1. behandling af Direktionens Budgetforslag 2027-2030

Sagsfremstilling

Direktionen har udarbejdet et budget i balance til 1. behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.
Budgetforslaget er udarbejdet med udgangspunkt i det vedtagne budget 2026 - 2029, som er
opregnet til 2027 priser og korrigeret for en række ændringer, som vil være beskrevet i
nærværende sag. Budgetforslaget tager endvidere udgangspunkt i de vedtagende satser for
indkomstskat, grundskyld og dækningsafgift. For en mere detaljeret beskrivelse af de enkelte
ændringer henvises til vedhæftede bilag.
Direktionens budgetforslag 1. behandles i Økonomiudvalget samt Byrådet. Byrådets partier vil ud
fra direktionens oplæg udarbejde deres budgetforslag som præsenteres for det samlede byråd og
dermed igangsætte de politiske forhandlinger frem mod 2. behandlingen og endelig
budgetvedtagelse den 1. oktober.

Resultat af direktionens budgetforslag - Økonomisk politik
Den økonomiske politik indebærer at:
1. Der skal være et resultat af ordinær drift på minimum 75 mio. kr. som kan finansiere anlæg
og udgifter til afdrag samt evt. kasseopbygning.
2. Der skal være et anlægsbudget på mellem 60-90 mio. kr.
3. Kommunens gæld skal falde i budgetperioden
4. Der skal være en gennemsnitlig likviditet på 100 mio. kr. forstået som likviditeten
gennemsnitligt over 12 mdr.
5. Der må samlet set ikke være kassetræk i budgetperioden.

Tabel 1: Resultat af direktionens budgetoplæg

Indtægter (skatter og
generelle tilskud)

Driftsudgifter inkl. renter

Måltal

Anlæg

Anlæg - Jordforsyning

B: Anlæg i alt netto

A: Resultat af ordinær drift

B1: Anlæg i alt brutto

-75 mio. kr.

60-90 mio. kr.

C: Balanceforskydninger

D: Lån og afdrag

I alt tilgang kassen (A+B+C+D)

Nettoafdrag

- = kassetilgang / + = kasseforbrug

Direktionens budgetforslag opfylder kravene i Økonomisk politik.
Der vil over hele perioden ske en kasseopbygning med 8,6 mio. kr. Sammenholdes dette med det
vedtagne budget for 2026 - 2029 hvor der blev vedtaget en kasseopbygning på 2,5 mio. kr. så er
det en forbedring af kasseopbygningen på 6,1 mio. kr.
Der sker i budgetperioden en gældsafvikling med 116,5 mio. kr. Sammenholdes dette med det
vedtagne budget for 2026-2029, så afdrages der 7,8 mio. kr. mindre. Dette skyldes, at der
forventes et lavere lånoptag og lavere afdrag på lån i budgetperioden 2027 - 2030.
Den gennemsnitlige likviditet vil med Direktionens budgetforslag være på 182,4 mio. kr. i 2027,
stigende til 186,4 mio. kr. i 2028, og herefter faldende til hhv. 178,9 mio. kr. i 2029 og 181,4 mio.

Udviklingen fra det oprindeligt vedtagne budget 2027 til det foreslåede budget 2027

Direktionens budgetforslag omfatter en række ændringer til det oprindeligt vedtagne budget. De
beskrives i hovedtræk nedenfor som en overordnet oversættelse af ændringsforslagene som
fremgår af bilag 2 til 15.
Kerteminde Kommunes indtægter består overordnet af to store indtægtskilder, den ene er skatter,
mens den anden er tilskud og udligning. Størrelsesforholdet mellem de to indtægtskilder er
overordnet, at ca. tre-fjerdele af indtægterne stammer fra skatter, mens en-fjerdedel stammer fra
tilskud og udligning.
Samlet for tilskud og udligning ændres forventningerne for Kerteminde Kommunes budget 2027
med 136,7 mio. kr., mens skatteindtægterne opskrives med 27,8 mio. kr. Netto reduceres
Kerteminde Kommunes samlede indtægter (Skatter, tilskud og udligning) med 108,9 mio. kr.
Faldet i tilskud og udligning og det samlede fald i indtægter skyldes at Kerteminde Kommune som
følge af sundhedsreformen får nedjusteret tilskuddet, da flere opgaver flyttes fra kommunen til
regionen og derfor modtages der fremover ikke finansiering til disse opgaver.

