Godkendelse af proces for principper for borgerinddragelse

Sagsfremstilling

I budgetaftalen for Budget 2026 er forligspartierne enige om at sætte fokus på
borgerinddragelse og styrke den brede borgerinddragelse, som Jammerbugt Kommune
allerede har med borgere og samarbejdspartnere. Som led her i, er forligspartierne enige om,
at der skal udarbejdes en borgerinddragelsespolitik.
Jammerbugt Kommune har en årelang tradition for at inddrage og samarbejde med borgere i
mange forskellige sammenhænge. Kommunen har mange gode eksempler på projekter og
indsatser, hvor der har været bred inddragelse af og samarbejde med borgere, foreninger,
lokalsamfund og virksomheder. Herudover inddrages borgerne gennem råd, nævn og
bestyrelser, hvor de kan bidrage med viden og nye perspektiver og dermed få indflydelse på
kommunens arbejde og i nogle sammenhænge have et direkte medansvar for kommunes
udvikling. Kommunens nuværende model for bruger- og borgerinddragelse blev politisk
vedtaget i forbindelse med kommunens dannelse i 2007 (vedlagt som bilag).
Modellen var på daværende tidspunkt fremsynet og har gennem mange år dannet et godt
fundament for kommunens arbejde med borgerinddragelse. Modellen rummer fortsat en række
relevante principper og erfaringer, som der er god grund til at bygge videre på. Samtidig har
både kommunen og samfundet udviklet sig siden 2007, og der er kommet nye muligheder og
forventninger til, hvordan borgere kan involveres. Derfor er der behov for at videreudvikle
modellen, så den fortsat understøtter en meningsfuld og relevant borgerinddragelse i
Jammerbugt Kommune.
På denne baggrund har administrationen igangsat arbejdet med at udarbejde et opdateret
grundlag for Jammerbugt Kommunes arbejde med borgerinddragelse med afsæt i de gode
tilgange og samarbejder, som allerede findes i kommunen. Formålet er at skabe en fælles
ramme, som forsat understøtter en systematisk tilgang til borgerinddragelse på tværs af
kommunen, samtidig med, at der forsat er mulighed for at tilpasse inddragelsen til den konkrete
situation.
Politisk temadrøftelse i juni 2026
Som led i arbejdet drøftede Kommunalbestyrelsen på temamødet d. 18. juni 2026, kommunens
nuværende praksis for borgerinddragelse og gav input til det videre arbejde. Drøftelsen pegede
blandt andet på et behov for at tydeliggøre rammerne for borgerinddragelse, herunder formålet
med inddragelsen og forventningerne til, hvornår og hvordan borgerne inddrages.
Borgerinddragelse er et af flere mulige greb til at understøtte det lokale demokrati og borgernes
mulighed for at engagere sig i og bidrage til kommunens udvikling. Det ligger i forlængelse af
den bredere opmærksomhed på at styrke det lokale demokrati, som også kommer til udtryk i
KL’s fireårige initiativ Demokrati og Sammenhængskraft. Initiativet sætter fokus på styrke den
demokratiske deltagelse, modvirke mistillid og understøtte stærke, levende lokalsamfund på
tværs af landets 98 kommuner. Initiativet har tre hovedspor: Demokratisk kultur, Lokal
sammenhængskraft og Lokalt repræsentativt demokrati. Borgmester Christian Hem har
tilsluttet sig den politiske følgegruppe for initiativet. Den videre proces i KL’s initiativ er endnu
ikke endeligt afklaret, og Staben følger arbejdet tæt.
Formålet med principper for borgerinddragelse
Principperne skal skabe en opdateret fælles ramme og retning for, hvordan Jammerbugt
Kommune forsat skal arbejde med borgerinddragelse. Principperne skal understøtte, at
borgerinddragelse forsat tænkes ind som en naturlig del af kommunens arbejde, når det er
relevant, og at der er en fælles forståelse af formål og forventninger til borgerinddragelse.

