Spring til indholdet
Jammerbugt
Skift kommune
KøbenhavnJammerbugtAlle kommuner

Besluttet 2. november, Børne- og Familieudvalg, Jammerbugt

Godkendelse af vejledende serviceniveau og kvalitetsstandarder for børn og unge

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget godkender, at udkast til vejledende serviceniveau og kvalitetsstandard for børn og unge sendes i høring i perioden fra 3. november til 27. november 2026.

Skoler og børnUnge og uddannelse

Kort fortalt

Hvem
Børne- og Familieudvalg, Jammerbugt Kommune
Hvornår
Mandag 2. november 2026
Status
Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Baggrund

Kommunalbestyrelsen godkendte den 25. april 2024 det vejledende serviceniveau for tidligt
forebyggende og støttende indsatser for børn og unge. Dette skete med udgangspunkt i en
analyse gennemført i samarbejde med kommunernes fælles udviklingscenter, Komponent.
Ud over godkendelsen af det vejledende serviceniveau godkendte Kommunalbestyrelsen også
overgangen fra en Bestiller-Udfører-Model (BUM) til rammestyring i kommunens Familiecenter.
Denne praksis betyder, at Familiecentret i dag har en fast økonomisk ramme til at levere de
ydelser og serviceniveauer, der er beskrevet i det vejledende serviceniveau for tidligt
forebyggende og støttende indsatser for børn og unge.
Den gældende kvalitetsstandard for forebyggende og kompenserende ydelser på børne- og
ungeområdet blev senest revideret og godkendt af Kommunalbestyrelsen den 24. april 2025.
Ændringerne var alene af redaktionel karakter.
Børne- og Familieforvaltningen har nu med udgangspunkt i det tidligere godkendte serviceniveau
og den gældende kvalitetsstandard udarbejdet forslag til et samlet dokument for vejledende
serviceniveau og kvalitetsstandard for tidligt forebyggende og støttende indsatser til børn og unge.
Materialet samler det gældende serviceniveau og kvalitetsstandarden i ét dokument. Formålet er at
skabe større gennemsigtighed omkring kommunens tilbud til borgerne og samtidig understøtte en
ensartet praksis.
Derudover indeholder materialet en beskrivelse af indsatser og serviceniveauer, som allerede har
været anvendt i praksis, men som ikke tidligere har været en del af beskrivelserne af kommunens
vejledende serviceniveau eller kvalitetsstandard.
Endelig er enkelte områder fra det tidligere serviceniveau udgået. Det drejer sig om de
forebyggende socialrådgivere, idet deres kerneopgave og indsats er indeholdt i serviceniveauet
efter Barnets Lov § 30. Derudover er psykoedukativ støtte blevet indarbejdet under
familiebehandling og konsulentbistand efter Barnets Lov §§ 30 og 32. Endelig er supervision til
plejefamilier udgået, da indsatsens omfang er lovbestemt.
Med revisionen er der således ikke tale om en nedjustering af serviceniveauet, men derimod en
tydeliggørelse og samlet beskrivelse af kommunens tilbud og rammer for indsatsen.
Formål og målgruppe
Vejledende serviceniveau og kvalitetsstandard for børn og unge i Jammerbugt Kommune
er en beskrivelse af kommunens serviceniveau for tidligt forebyggende og støttende
indsatser. Målgruppen for indsatserne er som udgangspunkt børn og unge fra 0-18 år og
deres familier. Formålet med dokumentet er at skabe kendskab og gennemsigtighed for
medarbejdere og borgere i kommunen om, hvordan støtten til børn og unge som
udgangspunkt tildeles. Dertil anvendes dokumentet som et vejledende styringsredskab for
børne- og ungerådgiverne i Børne- og Familierådgivningen samt de øvrige
fagprofessionelle på området.
I Jammerbugt Kommune arbejdes der målrettet på at yde en tidligt forebyggende og
støttende indsats, som kan bidrage til, at børn og unge får de bedst mulige betingelser for
deres opvækst. I Børne- og Familieforvaltningen samarbejdes der på tværs af dagtilbud,

