Kalundborg
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 12. august, Børn- og Familieudvalget, Kalundborg

Budgetopfølgning 31-05-2026 Børn og Familieudvalget

Godkendt.

Skoler og børnBudget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Børn- og Familieudvalget, Kalundborg Kommune
Hvornår
Onsdag 12. august 2026
Status
Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Resume og sagens baggrund
Økonomistaben forelægger budgetopfølgning pr. 31. maj 2026. Forudsætningerne for
opfølgningen bygger på de indmeldinger, som partnerskabsholderne har givet til deres
forventede regnskab 2026.
Det samlede resultat for udvalgets område viser et forventet mindreforbrug på 13,3 mio. kr. i
forhold til korrigeret budget.
I vurderingen af det forventet regnskab 2026 indgår de overførsler der har været fra 2025 og
som er blevet godkendt af Kommunalbestyrelsen i marts måned 2026 og som samlet udgør
20,4 mio. kr. på udvalgets område. Det bemærkes, at lederne i efteråret 2025 blev bedt om at
udvise økonomisk tilbageholdenhed.
En del af afvigelsen mellem det korrigerede budget og det forventede regnskab skyldes, at
udgifter til blandt andet OK26 er medtaget i det forventede forbrug, mens midtvejsreguleringen
endnu ikke er indarbejdet i budgettet. Med økonomiaftalen for 2027 er de endelige beløb for
midtvejsreguleringen 2026 nu fastlagt, og disse forventes indarbejdet i budgettet ultimo august
2026. Dette vil bidrage til at mindske den nuværende budgetafvigelse.
Administrationen kender endnu ikke de præcise beløb fra midtvejsreguleringen, men det
forventes, at tallene bliver meldt ud kort efter, at regeringen og KL har indgået økonomiaftalen

Indstillinger
Direktøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Behandling
Børn- og Familieudvalget.

Baggrunden for budgetopfølgningen er partnerskabsholdernes økonomitjek.
Tabel 1: Forventet afvigelse til det korrigerede budget på drift, anlæg og serviceramme for hele
Børn- og Familieudvalgets område.

Hele 1.000
kr.

Drift
Anlæg

Oprindelig
Korrigeret
budget 2026 budget 2026

Forventet
regnskab

Afvigelse
korrigeret
budget og
forventet
regnskab

Afvigelsens
konsekvens
på servicerammen

Ovenstående tabel viser, at der på udvalgets område forventes et mindreforbrug på 13,3 mio.
kr. i forhold til korrigeret budget.
Afvigelser på servicerammen udgør et forventede merforbrug på – 18,3 mio. kr. På
anlægssiden forventes et mindreforbrug på 4,2 mio. kr.
Fagcenter Børn og Familie:
Der forventes en merforbrug på -6,5 mio. kr.
Der forventes et merforbrug ved udgangen af 2026 på -6,5 mio. kr. Heraf udgør -6,0 mio. kr. en
markant stigning igennem de senere år på underretninger og deraf flere børn og unge der har
brug for en støttende indsats. Der kommer nye samt dyrere anbringelser sammenlignet med
tidligere år, samt flere indsatser i hjemmet hele døgnet på grund af vold og misbrug, for at
undgå anbringelser.
Der har været en merudgift på -0,5 mio. kr. til objektiv finansiering til Børnehus Sjælland, som
er begrundet med en stigning i antal sager. Denne stigning er der ikke budgetteret med, da den
ikke var varslet inden budgetlægning af 2026.
Der er i ovenstående vurdering ikke medtaget udgiften på en tabt mellemkommunal
refusionssag på fire anbringelser, idet der på nuværende tidspunkt har bedt et eksternt
advokatfirma om at rejse sagen igen i Ankestyrelsen. Såfremt Kalundborg Kommune ikke får
medhold i sagen, så vil denne udgift være på -7,0 mio. kr. efter refusionen på særlig dyre
enkeltsager idet udgifterne er tilbage fra 2023.
Der er afsat en bufferpulje på 5,0 mio. kr. under Økonomiudvalget område, som er øremærket
såfremt der kommer stigende udgifter på børne og familiesager.
Fagcenter Børn, Læring og Uddannelse:
Fagcentret Børn, Læring og Uddannelse forventer et samlet mindreforbrug på 14,4 mio. kr.
Heraf udgør mindreforbruget på demografipuljen 11,0 mio. kr.

