Behandlet 29. september, Børn- Unge- og Uddannelsesudvalget, Kerteminde
Forældreskab og forældresamarbejde
I sagen vil udvalget blive introduceret til 1-2-3modellen og borger-/fagland samt den tænkning, der ligger bag. Samtidigt vil administrationen orientere om et forløb, der handler om forældreskab og forældresamarbejde, som er under forberedelse.
Kort fortalt
- Hvem
- Børn- Unge- og Uddannelsesudvalget, Kerteminde Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 29. september 2026
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Strategibrev, 1-2-3model og borgerland/fagland:
1-2-3modellen blev udviklet i 2022 i Kerteminde Kommune og fastlægger, hvordan
kommunens ansatte samarbejder med borgerne og virksomhederne. Det centrale i tilgangen er
at være nysgerrige på borgernes og virksomhedernes perspektiv, at respektere forskellige
behov og at forblive forpligtede i det fælles mål om at skabe velfærd.
Modellen består af tre arenaer, hvor arena 1 altid indleder samtalen med borgeren eller
virksomheden. Herefter er det borgeren eller virksomhedens konkrete udfordring, der afgør, om
arenaerne kan følges kronologisk (1-2-3) eller om der er behov for at lave en anden
rækkefølge.
Arenaerne i modellen er:
1. Forstå borgeren / virksomheden - stil spørgsmål før du giver svar
2. Skab mening sammen med borgeren / virksomheden
3. Gør det muligt
Forløb om forældreskab og forældresamarbejde:
Administrationen er i gang med at forberede et forløb for ansatte og forældre om samarbejdet
mellem de kommunale tilbud og hjemmet. Forløbet er foranlediget af meldinger fra ansatte på
fagområderne under Børn- unge og uddannelsesudvalget om udfordringer i
forældresamarbejdet.
Langt størstedelen af forældrene opleves som engagerede og involverede i deres børns liv. De
bruger tid sammen med deres børn og interesserer sig for deres trivsel. Samtidig peger fagfolk
på, at det moderne involverede forældreskab kan have konsekvenser for børnene og
børnefællesskaberne.
Trivselskommissionen peger på 4 forhold i det moderne forældreskab, der kan få negative
konsekvenser for børnene:
1. Overbeskyttelse: når børn skærmes for meget mod modgang, kan de få sværere ved at
håndtere udfordringer og krav gennem livet.
2. Overvågning: digitale muligheder gør det let for forældre at følge deres børn hele tiden.
Det kan begrænse børns mulighed for at gøre egne erfaringer og dermed lære at mestre
udfordringer, få tro på egne evner og udvikle selvstændighed.
3. Forhandling: det er positivt, at børn bliver hørt og inddraget i beslutninger i hjemmet, men
hvis forældre samtidigt er usikre på deres rolle, kan det føre til mangel på tydelige
rammer og struktur for børnene. Det kan fører til børn, der er bekymrer sig unødigt, er
urolige eller er udadreagerende.
4. Fokus på individet: når barnets ønsker og behov altid vægtes højest, kan det blive
sværere for barnet at lære selvregulering og at indgå i fællesskaber i dagtilbud, skoler og
foreninger. Evnen til at kunne udsætte egne behov og tage hensyn til andre er vigtig for
trivsel og følelsen af at høre til.
Fagfolk i Kerteminde Kommune oplever, at de til tider kommer til kort i samtalen og
samarbejdet med forældrene. Især når det handler om balancen mellem hensynet til det
enkelte barn og til det fællesskab, barnet indgår i.
Det vil administrationen ændre på, så samarbejdet med forældrene styrkes i alle de
kommunale tilbud og forældres nære tilknytning og involvering i deres børn bliver én af
grundpillerne i de stærke lokale børne- og ungefællesskaber. Derfor er indledt en
undersøgende proces, hvor indsigter fra ansatte og forældre hentes ind.
Økonomiske konsekvenser/finansiering
Lovgrundlag
Barnets lov
Dagtilbudslov
Folkeskolelov
Høring
Politikker og strategier
Sammen om Kerteminde: vi VIL fællesskaberne
Strategibrev: 1-2-3modellen starter hos borgerne
Børn og ungepolitik: Forældre, netværk, lokalsamfund og vi som professionelle ses og mødes
som aktive holdspillere i børn og unges liv og udvikling.
Stærke lokale børn og ungefællesskaber: lokalt tages et fælles ansvar for børnene og de unge
og lokalt samarbejdes tværprofessionelt om børnene og de unge.
Pejlemærker for kvalitet, læring og trivsel i folkeskolerne: Vi styrker forældresamarbejdet og det
fælles ansvar
Kvalitet i dagtilbud: Tydelige fagprofessionelle skaber rammer der giver forståelse for sociale
normer og indgåelsen i fællesskaber.
Punktet afgøres i
Børn-, unge- og uddannelsesudvalget
Indstilling: Direktionen indstiller at
Orientering om 1-2-3tilgang tages til efterretning.
Udvalget drøfter inputs til det konkrete forløb om forældreskab og -samarbejde.
Aktuel beslutning på Børn- Unge- og Uddannelsesudvalget 2026-2029 29-09-2026
Kort oplæg om 1-2-3 modellen og processen i arbejdet med forældreskab.
Udvalget udtrykker opbakning til 1-2-3 modellen og strategien på Velfærdsområdet. Derudover
finder udvalget processen med forældreskab meget interessant.
Kilde: Kerteminde Kommune, Børn- Unge- og Uddannelsesudvalget, referat fra mødet tirsdag 29. september 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.