Sundhedsreformen
Iflg. KLs foreløbige beregninger pr. juli 2026 sænkes bloktilskuddet hhv. med 103,9 mio. kr. og
16,8 mio. kr. pba. af hhv. bortfald af udgifter til Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsnet
og flytning af opgaver fra Kommune til Region. Derudover er der indregnet et bidrag til
overgangsordningen på 22,6 mio. kr. Der tages forbehold, da der er tale om foreløbige
beregninger. Herudover sænkes Kerteminde Kommunes udligning med 10,45 mio. kr. Samlet
reduceres Kerteminde Kommunes indtægter med 153,74 mio. kr. pba. Sundhedsreformen. De
endelig tal vedr. sundhedsreformen afventes fortsat og forventes udmeldt af KL eller
Indenrigsministeriet inden budgetvedtagelsen.

Selvbudgetteringseffekt
I 2024 og 2025 har Kerteminde Kommune valgt at benytte selvbudgettering, hvilket medfører, at
der efter tre år endeligt afregnes for valget af dette, og det vil således kunne opgøres, om der har
været en gevinst eller et tab for Kerteminde Kommune. Det sker først tre år efter, for det er først
der, alle skatteindtægter for det pågældende skatteår er opgjort. For nuværende forventes det, at
det har været en gevinst for Kerteminde Kommune at have valgt selvbudgettering i begge år.

I Budget 2026 blev selvbudgetteringsgevinst i 2027 reguleret fra 51 mio. kr. til 43 mio. kr. pba.
selvbudgetteringsvalget i 2024. Med baggrund i den seneste opgørelse fra KL, så er der i Budget
2027 indarbejdet en gevinst på 48,2 mio. kr. i stedet for, hvilket er en forbedring på 5,2 mio. kr.

I Budget 2026 blev der også indarbejdet en selvbudgetteringsgevinst på 19 mio. kr. i 2028 pba.
selvbudgetteringsvalget i 2025. Med baggrund i seneste skøn fra KL, så reguleres dette i Budget
2027 til 21,7 mio. kr. Det er normalt, at dette beløb ændrer sig løbende henimod den endelige
afregning. Beløbet beregnes ud fra skattedata, som KL bearbejder. Jo tættere man kommer på
afregningsåret, jo mindre ændrer beløbet sig for den endelige afregning. Beløbet for 2028 vil blive
opdateret i næste års budgetproces. Direktionen følger hermed KLs beregninger.

Driftsudgifter

Tabel 2: Oversigt over ændringer på driften i 2027

Mio. kr.

Demografi

Lov- og Cirkulæreprogrammet (LCP)

Øvrige tekniske korrektioner incl. Afledt drift af anlæg

Sundhedsreformen

Udvidelser

Den centrale refusionsordning

Omstillingspuljen

Reduktioner

Total

Tekniske korrektioner

Der er indarbejdet tekniske korrektioner i form af:

Pris og lønregulering er blevet justeret med KLs skøn fra juni 2026. Her er den forventede
udvikling blevet reguleret bl.a. som følge af overenskomstforhandlinger i 2026, men også
prisudviklingen i samfundet. Ved overenskomstforhandlingerne er der afsat midler til hhv.
lokal løndannelse på 2,0 mio. kr. og effekt af voldgiftskendelse vedr. deltidsansatte på 1,1
mio. kr. Disse er indarbejdet som en teknisk korrektion. Den samlede forventning til pris- og
lønudviklingen er reduceret fra 2,8 pct i 2026 til 2,7 pct i 2027. I forbindelse med
budgetlægningen for 2026-2029 blev lønbudgetterne fremskrevet for lavt, denne fejl
korrigeres med budget 2027 og der tilføres 8,36 mio. kr.

Befolkningsprognosen danner grundlag for en demografiregulering af budgettet på de
områder, hvor budgetbehovet har en tæt sammenhæng med befolkningsudviklingen. Det
drejer sig om tandpleje, dagtilbud, skole, hjemmepleje og sygepleje, hjælpemiddelsområdet
samt sundhed og træning. Budgettet øges samlet med 2,75 mio. kr. Hjælpemiddelsområdet
er et nyt område under demografireguleringen og foreslås omfattet af
demografireguleringen fremover. Der kan også være sammenhæng mellem budgetbehov
og befolkningsudvikling, f.eks. på udsatte børn og unge, handicappede, plejeboliger,
arbejdsmarked m.v., men her bygger budgetbehovet på konkrete budgetforudsætninger og
gennemgang af visiterede borgere m.v., jf. særskilt afsnit om arbejdsmarked og det
specialiserede socialområde nedenfor.

