Besluttet 2. november, Børne- og Familieudvalg, Jammerbugt
Danmarkskortet 2025
Børne- og Familieforvaltningen og Social-, Sundheds- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller til Børne- og Familieudvalget, Sundheds- og Seniorudvalget og Job- og Socialudvalget at Danmarkskortet sendes i høring i Handicaprådet og Seniorrådet i perioden 5. november til 27. november
Kort fortalt
- Hvem
- Børne- og Familieudvalg, Jammerbugt Kommune
- Hvornår
- Mandag 2. november 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Formålet med behandlingen af Danmarkskortet er at sikre en øget lokalpolitisk opmærksomhed på vigtigheden af
lovmedholdelig sagsbehandling. Desuden skal Danmarkskortet medvirke til, at kommuner af egen drift iværksætter
initiativer til at forbedre sagsbehandlingskvaliteten, såfremt der er behov herfor.
Kommunalbestyrelsen har de senere år skullet tage stilling til om Danmarkskortet gav anledning til at udarbejde en
handleplan for et eller flere områder. Dette er ikke længere et lovgivningsmæssigt krav.
Socialområdet
Danmarkskortet for socialområdet viser resultatet af de klagesager, som Ankestyrelsen har behandlet efter
serviceloven. Kortet omfatter alle bestemmelser i serviceloven, hvor borgerne har mulighed for at klage til
Ankestyrelsen. Formålet med Danmarkskortet er at skabe gennemsigtighed omkring kommunernes
afgørelseskvalitet og understøtte læring og udvikling på tværs af kommunerne.
I 2025 har Ankestyrelsen realitetsbehandlet 119 sager fra Jammerbugt Kommune. Af disse sager blev 69
stadfæstet, mens 50 sager blev omgjort. De omgjorte sager består af både ændrede afgørelser og hjemvisninger
til fornyet behandling i kommunen. Dette giver en samlet omgørelsesprocent på 42,0 procent.
Sammenlignet med 2024 er omgørelsesprocenten faldet fra 54,7 procent til 42,0 procent. Udviklingen indikerer en
positiv fremgang i kvaliteten af sagsbehandlingen og afgørelserne på socialområdet. Samtidig ligger Jammerbugt
Kommunes omgørelsesprocent i 2025 under landsgennemsnittet på 46,8 procent.
Det skal bemærkes, at hovedparten af de omgjorte sager er hjemvisninger. En hjemvisning betyder ikke
nødvendigvis, at Ankestyrelsen er uenig i kommunens faglige vurdering eller afgørelse, men at sagen ikke er
tilstrækkeligt oplyst, eller at der mangler en nærmere begrundelse, før Ankestyrelsen kan tage endelig stilling.
Hjemvisninger giver derfor anledning til et fortsat fokus på dokumentation, sagsoplysning og begrundelse i
sagsbehandlingen.
Forvaltningerne arbejder løbende med læring på baggrund af Ankestyrelsens afgørelser, herunder systematisk
gennemgang af omgjorte sager, faglig sparring og kompetenceudvikling af medarbejdere. Målet er at sikre høj
kvalitet i sagsbehandlingen og korrekte afgørelser for borgerne samt at reducere antallet af omgørelser yderligere.
Danmarkskortet for socialområdet viser, hvorledes udfaldet har været for Ankestyrelsens afgørelser på alle
bestemmelser efter serviceloven, barnets lov og ældreloven, hvor der er klageadgang til Ankestyrelsen. De
bestemmelser, som er indeholdt i Danmarkskortene for henholdsvis børnehandicapområdet og
voksenhandicapområdet er også indeholdt i Danmarkskortet for socialområdet.
Link til Danmarkskortet for socialområdet i 2025 findes her:
https://www.sm.dk/danmarkskort/2026/jun/omgoerelsesprocenter-paa-socialomraadet- i-2025.
Danmarkskortet viser for Jammerbugt Kommune en samlet omgørelsesprocent på 42,0 %, som er baseret på 119
realitetsbehandlede sager. Ud af de 119 sager, som blev realitetsbehandlet i Ankestyrelsen i 2025 omgjorde
Ankestyrelsen 50 af sagerne og stadfæstede 69.
