På dagsordenen 11. november, Økonomiudvalg, Jammerbugt
Godkendelse af kommunegaranti til Fjerritslev Fjernvarme
Staben indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at meddele godkendelse af kommunegaranti til Fjerritslev Fjernvarme på op til 16 mio. kr. til optagelse af byggekredit og efterfølgende langfristet lån til ledningsrenoveringer og køb af jord. at garantiprovisionssatsen for garantier vedrørende Fjerritslev Fjernvarme fastsættes til 0,4 pct. på baggrund af den foreliggende kreditvurdering.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalg, Jammerbugt Kommune
- Hvornår
- Onsdag 11. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 11. november 2026. Du finder dem på jammerbugt.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Fjerritslev Fjernvarme ansøger om en kommunegaranti på 16 mio. kr. til investering i:
Ledningsrenoveringer på 14,7 mio. kr.
Køb af jord på 1,3 mio. kr.
Ledningsrenoveringerne omfatter områderne Solsortevej, Svalevej, Godthaabsvej, Drosselvej,
Vibevej, Spurvevej, Vestergaardsvej og Fasanvej.
Jordkøbet omfatter arealer omkring varmeværket, som eventuelt kan anvendes til fremtidig
solenergiproduktion. Købet skal samtidig sikre værkets forsyningsledning, som er beliggende
på arealet.
Investeringerne forventes igangsat i efteråret 2026, hvis vejrforholdene tillader det, og vil indgå
i værkets budgetter for 2027 og 2028.
Fjerritslev Fjernvarme har i forbindelse med ansøgningen fremsendt dokumentationsmateriale i
henhold til de principper, Kommunalbestyrelsen i februar 2023 godkendte som grundlag for
behandling af garantiansøgninger. Det drejer sig bl.a. om vedtægter, investeringsbudget,
beslutningsprotokol samt regnskaber.
Der er i maj 2025 udarbejdet en kreditvurdering af Fjerritslev Fjernvarme i henhold til
principperne for Kommunale garantier. Kreditvurderingen konkluderer, at Fjerritslev Fjernvarme
har en "stærk betalingsevne", og at der kun er en begrænset risiko forbundet med at stille en
kommunegaranti til selskabet. I henhold til principperne for kommunale garantier anvendes
denne kreditvurdering fortsat.
Tidsplan
Økonomiudvalget: 11. november 2026
Kommunalbestyrelsen: 19. november 2026
Retsgrundlag
Kommunalfuldmagtsreglerne samt lånebekendtgørelsen.
Budgetmæssige konsekvenser
Fjerritslev Fjernvarme har ansøgt om en garanti på 16 mio. kr. til finansiering gennem
KommuneKredit. Der optages indledningsvist en byggekredit med en rente på ca. 2,22 pct. og
løbetid frem til udgangen af 2028, som efterfølgende omlægges til et fastforrentet lån med en
løbetid på 30 år og en rente på ca. 3,33 pct.
Jammerbugt Kommune garanterer pt. for ca. 78 mio. kr. vedr. tidligere udstedte garantier til
Fjerritslev Fjernvarme. Den nye garanti vil medføre en årlig indtægt til Jammerbugt Kommune i
garantiprovision. Størrelsen på garantiprovisionen beregnes på baggrund af værkets restgæld
og en fastsat markedsrente ud fra en kreditvurdering af værket. Den seneste kreditvurdering
har fastsat en markedsrente på 0,55 pct. Den nye garanti vil medfører en årlig indtægt på
Garantien vil ikke påvirke kommunens låneramme, idet der jf. § 3 i Bekendtgørelse om
kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. er automatisk låneadgang hertil.
Indstilling
Staben indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen
at meddele godkendelse af kommunegaranti til Fjerritslev Fjernvarme på op til 16 mio. kr.
til optagelse af byggekredit og efterfølgende langfristet lån til ledningsrenoveringer og køb
af jord.
at garantiprovisionssatsen for garantier vedrørende Fjerritslev Fjernvarme fastsættes til
0,4 pct. på baggrund af den foreliggende kreditvurdering.
Kilde: Jammerbugt Kommune, Økonomiudvalg, dagsorden fra mødet onsdag 11. november 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.