skoler, Sundhedsplejen, Tandplejen, SSP, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR),
Familiecentret og Børne- og Familierådgivningen. Det er vigtigt for området at sikre en
hurtig indsats, når børn og unge ikke trives, og der tages altid udgangspunkt i en individuel
helhedsvurdering af barnets eller den unges situation. Det vægtes højt, at børn og unge
inddrages i at finde de rette løsninger på de udfordringer, de står overfor, så barnets eller
den unges hverdagslivsperspektiv tages med i betragtning.
Øget fagligt råderum til børne- og ungerådgiverne
Børne- og Familierådgivningen arbejder kontinuerligt med at styrke kvaliteten i sagsarbejdet.
Som led heri er afdelingen nået til et sted, hvor næste skridt er at sætte fagligheden fri, så
børne- og ungerådgiverne, som møder og arbejder med familierne hver dag, i højere grad får
mulighed for at anvende deres faglighed til at vurdere og bevilge den indsats, der skal til, for at
hjælpe familierne godt på vej.
Udkastet til vejledende serviceniveau og kvalitetsstandard for tidligt forebyggende og støttende
indsatser for børn og unge skal ses i tæt sammenhæng med, at der i Børne- og
Familierådgivningen arbejdes hen imod, at børne- og ungerådgiverne i højere grad får
mulighed for at bringe deres socialfaglige kompetencer i spil. Dette gennem øget fagligt
råderum til at børne- og ungerådgiverne i større omfang selv kan træffe beslutninger ift. de
lettere indsatser i de grønne pakker.
Dette forventes at skabe bedre forudsætninger for, at beslutninger træffes tættere på, og i
samarbejde med, børnene, de unge og familierne, samtidig med at der frigives tid til kontakt
med familierne, idet den administrative sagsbehandling reduceres.
Derfor fremsendes nu til Børne- og Familieudvalgets godkendelse et vejledende
serviceniveau og kvalitetsstandard, der fortsat skal sætte rammen for Børne- og
Familierådgivningens arbejde med børn, unge og familier.
Det vejledende serviceniveau er fastsat ud fra gældende lovgivning på området, og står
ligeledes på ryggen af Jammerbugt Kommunes Sammenhængende Børne- og
Ungepolitik samt det Fælles Børnesyn.
Serviceniveauet afspejler ikke nødvendigvis det konkrete støtteniveau, som den enkelte
borger modtager. I nogle tilfælde kan støtten ligge højere, og i andre tilfælde lavere end
det, der er angivet i serviceniveauet. Dette skyldes, at der altid foretages en konkret og
individuel vurdering af barnets eller den unges behov, og at denne vurdering altid vægter
højest i udmålingen og afgørelsen af støtten.
Forslag til tilføjelser i eksisterende serviceniveau og kvalitetsstandard
Nedenfor fremgår de specifikke ændringer i forhold til det nuværende serviceniveau for hver
af indsatserne:
Indsats

Ændring

Ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub,
uddannelsessted eller lignende

Serviceniveauet er nu beskrevet og
forelægges til politisk godkendelse.
Indeholder bl.a. beskrivelse af formål,
målgruppe og rammerne for anvendelse af
indsatsen.

Døgnophold

Serviceniveauet er nu beskrevet og
forelægges til politisk godkendelse..
Indeholder bl.a. beskrivelse af formål,
målgruppe og de overordnede rammer for
indsatsen.

Støtteophold (udsatte børn og unge)

Serviceniveauet er nu beskrevet og
forelægges til politisk godkendelse.
Indeholder bl.a. beskrivelse af formål,
målgruppe samt de overordnede rammer for
tildeling samt indholdet i indsatsen.

Praktiktilbud

Serviceniveauet er nu beskrevet og
forelægges til politisk godkendelse.
Indeholder bl.a. beskrivelse af formål,
målgruppe samt rammerne for indhold i
indsatsen.

Anden hjælp, der har til formål at yde
rådgivning, behandling og praktisk og
pædagogisk støtte

Serviceniveauet er nu beskrevet og
forelægges til politisk godkendelse.
Indeholder bl.a. beskrivelse af målgruppe,
formål, eksempler på indhold samt krav til
opfølgning.