Stadfæstet
Ændret
Hjemvist
Omgørelsesprocent
Jammerbugt
Omgørelsesprocent
Landsplan
Børnehandicap
Børnehandicapområdet omfatter følgende bestemmelser i Barnets Lov:
Pasningstilbud, hjemmetræning m.m. §§ 82-85
Merudgiftsydelse § 86
Tabt arbejdsfortjeneste §§ 87-88
Afløsning og aflastning §90, jf. Servicelovens § 84
Personlig hjælp og ledsagelse § 89 og 90, jf. Servicelovens §§ 83 og 86.
Danmarkskortet for børnehandicapområdet i 2025 findes
her: https://www.sm.dk/danmarkskort/2026/jun/omgoerelsesprocenter-paa- boernehandicapomraadet-i-2025
Realitetsbehandlede
Stadfæstede
Omgørelsesprocent
Afløsning og aflastning
Hjemmetræning, særlige
dagtilbud og klubtilbud (§§ 8285)
Kompensationsydelse (§ 86)
Ledsagelse (§ 89)
Personlig og praktisk hjælp og
vedligeholdelsestræning (§ 90,
jf. SEL § 83 og 86)
Tabt arbejdsfortjeneste (§§ 87,
Total Jammerbugt
Total for hele landet
Børne- og Familieforvaltningens bemærkninger:
På børnehandicapområdet blev der i 2025 realitetsbehandlet 13 klagesager i Ankestyrelsen, hvoraf 9 afgørelser
blev omgjort. Dette svarer til en omgørelsesprocent på 69,2 pct. mod et landsgennemsnit på 58,6 pct.
Til sammenligning er omgørelsesprocenten på barnets lov samlet, inklusive børnehandicap, 55,2% - hvilket er
tilsvarende landsgennemsnittet. Opgørelsen er baseret på 29 realitetsbehandlede sager ud af i alt 3.863 afgørelser
truffet på området. Dette fremgår i nedenstående tabel.
Realitetsbehandlede Stadfæstede Ændrede/ophævede Hjemvist Omgørelsesprocent
Total
Jammerbugt
Total for
hele landet
Samlet set har Jammerbugt Kommune i 2025 har truffet i alt 1701 afgørelser på det specialiserede børneområde,
heraf 435 på børnehandicapområdet. Ankestyrelsens opgørelse på børnehandicapområdet er således baseret på
13 realitetsbehandlede sager, hvilket svarer til, at ankestyrelsen har behandlet 3 % af de samlede afgørelser
kommunen har truffet på området i samme tidsrum.
Forvaltningen bemærker, at hovedparten af de afgørelser, der indgår i Ankestyrelsens opgørelse for 2025, er
blevet afgjort i kommunerne i 2024. Et parameter i den sammenhæng er, at Barnets Lov trådte i kraft pr 1.1.2024.
Kommunen stod således med en helt ny lovgivning på børneområdet som indebar betydelige ændringer i kravene
til sagsbehandlingen. Forvaltningen har i den forbindelse arbejdet målrettet med at tilpasse praksis og
arbejdsgange, så lovens krav til blandt andet barnets inddragelse og sagsoplysning efterleves bedst muligt.
Forvaltningen arbejder generelt kontinuerligt på at styrke sagsbehandlingen og nedbringe antallet af hjemviste og
ændrede afgørelser. Disse sager drøftes altid i et læringsperspektiv. Familieforvaltningen følger ligeledes
omgørelsesprocenterne tæt. Det er således gennem 2025 blevet tydeligt, at det er børnehandicapområdet, hvor
der i særlig grad er brug for at skabe et stærkere afsæt for sagsbehandlingen. Med baggrund i dette har de Børneog Ungerådgivere, der arbejder med børnehandicapområdet, i foråret 2026 sammen med deres leder været på et
to-dages kursus med en socialfaglig ekspert inden for børnehandicap. Dette netop med fokus på at stille Børne- og
Ungerådgiverne stærkere ift. det socialfaglige skøn i sagerne. Forvaltningen forventer, at de øgede kompetencer
vil styrke afgørelserne fremadrettet og dermed også påvirke antallet af hjemvisningerne.
