig er der fortsat et
udviklingspotentiale i forhold til at nå endnu flere borgere, styrke samarbejdet med blandt andre
de praktiserende læger og sikre, at også de mest sårbare borgere får mulighed for at blive en
del af relevante fællesskaber.