Kalundborg
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 5. oktober, Direktionen, Kalundborg

Orientering om status for overdragelsen af Bredgade 26

Anbefales.

Kort fortalt

Hvem
Direktionen, Kalundborg Kommune
Hvornår
Mandag 5. oktober 2026
Status
Besluttet. Anbefales.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Resume og sagens baggrund

Kommunalbestyrelsen besluttede den 25. juni 2025, at administrationen skulle arbejde videre
med en mulig vederlagsfri overdragelse af ejendommen Bredgade 26 til Støtteforeningen for
Ungemiljøet i Kalundborg, og godkendte den 19. november 2025 de konkrete
aftaledokumenter med forventet overdragelse pr. 1. januar 2026. Efterfølgende er der opstået
nye bygningsmæssige og brandmæssige forhold samt usikkerhed om fondsmidler og
finansiering af en gennemgribende renovering, og den endelige underskrift af
overdragelsesdokumenterne er derfor udskudt. Med nærværende sag orienteres
kommunalbestyrelsen om status for den planlagte overdragelse, herunder årsagerne til, at
overdragelsesdokumenterne endnu ikke er underskrevet, og den videre proces.
Indstillinger

Direktøren indstiller, at orienteringen om status på den planlagte vederlagsfrie overdragelse af
ejendommen Bredgade 26 til Støtteforeningen for Ungemiljøet i Kalundborg tages til
efterretning.
Behandling

Direktionen, Økonomiudvalget.

Kommunalbestyrelsen besluttede den 25. juni 2025, at administrationen skulle arbejde videre
med en mulig vederlagsfri overdragelse af ejendommen Bredgade 26, Kalundborg, til
Støtteforeningen for Ungemiljøet i Kalundborg (LUMA), herunder udarbejdelse af de
nødvendige overdragelsesdokumenter. På baggrund heraf godkendte Kommunalbestyrelsen
den 19. november 2025 aftaledokumenterne med forventet overdragelse pr. 1. januar 2026.
Siden Kommunalbestyrelsens beslutning om overdragelse er der fremkommet en række
bygningsmæssige forhold, som ikke var kendte i efteråret 2025. I foråret 2026 blev der
gennemført arbejder i bygningen som følge af krav i forbindelse med lovliggørelse og
brandsikkerhed. Arbejdet udsprang af krav fra bygningsmyndigheden for at sikre, at bygningen
fortsat kunne anvendes. Senest har arbejdet med brandforholdene medført en begrænsning på
50 personer i LUMAs centrale bar- og koncertområde. Dette ændrer en væsentlig forudsætning
for huset, da LUMA skal kunne samle større grupper til eksempelvis

studiestartsarrangementer, koncerter, fredagsbarer og fælles aktiviteter. Den oprindelige
forudsætning var, at op mod 150 personer kunne samles i huset.
På den baggrund er LUMA og administrationen blevet enige om at tilvejebringe et samlet
overblik over bygningen, så nye væsentlige forhold ikke løbende kommer som overraskelser.
Afdækningen heraf, herunder de brandtekniske forhold og den aktuelle
kapacitetsbegrænsning, vil indgå i LUMAs forprojekt, som er finansieret af LAG-midler på
320.000 kr., som LUMA har fået tilsagn om. LUMAs statusbeskrivelse af projektet er vedlagt som bilag
Det er derfor mellem administrationen og støtteforeningen aftalt, at den endelige overdragelse
afventer, indtil der foreligger et samlet overblik over bygningens tilstand og et kvalificeret bud
på en løsning på den aktuelle kapacitetsbegrænsning.
Herudover er LUMA i gang med at afsøge fondsmidler til renovering af ejendommen. Deres
strategi er at finde en større ekstern finansieringspartner til en omfattende renovering af
ejendommen. Denne proces forventes at være mere langvarig end først antaget og kan, efter
det oplyste fra LUMA, potentielt strække sig ind i 2027/2028.
Frem mod overdragelsen er LUMA og Kalundborg Kommune i tæt og løbende dialog om de
bygningsmæssige og økonomiske forhold. Når tidspunktet for den endelige overdragelse er fastlagt, vil
administrationen fremlægge en ny sag til orientering for kommunalbestyrelsen om den konkrete tidsplan for
overdragelsen.
Økonomiske konsekvenser

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Anbefales.

Kilde: Kalundborg Kommune, Direktionen, referat fra mødet mandag 5. oktober 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.