Voksenhandicap
Voksenhandicapområdet omfatter følgende bestemmelser i serviceloven:
Kontante tilskud § 95
Borgerstyret personlig assistance § 96
Ledsageordning § 97
Merudgifter § 100
Link til Danmarkskortet på voksenhandicapområdet i 2025 findes
her:https://www.sm.dk/danmarkskort/2026/jun/omgoerelsesprocenter-paa- voksenhandicapomraadet-i-2025
Realitetsbehandlede Stadfæstede
Kontante tilskud (§ 95)
Borgerstyret personlig
assistance (§ 96)
Ledsageordning (§
Kompensationsydelse
Total Jammerbugt
Total for hele landet
Ændrede/ Hjemviste Omgørelsesprocent
ophævede
Social-, Sundheds- og Beskæftigelsesforvaltningen bemærker, at Ankestyrelsen i 2025 ikke har truffet afgørelse
om ændring af kommunens afgørelser, men at der alene er tale om sager som vedrører hjemvisning. Sagerne
hjemvises fra Ankestyrelsen, fordi Ankestyrelsen finder, at afgørelsen lider af en retlig mangel, som kan være
mangler i forhold til oplysningsgrundlaget eller begrundelsen mv. en retlig mangel betyder dog ikke, at afgørelsens
resultat vil blive et andet.
Forvaltningen i SSB er på baggrund af Ankestyrelsens omgørelse af sagerne blevet særligt opmærksomme på
omgørelsen i sager om fodindlæg efter servicelovens § 112 efter Ankestyrelsen indenfor en kort periode hjemviste
7 sager herom. Dette fik i sommeren 2025 forvaltningen til at gennemgå lovfortolkning og praksis, samt at søge en
dialog med Ankestyrelsen herom i efteråret 2025. Henvendelsen fik Ankestyrelsen til at invitere til et dialogmøde,
som blev afholdt i februar 2026, og hvor flere kommuner deltog.
Forvaltningen i SSB er ligeledes blevet opmærksomme på sager om børn og unge, hvor afgørelser om
hjælpemidler og forbrugsgoder træffes i Social-, Sundheds- og Beskæftigelsesforvaltningen. Disse sager, som
tidligere har været behandlet efter serviceloven skal nu behandles efter barnets lov, som stiller krav om barnets
inddragelse i sagsbehandlingen. Der ses således 2 hjemviste sager om hjælpemidler i 2025, og hele 11 sager om
hjælpemidler og forbrugsgoder i 1. kvartal 2026. Forvaltningen har taget skridt til at få ændret arbejdsgangen,
således det fremgår tydeligt af sagen at barnet inddrages i sagsbehandlingen og relevante medarbejdere er blevet
opkvalificeret.
Vedlagt er bilag, som viser sager behandlet i Social-, Sundheds- og Beskæftigelsesforvaltningen.
Forvaltningen i SSB har i oktober 2026 valgt at indgå i et projekt med KL om at undersøge udfaldet af sager på
voksenhandicapområdet, som hjemvises af Ankestyrelsen. Der er en udbredt opfattelse af, at en høj
omgørelsesprocent er udtryk for, at kommunerne i mange tilfælde har truffet forkerte afgørelser, som efterfølgende
bliver ændret til fordel for borgeren. Projektets formål er derfor at se på disse sagers endelige afgørelse, og
mulighed for at bibringe ledelsesinformation og læring herom, og flere nuancer i debatten om
omgørelsesprocenterne. Projektet forventes afsluttet ultimo 2026.
Høring
Forvaltningen foreslår, at Danmarkskortet sendes i høring i Handicaprådet og Seniorrådet forud for
Kommunalbestyrelsens behandling af Danmarkskortet med henblik på rådenes bemærkninger.
Tidsplan
02.11.26 Børne- og Familieudvalg
03.11.26 Sundheds- og Seniorudvalg
04.11.26 Job- og Socialudvalg
30.11.26 Børne- og Familieudvalg
01.12.26 Sundheds- og Seniorudvalg
02.12.26 Job- og Socialudvalg
09.12.26 Økonomiudvalg
17.12.26 Kommunalbestyrelse
Retsgrundlag
Retssikkerhedsloven § 79b
Budgetmæssige konsekvenser
Ingen
Høring/borger- og brugerinddragelse
Høring i Handicaprådet og Seniorrådet i perioden 5. november til 27. november 2026
Indstilling
Børne- og Familieforvaltningen og Social-, Sundheds- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller til Børne- og
Familieudvalget, Sundheds- og Seniorudvalget og Job- og Socialudvalget
at Danmarkskortet sendes i høring i Handicaprådet og Seniorrådet i perioden 5. november til 27. november
Beslutning
Godkendt.
Kilde: Jammerbugt Kommune, Børne- og Familieudvalg, referat fra mødet mandag 2. november 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.