Lov- og cirkulæreprogrammet (LCP) udmønter - eller fjerner - midler fra kommunerne
baseret på den indgåede økonomiaftale. I direktionens budgetforslag er der lagt til grund, at
beløb under en bagatel grænse på 25 t.kr. ikke er medtaget i udmøntningen af LCP, og
herudover er der foretaget en konkret, ledelsesmæssig vurdering af, om nye opgaver kan
eller ikke kan løses inden for rammen. I alt øges budgetterne med 9,53 mio. kr. Forøgelsen
vedrører bl.a. effekten af finansloven for 2026 omkring bedre og billigere dagtilbud(ca. 8
mio. kr.), samt sænkning af egenbetaling på madservice. Kommunerne reguleres også med
en reduktion jf. den gradvise indfasning af beskæftigelsesreformen. Bilag 4 viser et samlet
overblik over lov- og cirkulæreprogrammet.

Øvrige tekniske korrektioner på driften Udover ovenstående, er der indlagt tekniske
korrektioner for 5,73 mio. kr. i 2027. Det vedrører primært tilpasning af budget som følge af
nyt udbud vedr. rengøring, justering af barselspulje, samt håndtering af lønmidler vedr.
voldgiftssag (deltid) og lokal løndannelse. Det bemærkes, at der ikke er indarbejdet en
efterbetaling af overtidstillæg vedr. merarbejde som følge af voldgiftssagen for
deltidsansatte. For nuværende er administrationen i gang med at skabe et overblik over
berettigede til efterbetaling og udgiften må formodes at falde i 2027. Forventningen er at den
ikke belaster servicerammen men at der er tale om et betydeligt million beløb. Udbetalingen
er ikke indarbejdet i likviditetsprognosen.

Sundhedsreformen
Med forårsaftalen fra den 25. maj 2025 blev Sundhedsreformen endelig vedtaget.
Sundhedsreformen flytter en række store opgaver fra kommunerne til regionerne pr. 1. januar
2027, ligesom den kommunale medfinansiering (KMF) afskaffes. Med opgaveflyttet reduceres
kommunernes serviceramme i 2027 samlet set med 4,5 mia. kr., og samtidig reduceres
bloktilskuddet i 2027 samlet set med 26,7 mia. kr. sfa. afskaffelsen af KMF.
På baggrund af indberetninger fra alle landets kommuner opgør Økonomi- og Indenrigsministeriet
de økonomiske effekter af de opgaver, der overgår til regionen samt afskaffelsen af KMF, for hver
enkelt kommune. Disse udgifter er ikke ligeligt fordelt, hvorfor der er indgået en aftale om en
overgangsordning, der skal sikre, at den enkelte kommune ikke påvirkes mere end +/-0,05 pct. af
skattegrundlaget.
Arbejdet omkring opgørelsen af de økonomiske effekter pågår fortsat og forventes afsluttet i løbet
af efteråret 2026. I Direktionens budgetforslag er der derfor indregnet en foreløbig effekt på både
indtægts- og udgiftssiden, svarende til 154 mio. kr., hvorved det forudsættes, at udgifterne
reduceres svarende til indtægtstabet. Korrektionerne fremgår af bilag 5.
Med justeringerne på udgiftssiden vil det også være nødvendigt med en tilpasning af
organisationen og her har direktionen et særligt fokus på opgaveflyttet. Det er nødvendigt at alle
opgaver, som regionen skal overtage tilsvarende stopper i Kerteminde Kommune. Frem mod
Budget 2028 vil administrationen se nærmere på opgavetilpasningen og sikre at den er sket efter
den indarbejdede budgetkorrektion, men også efter hensigterne i sundhedsreformen.

Beskæftigelsesreformen
Kommunerne er fortsat i gang med implementering af beskæftigelsesreformen med hovedlinjerne
"Mere værdighed, større frihed og færre regler". Beskæftigelsesreformen indebærer besparelser
på jobcentrene og beskæftigelsesindsatsen i landets kommuner.

I Kerteminde Kommune svarer besparelserne til 3,9 mio. kr. i 2026, stigende til 11,4 mio. kr. efter
2030. Besparelserne fordeler sig på tre områder:
Drift af beskæftigelsesindsatsen (serviceudgifter)
Indsats (fx vejledning og opkvalificering)
Øvrige udgifter (ydelser mm.)