Principperne skal samtidig være et fælles afsæt for politikere, ledelse og medarbejdere og
bidrage til, at borgernes perspektiver og viden indgår som en naturlig del af kommunens
udvikling og beslutningsprocesser. Principperne skal forsat understøtte en bred og relevant
inddragelse af borgere og lokalsamfund, og skal samtidig skabe klarhed over hvad borgerne
kan få indflydelse på.
Borgerinddragelse sker allerede i dag på mange forskellige måder. Det kan for eksempel være
i den enkelte borgers egen sag, gennem dialogmøder, borgermøder, høringer, råd og nævn,
digitale spørgeskemaer, lokale dialogfora eller mere målrettede udviklingsprocesser med
bestemte borgergrupper, lokalsamfund med flere. Der er mange gode eksempler her på,
særligt kan fremhæves Lokale Udviklingsplaner (LUP) og Liv i By og Skole og Lokalsamfund.
Principperne skal derfor ikke beskrive én bestemt metode eller fastlægge, hvordan
borgerinddragelse skal foregå i alle situationer. De skal i højere grad sætte en fælles retning og
skabe et grundlag for, at den konkrete form for borgerinddragelse kan tilpasses den enkelte
opgave, målgruppe og situation. Principperne skal udgøre en fælles ramme, der understøtter,
at vi naturligt overvejer, hvordan borgere kan inddrages, når vi udvikler kommunen og træffer
beslutninger. Dertil udarbejdes et metodekatalog med konkrete metoder og redskaber, som
administrationen kan bruge til at understøtte arbejdet med borgerinddragelse i praksis.
Modeller for den videre proces
Som led i revideringen af principper for borgerinddragelse vil det være naturligt at borgerne
inddrages i processen. Processen kan tilrettelægges med forskellige grader af
borgerinddragelse, som blev præsenteret på temamødet d. 18. juni 2026. Nedenfor beskrives
tre mulige modeller for borgerinddragelse, som illustrerer forskellige niveauer af
borgerinddragelse og ressourceforbrug i den kommende proces for udarbejdelse af principper
for borgerinddragelse.
Fælles for alle tre modeller er, at inddragelsen kan tilrettelægges med et kort fagligt oplæg om
borgerinddragelse evt. af ekstern oplægsholder med faglig viden om emnet. Derefter vil
administrationen facilitere en workshop med fokus på, hvordan kommunen bedst kan
samarbejde med og inddrage borgere, lokalsamfund, foreninger og virksomheder fremover.
Der afsluttes med en fælles opsamling, hvor de vigtigste input samles og indgår i det videre
arbejde med principperne. Administrationen vil efterfølgende, på baggrund af input fra
workshoppen og det eksisterende grundlag for borgerinddragelse, udarbejde oplæg til
principper for borgerinddragelse, som vil blive politisk behandlet i Kommunalbestyrelsen. Den
samlede Kommunalbestyrelse deltager i arrangementet og indgår i workshoppen.
Forskellen mellem modellerne er primært, hvor bredt, der inviteres til at bidrage til udviklingen
af borgerinddragelsesprincipperne.
Oversigt over de tre modeller:
Model 1 – Inddragelse af
eksisterende råd, nævn og
bestyrelser

Model 2 – Eksisterende
fora suppleret med åben
invitation

Model 3 – Åbent
borgermøde

Inddragelse via de
eksisterende fora, hvor
borgere og virksomheder
allerede er organiseret og
repræsenteret.
Det kan for eksempel være:
Seniorrådet
Ungepanelet
Handicaprådet
Elevråd
Ungdomsskolens
bestyrelse
Skolebestyrelser
Forældrebestyrelser i
kommunale og private
dagtilbud
Fritids- og
folkeoplysningsrådet
Landdistriktsrådet
Erhvervs- og turistrådet
Beboer-pårørenderåd
Andre relevante fora
Modellen bygger på de
former for borgerinddragelse,
kommunen allerede bruger,
og giver mulighed for at
inddrage borgere på tværs af
målgrupper og geografiske
områder.

Bygger videre på Model 1,
men suppleres med en åben
invitation til kommunens
borgere, virksomheder og
civilsamfundsaktører.
Invitation kan for eksempel
ske via kommunens
hjemmeside og sociale
medier henblik på at gøre
opmærksom på muligheden
for at deltage og bidrage
med input.
Modellen kombinerer den
målrettede inddragelse
gennem eksisterende råd,
nævn og bestyrelser med en
bredere mulighed for, at
øvrige borgere kan deltage
og dermed giver modellen
mulighed for at få flere
perspektiver i spil.