Økonomien i Fagcenter Børn Læring og Uddannelse er sammensat af flere elementer:
Puljer: De interne puljer som vedrører udvalgets udviklingspulje, politisk besluttede indsatser
mv. og de eksterne puljer som vedrører statslige kompetence midler, fondsmidler mv. Her
forventes et mindreforbrug på 1,7 mio. kr. på de interne puljer. I forhold til de eksterne puljer
forventes det, at de midler der modtages vil blive brugt til de besluttede projekter i 2026.
Uforbrugte eksternt finansieret midler vil enten bliver overført til videreførelse af projektet i de
kommende år eller skulle tilbagebetales til ministeriet.
Demografi på folkeskole- og dagtilbudsområdet: Økonomien i det demografireguleret område
fastsættes i forbindelse med budgetlægningen. På dagtilbudsområdet reguleres det månedsvis
(i forhold til antal børn) og på folkeskoleområdet reguleres der i forbindelse med start af nyt
skoleår.
De reguleringer der foretages (til/fra de decentrale partnerskabsholdere) tilføres (+/-) en central
pulje der ligger hos Fagcenter Børn, Læring og Uddannelse, men som er uafhængig af de
øvrige drifts- og puljemidler der ligger i fagcentret. Nettopåvirkningen (mer- eller mindreforbrug)
reguleres på kassebeholdningen i forbindelse med regnskabsafslutningen.
I tilknytning til demografipuljerne forventes et samlet mindreforbrug på 11,0 mio. kr., hvoraf
dagtilbudsområdet udviser et mindreforbrug på 10,5 mio. kr. og folkeskoleområdet et
mindreforbrug på 0,5 mio. kr. Mindreforbruget på dagtilbudsområdet skyldes primært en
nedgang i børnetallene generelt og den løbende demografiregulering heraf. For skoleområdets
vedkommende skyldes mindreforbruget flere forhold, såsom demografiregulering på
Inklusionscentrene og Sprogklasserne på Årby Skole, demografiregulering med 5/12 på
skoleområdet, stigende udgifter til skolebetaling for børn i andre kommuner samt
mindreindtægter på forældrebetaling for børn i SFO.
Driften af fagcenteret (partnerskabsholderens): Personale- og driftsudgifter på hhv.
Sundhedstjenesten, PPR, dagtilbuds- og skoleområdet samt Ungdommens
Uddannelsesvejledning. Her forventes et samlet mindreforbrug på 1,7 mio. kr. (svarende til
2,1%). Årsagen til det samlede mindreforbrug skyldes blandt andet et overført mindreforbrug til
PA-elever.
Folkeskoler, Specialskoler og SFO:
Folkeskoler, Specialskoler og SFO forventer samlet set et mindreforbrug på 7,4 mio. kr.
svarende til 1,7% af det korrigerede budget. Der har været en positiv overførsel fra regnskab
Der er ved denne rapportering tre folkeskoler der forventer budgetoverskridelse, men som
ligger indenfor rammerne for hvor meget der kan overføres mellem årene. Skolerne er Buerup
Skole, Gørlev Skole og Høng Skole.
Buerup Skole forventer et merforbrug på -0,3 mio. kr. Det forventet merforbrug skyldes
primært langtidssygdom.
Høng Skole forventer et meforbrug på -0,7 mio. kr. men som skal ses i forhold til den
afviklingsplan der blev lagt tilbage i 2025 med et årlig afdrag på 0,3 mio. kr. Merforbruget

er genereret gennem flere år og overført løbende mellem årene.
Gørlev Skole forventer et merforbrug på -0,6 mio. kr. som primært skyldes fald i antal
elever i Inklusionscentre og dermed en mindre budgettildeling. Derudover ekstra udgifter
til multibane og klatretårn.
De øvrige folkeskoler forventer alle mindreforbrug. Fire af disse forventer mindreforbrug der
overstiger 5% af deres driftsramme. Se bemærkning om tilbageholdenhed i efteråret 2025.
Dagtilbudsområdet:
Det kommunale dagtilbudsområde forventer samlet set et merforbrug på -2,0 mio. kr.
I denne afrapportering henledes opmærksomheden på, at Kommunalbestyrelsen på sit møde
den 29. april 2026 besluttede at udmønte 3,4 mio. kr. til de to kommunale dagtilbudsområder,
som følge af kompensationen fra finansloven i forbindelse med indfasning mod at de
pædagogiske ledere pr. 1. januar 2027 ikke indgår i beregningen af minimumsnormering. Dette
beløb er indregnet i denne budgetopfølgning.
På de enkelte områder kan knyttes følgende bemærkninger:
Dagtilbudsområde Nordvest forventer et merforbrug på -1,2 mio. kr. Årsagen til
merforbruget skyldes bl.a. demografiregulering pga. nedgang i børneantal, merudgifter
ved overtagelse af personale fra den lukkede institution Mælkebøtten, samt
overenskomstmæssige udgifter. Samtidig indgår aktuelt en forventet merudgift til Sund
Frokost på cirka 140.000 kr. som er uafhængig af driftsrammen på dagtilbudsområdet.
Herudover har området en del langtidssyge, hvorfor nedlæggelse af
langtidssygdomspuljen også forventes at medføre merudgifter.
Dagtilbudsområde Sydøst forventer et merforbrug på -0,8 mio. kr. Årsagen til
merforbruget skyldes primært en tilpasning af personale i forhold til den demografiske
udvikling der har været med nedgang i børnetal, men inden at nye børn er kommet til fra
den lukkede institution Mælkebøtten, overenskomstmæssige udgifter samt ekstra
lønudgift i forbindelse med en særlig indsats i en institution. Herudover har området en
del langtidssyge, hvorfor nedlæggelse af langtidssygdomspuljen også forventes at
medføre merudgifter.
Den selvejende institution Mælkebøtten:
I forbindelse med nedlukningen af Mælkebøtten med udgangen af februar måned 2026, er
børnene samt personale overflyttet til kommunale institutioner. De institutioner der har
modtaget børn er blevet kompenseret økonomisk via demografipuljen.
Det endelige nedlukningsregnskab vil først foreligge efter sommerferien. Der er sket a-conto
udbetaling til administrationsselskabet SPIA som forestår det økonomiske i forbindelse med
nedlukningen og denne udbetaling forventes at kunne dække de resterende udgifter.
I det kommunale driftsbudget er der et restbudget på 2,2 mio. kr. som i forhold til ovenstående
ikke forventes brugt. Når nedlukningsregnskabet foreligger vil udvalget bliver orienteret om

dette.
Serviceudgifter
I aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi i 2026 er der sat en ramme for
kommunernes samlede udgifter til service. Måltallet for, om Kalundborg Kommune overholder
sin del af aftalen, er det oprindeligt vedtagne budget til service.
I forhold til de oprindeligt budgetterede serviceudgifter forventes et merforbrug på -18,3 mio. kr.

Økonomiske konsekvenser
Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Godkendt.

Kilde: Kalundborg Kommune, Børn- og Familieudvalget, referat fra mødet onsdag 12. august 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.