Ved budgetvedtagelse for 2026 var den endelige aftale for udmøntning af
beskæftigelsesreformen ikke forhandlet færdig med aftaleparterne. Kerteminde Kommune
indarbejdede derfor kun de kendte dele af besparelserne i budgettet og udmøntede det fulde

beløb for 2026, hvorfor der udestår en udmøntning for perioden 2027 og frem.

Med udmøntningen tilpasses budgettet, men Arbejdsmarkedsområdet har løbende tilpasset
organisationen ved at tilbageholde vakante stillinger og lignende og derfor er der ikke brug for
tilpasning af organisationen.

Direktionen anbefaler i sit budgetforslag for nuværende ikke at udmønte stigningen på
besparelsen vedr. drift af beskæftigelsesindsatsen svarende til 2,47 mio. kr. i 2027 og frem. I
beskæftigelsesreformen stiger kravet til denne besparelse yderligere i de kommende år, hvorfor
administrationen frem mod Budget 2028 undersøger nærmere hvordan bl.a. antallet af
målgrupper påvirker effektiviteten på Arbejdsmarkedsområdet og nogle af de andre tiltag, som
skal bidrage til en effektivisering. Dette sker med det formål at kunne give en vurdering af hvordan
de samlede besparelser i reformen kan imødekommes.

Med tilbageholdelsen af besparelsen på 2,47 mio. kr. udmøntes fortsat de kommende års
stigninger i besparelsen vedr. indsats og øvrige udgifter på samlet 0,00 mio. kr. i 2027, 0,92 mio.
kr. i 2028, 1,54 mio. kr. i 2029 og 2,6 mio. kr. i 2030 og frem.

På indsatsdelen er der tilbageholdt en besparelser på 1,4 mio. kr. i 2027 og frem. Med
tilbageholdelsen af besparelsen ligger der fortsat yderligere besparelser inde i 2028 på 0,9 mio.
kr., 1,5 mio. kr. i 2029 og stigende til 2,6 mio. kr. i 2030.

I forbindelse med udvidelsen af budgettet vedr. overførsler er der også taget højde for de ydelser,
der som følge af beskæftigelsesreformen forventes at falde.

Udvidelser
I forbindelse med udarbejdelsen af direktionens budgetforslag er der kigget nærmere på tre
strukturelt udfordrede områder, som er mundet i en anbefaling om at tilføre disse områder
budgetter - samlet for 21,2 mio. kr.

Børn og Familie tilføres 2,2 mio. kr.
Handicap og Psykiatri tilføres 7,6 mio. kr.
Arbejdsmarkedsområdet - overførsler tilføres 11,4 mio. kr.

Udover udvidelserne på ovenstående områder er der yderligere udvidelser for 2,2 mio. kr. i 2027
og frem, som bl.a. vedrører finansiering af ny tildeling til dagplejen, ændrede vederlag til byrådet,
basisdrift af nyt IT-driftsfællesskab, manglende finansiering til "bedre og billigere dagtilbud for
børnefamilier" afledt af finansloven, samt lønnet praktik til sygeplejerskestuderende.

Demografiudvikling og udvidelse af plejeboligkapaciteten på ældreområdet
Den seneste befolkningsprognose viser fortsat vækst i antallet af borgere over 80 år. Frem mod
2034 forventes målgruppen at stige med ca. 18 pct. Samtidig peger udviklingen på, at flere ældre
lever længere og med bedre helbred, ligesom implementeringen af sundhedsreformen forventes
at understøtte, at flere borgere kan forblive længere i eget hjem.
Med afsæt i denne udvikling vurderes den demografiske vækst at medføre et øget behov for
plejeboligkapacitet i de kommende år.
Med en dækningsgrad på 10 pct., svarende til antal plejeboliger pr. borger over 80 år, er der
indarbejdet en kapacitetsudvidelse på 7 plejeboliger fra 2028. Dette medfører en årlig merudgift
på 5,4 mio. kr. i 2028, stigende til 7,2 mio. kr. i 2029 og frem.
Med udviklingen i befolkningsprognosen vil der i de kommende år blive set nærmere på
plejeboligbehovet.

