Kerteminde
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Behandlet 30. september, Klima- og Naturudvalget, Kerteminde

Kommunal indsats mod kæmpebjørneklo på private arealer

Kerteminde Kommune har fortsat en række forekomster af kæmpebjørneklo, hvor den lovpligtige bekæmpelse ikke gennemføres trods gentagne henvendelser til lodsejerne.

Kort fortalt

Hvem
Klima- og Naturudvalget, Kerteminde Kommune
Hvornår
Onsdag 30. september 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Kerteminde Kommune har en række registrerede forekomster af kæmpebjørneklo på private
ejendomme, hvor den lovpligtige bekæmpelse ikke er gennemført trods gentagne
henvendelser til lodsejerne.
Kommunen har efter gældende regler mulighed for at iværksætte bekæmpelse for lodsejerens
regning, hvis bekæmpelsespligten ikke efterleves. Denne mulighed har kommunen hidtil ikke
anvendt. Den hidtidige indsats har derfor primært været baseret på dialog med lodsejerne
kombineret med et begrænset antal årlige tilsyn.
Den nuværende udbredelse viser, at der fortsat er behov for en styrket indsats. Manglende
bekæmpelse øger risikoen for yderligere spredning og kan samtidig medføre et større
fremtidigt behov for bekæmpelse.
Kommunen har aktuelt 155 aktive registreringer af kæmpebjørneklo. Heraf vurderes 124 at
ligge nær vandløb, søer eller kystområder, hvor risikoen for videre spredning er særlig stor.
Administrationen vurderer derfor, at indsatsen fremover bør målrettes de forekomster, hvor
risikoen for spredning er størst.
Administrationen vurdere at der kan arbejdes efter to modeller:
Model 1: Konsekvent håndhævelse
Kommunen følger systematisk op på registrerede forekomster med tilsyn og påbud. Hvis
lodsejeren ikke gennemfører den krævede bekæmpelse inden for den fastsatte frist,
iværksætter kommunen bekæmpelsen for lodsejerens regning.
Modellen indebærer, at kommunen går direkte videre til kommunal bekæmpelse, hvis et påbud
ikke efterkommes, uden først at indhente og oplyse lodsejeren om de forventede
omkostninger.
Modellen sikrer en konsekvent håndhævelse, men vil samtidig medføre et større behov for
tilsyn, opfølgning og sagsbehandling.

Model 2: Varsling af kommunal bekæmpelse
Ved manglende bekæmpelse indhenter kommunen et tilbud eller overslag over
omkostningerne ved indsatsen. Lodsejeren orienteres herefter om de forventede omkostninger
og får en sidste mulighed for selv at gennemføre bekæmpelsen, inden kommunen eventuelt
iværksætter arbejdet for ejerens regning.
Erfaringer fra en anden kommune og en ekstern entreprenør peger på, at mange lodsejere
vælger selv at gennemføre bekæmpelsen, når de bliver orienteret om de forventede
omkostninger ved en kommunalt iværksat indsats.
Begge modeller vil medføre et øget behov for tilsyn, opfølgning og sagsbehandling
sammenlignet med den hidtidige praksis.
Administrationen anbefaler model 2. Modellen vurderes at give lodsejeren et tydeligt incitament
til selv at gennemføre bekæmpelsen, samtidig med at kommunen får mulighed for at følge
mere konsekvent op på manglende bekæmpelse.

Økonomiske konsekvenser/finansiering
Manglende bekæmpelse af kæmpebjørneklo kan medføre øgede fremtidige omkostninger, hvis
bestandene spreder sig og dermed bliver mere omfattende og ressourcekrævende at
bekæmpe.
Bekæmpelsen har hidtil været varetaget som en del af de administrative medarbejderes øvrige
opgaver. I vækstsæsonen 2026, svarende til ca. fem måneder, er der anvendt ca. 250 timer på
opgaven.
En styrket indsats vil medføre et øget behov for tilsyn, opfølgning og sagsbehandling. På
længere sigt forventes en mere konsekvent indsats at kunne reducere antallet af aktive
forekomster og dermed også behovet for administration og tilsyn.
I 2027 vurderes opgaven at kunne håndteres inden for de eksisterende ressourcemæssige og
økonomiske rammer, bl.a. fordi afdelingen har tilknyttet en studentermedhjælper, som kan
understøtte arbejdet med opgaven.
Ressourcebehovet fra 2028 og frem vil afhænge af effekten af den styrkede indsats og
udviklingen i antallet af aktive forekomster. Administrationen vil derfor følge udviklingen i 2027
og på den baggrund vurdere, om opgaven fortsat kan håndteres inden for de eksisterende
rammer.

Lovgrundlag
BKG 2017-06-23 nr. 842 Bekæmpelse af kæmpebjørneklo.

Høring
Ingen

Politikker og strategier

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Kerteminde Kommune (2022-2030)
Jf. indsatsplanen fremgår det at vi i 2026 bør tage indsatsplanen op til
revurdering.

Punktet afgøres i
Klima- og Naturudvalget

Indstilling: Direktionen indstiller at
Natur- og Klimaudvalget beslutter Model 2: Varsling af kommunal bekæmpelse

Aktuel beslutning på Klima- og Naturudvalget 2026-2029 30-09-2026
Indstilling godkendt.

Kilde: Kerteminde Kommune, Klima- og Naturudvalget, referat fra mødet onsdag 30. september 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.