På dagsordenen 9. november, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget
Kommunal Garanti for lån til nye almene plejeboliger og servicearealer, AAB afd. 119 og 219, Kgs. Enghave
Borgerrepræsentationen har den 15. december 2022 godkendt et alment nybyggeriprojekt på Henriette Crones Gade 17, 2450 København SV med kommunal garantistillelse for lån til arbejderne og har samtidig bemyndiget Klima-, Miljø- og Teknikudvalget til efterfølgende at godkende den konkrete garantistillelse.
Kort fortalt
- Hvem
- Klima-, Miljø- og TeknikudvalgetGår videre til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen
- Hvornår
- Mandag 9. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
- Næste skridt
- Hvis Borgerrepræsentationen godkender garantiforpligtelsen, sendes erklæringen om kommunegaranti til underskrift hos Klima-, miljø- og teknikborgmesteren og forvaltningens administrerende direktør. Herefter returneres den til realkreditinstituttet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 9. november 2026. Du finder dem på kk.dk.
Sagens vej
- 9. novemberKlima-, Miljø- og TeknikudvalgetPå dagsordenen
- SenereØkonomiudvalgetAfventer
- SenereBorgerrepræsentationenAfventer
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Klima-,
Miljø- og Teknikforvaltningen indstiller, at Klima-, Miljø- og Teknikudvalget
over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
• at
kommunen stiller garanti for realkreditlån til finansiering af 112 nye
plejeboliger i den almene boligorganisation AAB, afd. 119. Kommunen skal
garantere for 45,4 % (103,1 mio. kr.) af et lån på 227,3 mio. kr.
• at
kommunen stiller garanti for realkreditlån til finansiering af
servicearealer i den almene boligorganisation AAB, afd. 219. Kommunen skal
garantere for 100 % (90,8 mio. kr.) af et lån på 90,8 mio. kr.
Problemstilling
Borgerrepræsentationen
har den 15. december 2022 godkendt et alment nybyggeriprojekt på Henriette
Crones Gade 17, 2450 København SV med kommunal garantistillelse for lån til
arbejderne og har samtidig bemyndiget Klima-, Miljø- og Teknikudvalget til
efterfølgende at godkende den konkrete garantistillelse. Teknik- og Miljøforvaltningen
gav den 15. april 2024 den endelige godkendelse af projektmateriale,
finansiering og anlægsbudget forud for byggestart (skema B), der giver
tilladelse til igangsættelse af byggeriet. Forvaltningen har nu modtaget en
ansøgning om garantistillelse fra et realkreditinstitut for plejeboligerne samt
ansøgning om yderligere garantistillelse til lån for merudgifterne vedr.
servicearealerne tilknyttet plejeboligerne.
Garantien
stilles med hjemmel i almenboligloven, jf. bilag 2.
Løsning
Det
konkrete byggeri er under opførelse. Oplysninger om garantistillelsen fremgår
af nedenstående skema. Der er merudgifter til servicearealerne på 7,1 mio. kr.,
hvilket primært skyldes udbudsresultatet. Oplysninger om den yderligere
garantistillelse til servicearealerne fremgår af nedenstående skema.
De mere
generelle oplysninger om en byggesags faser/kommunens sagsbehandling samt
lovgrundlaget (almenboligloven, styrelsesloven og lånebekendtgørelsen) er
nærmere beskrevet i bilag 2.
Adresse
Henriette Crones Gade 17, 2450
København SV
Lån, kr.
227.294.000 kr.
Garanti pct.
45,37 %
Kommunens hæftelse i kr.
103.117.208 kr.
Låntager
AAB, afd. 119
Långiver
Realkredit Danmark
Beslutningsdato i BR
15. december 2022
Antal boliger
112 plejeboliger
Sagstype
Nye almene boliger
Adresse
Henriette Crones Gade 17, 2450
København SV
Lån, kr.
90.787.000 kr. (83.640.000 +
7.147.000)
Garanti pct.
100 %
Kommunens hæftelse i kr.
90.787.000 kr.
Låntager
AAB, afd. 219
Långiver
Realkredit Danmark
Beslutningsdato i BR
15. december 2022
Antal boliger
Serviceareal
Sagstype
Nye almene boliger
Politisk handlerum
Der er begrænset politisk
handlerum, da Borgerrepræsentationen den 15. december 2022 har godkendt
kommunal garantistillelse i forbindelse med den principielle godkendelse af
projektets rammer, herunder behov, omfang og anlægsøkonomi (skema A).
Økonomi
Garantien
medfører ikke i sig selv bevillingsmæssige konsekvenser for Klima-, Miljø- og
Teknikudvalget. Garantien kommer kun til udbetaling, såfremt
boligafdelingen ikke selv kan betale ydelserne på lånet. Forvaltningen har ikke
på nuværende tidspunkt indikationer på, at garantien vil komme til udbetaling.
Videre proces
Hvis Borgerrepræsentationen godkender garantiforpligtelsen, sendes erklæringen om
kommunegaranti til underskrift hos Klima-, miljø- og teknikborgmesteren og
forvaltningens administrerende direktør. Herefter returneres den til
realkreditinstituttet.
Bilag
Kilde: Københavns Kommune, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, dagsorden fra mødet mandag 9. november 2026, punkt 16. Læs den originale sag hos kommunen.