Den centrale refusionsordning
I forlængelse af arbejdet med en forventning til udgifterne har områderne også udarbejdet en
prognose for de forventede indtægter fra den centrale refusionsordning. Ved budgetvedtagelsen i
2026 viste prognosen at det var muligt at hjemtage yderligere refusion svarende til 8,4 mio. kr.
Ved udarbejdelse af prognose for 2027 viser det sig at prognosen var for positiv og derfor
tilpasses den med budget 2027. I 2027 sænkes skønnet med 0,89 mio. kr.

Reduktioner og omstillingsbidrag

Der er i budgetprocessen i foråret 2026 udarbejdet omstillingsbidrag for samlet 40 mio. kr. som
giver mulighed for at reducere udgifter ét sted på budgettet for til gengæld at bruge pengene et
andet sted på budgettet, eller til at udmønte allerede vedtagne besparelser.

I 2027 budgettet ligger der fra tidligere budgetter u-udmøntede besparelser for 8 mio. kr. i 2027
stigende til 11,2 mio. kr. i 2028 og frem.

Kerteminde Kommune står til i 2027 at overskride servicerammen, men også overfor en strukturel

ubalance og for at undgå dette er der behov for at tilpasse serviceudgifterne, hvorfor der i
direktionens budgetforslag indlægges nye besparelser for 6 mio. kr., hvoraf 1 mio. kr. vedrører
indkøb.

Under forudsætning af at Kerteminde Kommune udtræder af Fælles Indkøb Fyn og der opbygges
en lokal indkøbsfunktion har direktionen i sit budgetforslag indarbejdet en økonomisk effekt.
Effekten skal opnås ved at den lokale indkøbsfunktion i samarbejde med afdelingerne skal
implementere en snarlig indkøbspolitik, men også bidrage til at indhente besparelsespotentiale
gennem færre og smartere indkøb samt gennem kontraktstyring.
For at håndtere de indlagte reduktioner er der udvalgt omstillingsbidrag for 13,76 mio. kr. i 2027
stigende til 16,50 mio. kr. i 2028 og frem. Omstillingsbidragene fordeler sig bredt ud over alle
politikområder og kan ses nærmere i Bilag 9.
Den indarbejdede indkøbsbesparelse vil tælle med i det årlige omstillingsbidrag på 25 mio. kr. i de
kommende år.

Anlæg
Direktionens anlægsbudgetforslag er baseret på følgende forudsætninger:
Der tages udgangspunkt i det politisk vedtagne anlægsprogram for 2026-2029.
Kerteminde Kommunes anlægsloft i 2027 overholdes.

I Direktionens forslag til anlægsbudgettet er der indarbejdet følgende nye anlægsprojekter:
Permanentgørelse af midlertidige opstillede pavilloner på Mælkevejen i 2027 på 1,4 mio. kr.,
idet funktionerne i pavillonerne fortsætter.
Renovering af badebroer i 2027 ved Sydstranden, Nordstranden og Bøgebjerg Strand på
0,8 mio. kr.

I anlægsbudgettet er der videre indarbejdet følgende forslag til ændringer af det vedtagne
anlægsprogram:
Projektet vedr. nyt tag på Langeskov Skole opjusteres til et samlet projekt på 9,0 mio. kr.,
idet projektets omfang har ændret sig, ligesom der er kommet nye regler for
asbesthåndtering.
Samtidig udskydes projektet fra 2026 til 2027 jf. Økonomiudvalgets beslutning på møde den
Projektet vedr. renovering af faglokaler udskydes fra 2027 til 2028 og 2029, hvor den
oprindelige bevilling på 5,0 mio. kr. fordeles med 2,5 mio. kr. i hvert år. Projektet udskydes
af hensyn til den samlede prioritering af anlægsprojekter.

Projektet vedr. udskiftning af gadebelysning til LED på 3,3 mio. kr. fremrykkes fra 2028 til
2027. Udskiftningen vil betyde færre strømudgifter, efterhånden som armaturerne udskiftes,
hvorfor kommunen kan opnå en besparelse allerede i 2027.
Vedr. ombygningen af Lindhøjvej 2 flyttes 5 mio. kr. af budgettet på 10 mio. kr. i 2027 til
2028 af hensyn til projektets samlede planlægning.
Projektet vedr. dagtilbud Marslev samt udvidelsen af parkeringspladsen ved Marslev
børnehus udgår af anlægsbudgettet med samlet 13,3 mio. kr., idet det fremtidige
kapacitetsbehov kan imødekommes i eksisterende lokaler. Projektet vedr. Dagtilbud
Marslev indgår som en del af de supplerede omstillingsbidrag.

