København
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundBallerupBrøndbyBrønderslevDragørFredericiaFrederiksbergGentofteGladsaxeGuldborgsundHerlevHerningHorsensHvidovreHøje-TaastrupLyngby-TaarbækOdenseRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

På dagsordenen 28. oktober, Østerbro Lokaludvalg

Henvendelse om kommunikation om trafikale ændringer ved mega events på Østerbro

Fagudvalget for Kultur, Fritid, Børn og Unge foreslår at sende en henvendelse til Klima-, Miljø- og Teknikudvalget om kommunikationen ved mega events, særligt ift. vejspærringer og ændringer i trafikken.

Trafik og cyklerSkoler og børnUnge og uddannelseKultur og fritid

Kort fortalt

Forslaget
  • Østerbro Lokaludvalg beslutter om de vil sende en henvendelse til Klima-, Miljø- og Teknikudvalget angående kommunikation om vejafspærringer ved mega events på Østerbro.
Hvem
Østerbro Lokaludvalg
Hvornår
Onsdag 28. oktober 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Næste skridt
Såfremt Østerbro Lokaludvalg beslutter at sende henvendelsen vil sekretariatet sende den til rette forvaltning med eventuelle vedtagne ændringsforslag.

Hvad kan du gøre?

Mød op
Lokaludvalgets møder er som regel åbne for alle i bydelen. Sagen behandles onsdag 28. oktober 2026.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forpersonen indstiller,

• at Østerbro Lokaludvalg beslutter om de vil sende en henvendelse til Klima-, Miljø- og Teknikudvalget angående kommunikation om vejafspærringer ved mega events på Østerbro.

Problemstilling

Fagudvalget for Kultur, Fritid, Børn og Unge foreslår at sende en henvendelse til Klima-, Miljø- og Teknikudvalget om kommunikationen ved mega events, særligt ift. vejspærringer og ændringer i trafikken.

Østerbro Lokaludvalg har modtaget en henvendelse fra en borger, der har oplevet at kommunikationen ved det seneste halvmaraton ikke var retvisende.

Borgeren kontaktede Østerbro Lokaludvalg ifb. skiltningen og kommunikationen ved det halvmaraton, der fandt sted den 20. september 2026. Borgeren havde oplevet, at selvom der var skiltet med vejafspærringer lørdag og søndag i weekenden for løbet, så var dele af vejene på Østerbro allerede afspærret fredag aften. Derudover fandt borgeren det også besværligt at finde information om løberuterne på internettet. Borgeren mener, at der tidligere er blevet gjort en større indsats for at oplyse borgere om bl.a. løberuter. Der er tidligere hængt udførlige skilte op med løberuterne og delt flyers ud til beboere i området med yderligere information. Borgeren mener også, at den information der er tilgængelig for borgere på internettet tidligere, har været mere fyldestgørende, og at kvaliteten af denne er blevet ringere.

Fagudvalget for Kultur, Fritid, Børn og Unge mener, at hvis Østerbro skal huse større events, så skal det ikke gå udover borgernes hverdag mere end nødvendigt, og bydelen skal varetages fornuftigt ifb. mega events. Derfor foreslår fagudvalget at sende den henvendelse til Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, der fremgår af løsningsafsnittet.

Løsning

Fagudvalget for Kultur, Fritid, Børn og Unge foreslår at sende følgende henvendelse til Klima-, Miljø- og Teknikudvalget i håb om at forbedre kommunikationen om og ved fremtidige mega events på Østerbro:

Henvendelse

"Østerbro Lokaludvalg har modtaget borgerhenvendelser fra borgere, der har oplevet, at kommunikationen ved et eller flere større arrangementer i bydelen ikke har været fyldestgørende. Borgerne har oplevet, at skiltning og information ifb. eventet ikke har været retvisende, og i nogle tilfælde har man ikke kunne regne med, hvornår veje blev afspærret i bydelen.

Østerbro Lokaludvalg forstår borgernes frustrationer, og ønsker derfor at opfordre Klima-, Miljø- og Teknikudvalget til at yde en ekstra indsats angående kommunikation ved større events, og særligt ved events, der kræver afspærring af veje og gangarealer. Enten ved at Klima-, Miljø- og Teknikudvalget selv sætter procedurer op for kommunikation, når der bliver givet tilladelse til arrangmeneter i stor skala eller at man igennem ansøgningsprocessen som arrangør bliver pålagt at gøre mere for at holde lokale borgere korrekt informeret.

Som et minimum skal borgerne kunne regne med de skilte, der bliver sat op i bydelen for at informere om, hvornår det ikke er muligt at benytte bestemte veje. Men Østerbro Lokaludvalg vil også gerne opfordre til at udvalget overvejer følgende inititativer:

• At udvalget eller arrangør begynder at sende sms’er til borgere, der varsler om lokale afspærringer og trafikændringer ifb. mega events.

• At udvalget eller arrangør laver en oversigt over kommende større arrangementer på Østerbro, både i Fælledparken og dem, der påvirker veje og gangarealer.

• At udvalget eller arrangør sikrer sig, at afspærring af veje sker på de datoer og i de tidsrum, der bliver skiltet med.

Østerbro Lokaludvalg mener, at borgerne i bydelen har ret til at være velinformeret om, hvad der kommer til at påvirke deres daglige gang på Østerbro, og hvornår det sker. Lokaludvalget håber at forvaltningen deler denne holdning, og vil seriøst overveje de foreslåede tiltag.

Mvh

Østerbro Lokaludvalg"

Økonomi

Der er ingen økonomi forbundet med dette behandlingspunkt.

Videre proces

Såfremt Østerbro Lokaludvalg beslutter at sende henvendelsen vil sekretariatet sende den til rette forvaltning med eventuelle vedtagne ændringsforslag.

Kilde: Københavns Kommune, Østerbro Lokaludvalg, dagsorden fra mødet onsdag 28. oktober 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.