Økonomisk støtte

Serviceniveauet er nu beskrevet og
forelægges til politisk godkendelse.
Indeholder bl.a. beskrivelse af formål,
målgruppe, omfanget af støtten samt
beskrivelse af, hvad der kan ydes støtte til.

Økonomisk støtte til ophold på kost- og
efterskoler

Serviceniveauet er nu beskrevet og
forelægges til politisk godkendelse.
Indeholder bl.a. beskrivelse af formål,
målgruppe, tildelingskriterier, omfanget af den
økonomiske støtte samt krav til indhold og
opfølgning.

Økonomisk støtte til udgifter for at undgå en
anbringelse, for at fremme en hjemgivelse,
eller for at bidrage til stabil kontakt under en
anbringelse

Serviceniveauet er nu beskrevet og
forelægges til politisk godkendelse.
Indeholder bl.a. beskrivelse af formål,
målgruppe, forudsætningerne for støtten samt
retningslinjer for indhold.

Anbringelse i netværksplejefamilie

Serviceniveauet er nu beskrevet og
forelægges til politisk godkendelse.
Indeholder bl.a. beskrivelse af formål,
målgruppe, omfanget af anbringelsesindsatsen
og rammer for indhold.

Anbringelse på eget værelse

Serviceniveauet er nu beskrevet og
forelægges til politisk godkendelse.
Indeholder bl.a. beskrivelse af formål,
målgruppe, eksempler på indhold i indsatsen
samt krav til opfølgning.

Anbringelse på kost- og efterskoler

Serviceniveauet er nu beskrevet og
forelægges til politisk godkendelse.
Indeholder bl.a. beskrivelse af formål,
målgruppe, eksempler på indhold i indsatsen
og krav til opfølgning.

Anbringelse i plejefamilie

Serviceniveauet er nu beskrevet og
forelægges til politisk godkendelse.
Indeholder bl.a. beskrivelse af formål,
målgruppe, eksempler på indhold i indsatsen
samt krav til opfølgning.

Anbringelse på børne- og ungehjem (socialt
udsatte)

Serviceniveauet er nu beskrevet og
forelægges til politisk godkendelse.
Indeholder bl.a. beskrivelse af formål,
målgruppe, indholdet i indsatsen samt krav til
opfølgning.

Anbringelse på børne- og ungehjem
(handicap)

Serviceniveauet er nu beskrevet og
forelægges til politisk godkendelse.
Indeholder bl.a. beskrivelse af formål,
målgruppe, indholdet i indsatsen samt krav til
opfølgning.

Undersøgelse uden samtykke (under
indlæggelse på sygehus, psykiatrisk afdeling
eller på ophold på institution)

Serviceniveauet er nu beskrevet og
forelægges til politisk godkendelse.
Indeholder bl.a. beskrivelse af formål,
målgruppe, indholdet i indsatsen samt krav til
opfølgning.

Hjælp og støtte

Nyoprettet serviceniveau til politisk
godkendelse.
Indeholder bl.a. beskrivelse af formål,
målgruppe og rammer for tildeling af hjælp og
støtte.

Ungestøtte – familiepleje (tilbud 18-22 år)

Serviceniveauet er nu beskrevet og
forelægges til politisk godkendelse.
Indeholder bl.a. beskrivelse af formål,
målgruppe, omfanget af ungestøtte gennem
familiepleje samt krav til opfølgning.

Ungestøtte – døgnophold og udslusning

Serviceniveauet er nu beskrevet og
forelægges til politisk godkendelse.
Indeholder bl.a. beskrivelse af formål,
målgruppe, omfanget af ungestøtte gennem
døgnophold og udslusning samt krav til
opfølgning.

Ungestøtte - kontaktperson

Serviceniveauet er nu beskrevet og
forelægges til politisk godkendelse.
Indeholder bl.a. beskrivelse af formål,
målgruppe, omfanget af ungestøtte gennem
tildeling af kontaktperson samt krav til
opfølgning.