Der er i 2029 indarbejdet en anlægspulje på 21,5 mio. kr. og i 2030 på 71,0 mio. kr. til politisk
prioritering.
Den samlede anlægs- og investeringsoversigt fremgår af bilag 15.

Lånoptagelse
Med direktionens budgetforslag er der ændret i låneoptaget med udgangspunkt i de forventede
muligheder for låneoptag. Beløbet til låneoptag i 2027 afhænger af afholdte lånegivende
anlægsaktiviteter i 2026. Det forventede budgetterede låneoptag i 2027 er på 2,8 mio. kr. i
direktionens budgetforslag, hvilket er en nedskrivning af det forventede låneoptag med 3,7 mio.
kr. fra 6,5 mio. kr. Låneoptaget er nedskrevet med udgangspunkt i et estimat af de udgifter, som
afholdes i 2026 som kan give låneadgang næste år, men der er også beregnet et estimat på de
forventede indtægter fra lån vedr. ejendomsskatter og indefrysningsordning, da disse indtægter
nedsætter lånebeløbet ifølge lånebekendtgørelsen. Beløbet er fortsat behæftet med en vis
usikkerhed.

Der har tidligere været indarbejdet et årligt tilsagn fra den ordinære lånepulje på 5 mio. kr., som
foreslås nulstillet. Hvis Kerteminde Kommune får lånetilsagn fra puljen vil det blive indarbejdet i
det år, som tilsagnet gælder. Administrationen har sendt en ansøgning om dette primo august
2026, men har endnu ikke modtaget svar på ansøgningen. De senere år har Kerteminde
Kommune ikke fået andel i puljen.

I overslagsårene 2028, 2029 og 2030 er forudsat et låneoptag på 6,5 mio. kr. I opgørelsen af
lånerammen er medtalt relevante lånegivende anlægsaktiviteter. Der er fratrukket budgetterede
indtægter fra indfrielse af lån til betaling af ejendomsskat samt udligning af indefrysningsordning i
forhold til grundskyld.

Der er endvidere i direktionens budgetforslag forskellige renoveringer, der kan kategoriseres som
energirenovering. En andel af disse projekter vil forventeligt kunne give låneadgang og dette er

der forsøgt at tage højde for i ovenstående låneoptag.

Ændringer til afdrag på lån og renter fremgår af bilag 12 og 13.

Service og anlægsrammen
Servicerammen for Kerteminde Kommune er på 1.393 mio. kr. Servicerammen er vejledende og
betyder, at kommunen skal sigte mod at holde serviceudgifterne inden for dette beløb. I
direktionens budgetforslag er der i 2027 indarbejdet serviceudgifter for 1.396 mio. kr. Det betyder
at budgetforslaget overskrider servicerammen med 3 mio. kr. Da beløbet er af mindre størrelse
forventes det at kunne håndteres teknisk men det ændrer ikke ved, at servicerammen
grundlæggende er udfordret i 2027 og også må forventes at være det i overslagsårene.

Der er derfor heller ikke som vanligt indarbejdet et regnskabsværn, da der ikke er plads i
servicerammen.

Anlægsrammen for Kerteminde Kommune er på 73,3 mio. kr. i 2027. Det er en
bruttoanlægsramme, og omfatter både jordforsyning og øvrige anlægsudgifter. I direktionens
budgetforslag er der i 2027 indarbejdet anlægsudgifter for 68,8 mio. kr. hvilket er 4,4 mio. kr.
under den udmeldte ramme.

Økonomiske konsekvenser/finansiering
Med direktionens budgetforslag overholdes den økonomiske politik. Den gennemsnitlige
kassebeholdning lever samtidig op til målet om en gennemsnitlig likviditet på 100 mio. kr.

Lovgrundlag
Den kommunale styrelsesvedtægt

Høring
Direktionens hørringsforslag har været i høring i perioden d. 24. august til 6. september 2026.
Høringssvar er vedlagt som bilag (disse vedlægges, når høringsperioden er færdig)

Politikker og strategier
Kommunens økonomiske politik.

Punktet afgøres i
Byrådet

Indstilling: Direktionen indstiller at

Budgetforslaget for 2027 med overslag for årene 2027-2029 oversendes til 2. behandling i
byrådet d. 1. oktober 2026

Beslutning på Økonomiudvalg 2026-2029 09-09-2026
Anbefales.

Aktuel beslutning på Byråd 2026-2029 10-09-2026
Godkendt.