Åben invitation til alle
interesserede borgere,
samarbejdspartnere og
civilsamfundsaktører afholdelse af et åbent
borgermøde.
Invitationen kan sendes bredt
ud via sociale medier,
hjemmeside eller evt. via EBoks.
Deltagelse sker efter
tilmelding, så kommunen har
mulighed for at planlægge
mødet ud fra det forventede
antal deltagere.
Modellen giver mulighed for
at alle interesserede borgere
får mulighed for at deltage
direkte i dialogen.

Fordele: Kendte fora,
målrettet dialog og relativt
begrænset ressourceforbrug.

Fordele: Bygger videre på
eksisterende strukturer og
udvider samtidig muligheden
for deltagelse. Det giver en
bred og struktureret ramme
for borgerinddragelsen, hvor
flere får mulighed for at
bidrage i processen.

Fordele: Åben og synlig
proces med mulighed for
bred deltagelse på tværs af
borgere.

Opmærksomhedspunkt:
Inddrager borgere, der
allerede er engageret eller
repræsenteret gennem
kommunens eksisterende
råd, nævn og bestyrelser.

Opmærksomhedspunkt:
Det kan være usikkert, hvor
mange og hvilke borgere, der
vælger at deltage ved en
åben invitation.

Opmærksomhedspunkt:
Kræver flere ressourcer,
herunder betydelig
økonomisk ressource til
planlægning og afvikling, og
deltagelsen vil fortsat
afhænge af, hvor mange og
hvilke borgere, der vælger at
tilmelde sig.

Som beskrevet i ovenstående tabel er der flere mulige måder at tilrettelægge processen på, og
modellerne giver forskellige muligheder for at balancere bredden i inddragelsen med
ressourceforbruget og hensynet til at få relevante perspektiver med. Uanset valg af model vil

input fra processen indgå i det videre arbejde med principper for borgerinddragelse.
Ved at supplere model 1, hvor de eksisterende samarbejdsfora inviteres til at bidrage til
processen, med en åben invitation til borgere og lokalsamfund gives der mulighed for at få en
bredere kreds af deltagere med. Det kan for eksempel være borgere, der er aktive i
lokalsamfund eller partiforeninger, og som ikke er repræsenteret i de eksisterende råd og
nævn.
Sekretariatet anbefaler model 1 eller model 2. Modellerne vurderes at give et relevant grundlag
for det videre arbejde med principperne. Model 1 såvel som model 2 kan desuden skaleres, så
det er repræsentanter fra de forskellige råd og nævn, der deltager i workshoppen. Det vil
reducere deltagerantallet betydeligt og dermed også de økonomiske omkostninger forbundet
med planlægning og gennemførelse af processen.
Model 3 vil kræve et større ressourceforbrug end en proces, der tager udgangspunkt i de
eksisterende samarbejdsfora. I forbindelse med afholdelse af workshoppen må der forventes
udgifter til blandt andet lokaleleje, forplejning og eventuelt honorar til ekstern oplægsholder.
Derudover vil der være et internt ressourceforbrug til planlægning og gennemførelse af
workshoppen fra projektledelsen i Sekretariat, Udvikling & Kommunikation i Staben.
Input fra processen vil blive samlet og bearbejdet med henblik på at identificere
gennemgående perspektiver, ønsker og opmærksomhedspunkter, som kan indgå i
udarbejdelsen af et første udkast til principper for borgerinddragelse.
Tidsplan
Afhængigt af hvilken procesmodel Økonomiudvalget vælger, vil der være forskel på omfanget
og tilrettelæggelsen af det videre arbejde. Tidsplanen vil derfor først kunne fastlægges
endeligt, når der er truffet beslutning om procesmodellen.
Med udgangspunkt i de foreslåede procesmodeller kan det videre arbejde dog forventes at
følge en tidsplan som vist nedenfor. Tidsplanen angiver de overordnede trin i processen og vil
blive tilpasset den valgte model.
Medio/ultimo november: afholdelse af workshop
Ultimo november/december: behandling af udarbejdelse af udkast til principper
December 2026/januar 2027: Høring og endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen
På den baggrund lægges der op til, at Økonomiudvalget drøfter og beslutter den overordnede
procesmodel for den videre proces samt kommer med eventuelle øvrige ønsker til, hvordan
arbejdet med principper for borgerinddragelse skal tilrettelægges.

Indstilling

Staben indstiller,
at Økonomiudvalget beslutter, hvilken procesmodel for borgerinddragelse
administrationen skal arbejde videre med i udarbejdelsen af principper for
borgerinddragelse.

Beslutning

Procesmodel nr. 2 godkendt.