Ungestøtte – anden form for støtte (tilbud 1822 år)

Serviceniveauet er nu beskrevet og
forelægges til politisk godkendelse.
Indeholder bl.a. beskrivelse af formål,
målgruppe, omfanget af ungestøtte gennem
anden form for støtte samt krav til opfølgning.

Særlig supplerende ydelse

Serviceniveauet er nu beskrevet og
forelægges til politisk godkendelse.
Indeholder bl.a. beskrivelse af formål,
målgruppe, betingelser for modtagelse af
ydelsen samt omfanget af ydelsen.

Vedligeholdende træning

Serviceniveauet er nu beskrevet og
forelægges til politisk godkendelse.
Indeholder bl.a. beskrivelse af formål,
målgruppe, omfanget og indhold i ydelsen.

Tidsplan
Børne- og Familieudvalget den 2. november 2026 (1. behandling).
Børne- og Familieudvalget den 30. november 2026 (2. behandling).
Økonomiudvalget den 9. december 2026.
Kommunalbestyrelsen den 17. december 2026.

Retsgrundlag
Ifølge Barnets Lov § 154 kan Kommunalbestyrelsen inden for lovens rammer fastsætte
generelle, vejledende serviceniveauer for den lokale udmøntning af hjælp efter loven.
I henhold til Jammerbugt Kommunes delegationsplan for Børne- og Familieudvalget, punkt 59, er
det Kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om fastsættelse af generelt vejledende
serviceniveau for kvalitetsstandarder.
I henhold til Jammerbugt Kommunes delegationsplan for Børne- og Familieudvalget punkt 59, er
det Kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om redaktionelle ændringer ved
kvalitetsstandarder.

Budgetmæssige konsekvenser
Revideringen forventes ikke at medføre ændringer i det samlede udgiftsniveau. Udgifterne til

indsatserne afholdes inden for områdets eksisterende budgetramme.

Høring/borger- og brugerinddragelse
ForvaltningsMED har forholdt sig til nærværende udkast til det vejledende serviceniveau og
kvalitetsstandard for børn og unge samt det øgede faglige råderum til børne- og
ungerådgiverne.
ForvaltningsMED har modtaget input til sagen fra LokalMED, og har afgivet følgende
bemærkninger:
LokalMED finder det hensigtsmæssigt, at serviceniveauet samles i ét samlet dokument, da det
skaber større overskuelighed, gennemsigtighed og ensartethed i arbejdet samt et mere
tilgængeligt grundlag for både ledere og medarbejdere.
LokalMED ser positivt på princippet om, at sætte fagligheden fri, da det understøtter styrkelsen af
den faglige tillid til medarbejderne og muligheden for at handle hurtigere i den enkelte sag. Det
forventes derved at frigive mere tid til kerneopgaven og den direkte kontakt med borgerne.
LokalMED anerkender den forudgående proces, og vurderer samlet set, at ændringerne
understøtter både kvaliteten i opgaveløsningen og medarbejdernes faglige ansvar.
Medarbejdersiden i Forvaltnings MED har ikke ydereliger at bemærke, og ønsker derfor at
bemærkningerne fra medarbejdersiden i det lokale MED for Børne- og Familierådgivningen
vedlægges eller fremgår i sagsfremstillingen. De samlede bemærkninger fra LokalMED fremgår i
vedlagte bilag.
Børne- og Familieforvaltningen anbefaler at sende udkast til det vejledende serviceniveau i
høring i Handicaprådet, Integrationsrådet og Ungepanelet fra 3. november til 27. november 2026.
Sagen genoptages i Børne- og Familieudvalget, når høringsperioden er afsluttet dvs. på Børneog Familieudvalgsmødet den 30. november 2026.

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget godkender, at
udkast til vejledende serviceniveau og kvalitetsstandard for børn og unge sendes i høring i
perioden fra 3. november til 27. november 2026.

Beslutning

Godkendt.

Kilde: Jammerbugt Kommune, Børne- og Familieudvalg, referat fra mødet mandag 2. november 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.