Spring til indholdet
Jammerbugt
Skift kommune
KøbenhavnJammerbugtAlle kommuner

På dagsordenen 11. november, Økonomiudvalg, Jammerbugt

Godkendelse af kommunegaranti til Saltum Fjernvarme

Staben indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at meddele godkendelse af kommunegaranti til Saltum Fjernvarmeværk på op til 10 mio. kr. til optagelse af byggekredit og efterfølgende langfristet lån til etablering af en ny akkumuleringstank. at endelig godkendelse af garanti …

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalg, Jammerbugt Kommune
Hvornår
Onsdag 11. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 11. november 2026. Du finder dem på jammerbugt.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Saltum Fjernvarmeværk ansøger om en kommunegaranti på 10 mio. kr. til etablering af en ny
akkumuleringstank.
Den eksisterende akkumuleringstank er 31 år gammel, og der blev ved en undersøgelse i
begyndelsen af 2025 konstateret utætheder seks steder samt tæring mere end 50 steder.
Tanken er efterfølgende blevet repareret, men vurderes kun at kunne anvendes i yderligere et
par år.
Saltum Fjernvarmeværk ønsker derfor at etablere en ny og større akkumuleringstank, som skal
sikre en stabil varmeforsyning og give mulighed for at lagre varme produceret i perioder med
lave energipriser. Tanken skal samtidig understøtte værkets fremtidige produktionsbehov,
herunder en eventuel omlægning fra gaskedel til elkedel.
Projektet omfatter etablering af en akkumuleringstank på op til 3.000 m³ med tilhørende
installationer og røromlægninger. Den samlede investering er budgetteret til ca. 9,6 mio. kr.
Saltum Fjernvarmeværk har i forbindelse med ansøgningen fremsendt
dokumentationsmateriale i henhold til de principper, Kommunalbestyrelsen i februar 2023
godkendte som grundlag for behandling af garantiansøgninger. Det drejer sig bl.a. om
vedtægter, investeringsbudget, beslutningsprotokol, samt regnskaber.
I henhold til principperne for Kommunale garantier er der ved at blive udarbejdet en
kreditvurdering af Saltum Fjernvarme. Der er ikke tidligere foretaget en ekstern kreditvurdering
af værket.

Tidsplan
Økonomiudvalget: 11. november 2026
Kommunalbestyrelsen: 19. november 2026

Retsgrundlag
Kommunalfuldmagtsreglerne samt lånebekendtgørelsen.
Budgetmæssige konsekvenser
Saltum Fjernvarmeværk har ansøgt om en garanti på 10 mio. kr. til finansiering gennem
KommuneKredit. Der optages indledningsvist en byggekredit med en rente på ca. 2,22 pct.,
som efter opførelsen omlægges til et fastforrentet lån på 8-10 mio. kr. med en løbetid på 30 år
og en rente på ca. 3,45 pct.
Jammerbugt Kommune garanterer pt. for ca. 15 mio. kr. vedr. tidligere udstedte garantier til
Saltum Fjernvarmeværk. Den nye garanti vil medføre en årlig indtægt til Jammerbugt
Kommune i garantiprovision. Størrelsen på garantiprovisionen beregnes på baggrund af
værkets restgæld og en fastsat markedsrente ud fra en kreditvurdering af værket.
Kreditvurderingen er endnu ikke afsluttet. Hvis garantiprovisionen fastsættes til 0,4 pct., vil
garantien medføre en årlig indtægt på ca. 40.000 kr. til Jammerbugt Kommune ved en
restgæld på 10 mio. kr.
Garantien vil ikke påvirke kommunens låneramme, idet der jf. § 3 i Bekendtgørelse om
kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. er automatisk låneadgang hertil.

Indstilling

Staben indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen
at meddele godkendelse af kommunegaranti til Saltum Fjernvarmeværk på op til 10 mio.
kr. til optagelse af byggekredit og efterfølgende langfristet lån til etablering af en ny
akkumuleringstank.
at endelig godkendelse af garanti meddeles administrativt under forudsætning af at
kreditvurderingen af Saltum Fjernvarmeværk konkluderer, at værket har en ”stærk” eller
”meget stærk betalingsevne”.
at garantiprovisionssatsen for garantier vedrørende Saltum Fjernvarmeværk fastsættes til
den i kreditvurderingen angivne sats, når denne foreligger.

Kilde: Jammerbugt Kommune, Økonomiudvalg, dagsorden fra mødet onsdag 11. november 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.